16.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/21


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal du Travail de Verviers (Belgien) den 26. juni 2006 — Mamate El Youssfi mod Office national des pensions

(Sag C-276/06)

(2006/C 224/39)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du Travail de Verviers

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mamate El Youssfi.

Sagsøgt: Office national des pensions.

Præjudicielle spørgsmål

Følger afvisningen af at tildele sagsøgeren den lovgaranterede mindsteydelse til ældre

da sagsøgeren ikke er omfattet af Rådets forordning nr. 1408/1971 af 14. juni 1971 (1)

da sagsøgeren ikke er anerkendt som statsløs eller flygtning

da sagsøgeren ikke er statsborger i et land, med hvem Belgien på området for mindsteydelser enten har indgået aftale om gensidighed eller har anerkendt en faktisk gensidighed

eller da sagsøgeren ikke har ret til nogen alderspension eller efterladtepension i henhold til en belgisk ordning,

ikke af

en for snæver fortolkning af forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 (2) (som erstatning for forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971), navnlig henset til menneskerettighedskonventionens artikel 14, artikel 1 i den første protokol hertil og forordning EØF nr. 859/2003 af 14. maj 2003 (3)

eller, hvis dette ikke er tilfældet, en fortolkning af forordning (EF) nr. 883/2004, der er uforenelig med samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskabet og Kongeriget Marokko, der blevet underskrevet den 27. april 1976 i Rabat, og som på Fællesskabets vegne er godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 2211/78 af 26. september 1978 (EFT L 264, s. 1) (4), og som blev suppleret med EF-Marokko-aftalen af 26. februar 1996 (EFT L 70 af 18.3.2000)?


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.7.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14.5.2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (EUT L 124, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EØF) nr. 2211/78 af 26.9.1978 om indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og kongeriget Marokko (EFT L 264, s. 1).