5.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/10


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4315 — GE/CS/GIMP/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2006/C 183/03)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 28. juli 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved General Electric Company (»GE«, USA), Credit Suisse Group (»CS«, Schweiz) og Global Infrastructure Management Participation, LLC (»GIMP«, USA), gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture-selskab erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over Global Infrastructure Management, LLC (»JV«).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

GE: forskellige teknologi- og tjenesteydelser;

CS: investeringsbankvirksomhed, private bankforretninger, porteføljeadministration og andre finansielle tjenesteydelser;

GIMP: et holdingselskab specialiseret i porteføljeadministration, og

JV: porteføljeadministration.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte transaktion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne, med angivelse af reference COMP/M.4315 — GE/CS/GIMP/JV, kan sendes til Kommissionen pr. fax (nr. (32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.