|
16.9.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 224/10 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2006 — Maija T.I. Nikula (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)
(Sag C-50/05) (1)
(Social sikring - dækning af ydelser ved sygdom og moderskab - beregning af bidrag - forordning nr. 1408/71 - en medlemsstats ret til at medtage pension eller rente udbetalt af en institution i en anden medlemsstat ved beregningen af bidrag - person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen i to medlemsstater)
(2006/C 224/17)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein hallinto-oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Maija T.I. Nikula
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 (EFT 1997 L 28, s. 1) — bidrag til dækning af ydelser ved sygdom og moderskab, der påhviler en pensionist eller rentemodtager, der modtager pension eller rente i henhold til to medlemsstaters lovgivning, er bosat i en af disse medlemsstater og kun har ret til ydelser fra denne medlemsstats institution — hensyntagen til pensioner eller renter fra en anden medlemsstat ved beregningen af bidrag
Konklusion
|
1) |
Artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, er ikke til hinder for, at der ved fastsættelsen af sygeforsikringsbidrag, som foretages i bopælsmedlemsstaten for en person, der modtager pension fra institutioner i denne medlemsstat, som har kompetence til at udrede ydelser i medfør af forordningens artikel 27, foruden pensionsindkomst modtaget i bopælsmedlemsstaten, medregnes pensionsindkomst, der udbetales af institutioner i en anden medlemsstat, for så vidt som sygeforsikringsbidragene ikke overstiger det pensionsbeløb, der udredes af bopælsmedlemsstaten. |
|
2) |
Dog er artikel 39 EF til hinder for, at pensionsbeløb, som modtages fra institutioner i en anden medlemsstat, tages i betragtning, hvis der allerede er betalt bidrag i denne anden medlemsstat af erhvervsmæssig indkomst oppebåret i sidstnævnte medlemsstat. Det påhviler den berørte part at godtgøre, at disse tidligere bidragsbetalinger faktisk er blevet foretaget. |