24.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/11


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4421 — OJSC Novolipetsk Steel/Duferco/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2006/C 256/05)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 13. oktober 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved OJSC Novolipetsk Steel (»NLMK«, Rusland) og Duferco Participations Holding Ltd (»Duferco«, Guernsey) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Steel Invest & Finance (Luxembourg) S.A. (»joint venture-selskabet«, Luxembourg), hvortil en gruppe virksomheder, der på nuværende tidspunkt udelukkende kontrolleres af Duferco (»joint venture-selskaberne«), vil blive overført.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

NLMK: halvfærdige og færdige flade produkter af kulstål, elektriske stålprodukter

Duferco: halvfærdige og færdige flade produkter af kulstål, elektriske stålprodukter, rustfrit stål og højtlegeret stål

joint venture-selskaberne: halvfærdige og færdige flade og lange produkter af kulstål.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4421 — OJSC Novolipetsk Steel/Duferco/JV sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.