29.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 178/3


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. juni 2006 — innoventif Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Berlin — Tyskland)

(Sag C-453/04) (1)

(Etableringsfrihed - artikel 43 EF og 48 EF - filial af et anpartsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat - registrering af selskabsformålet i det nationale handelsregister - krav om et forskud på omkostningerne ved fuldstændig offentliggørelse af formålet - forenelighed)

(2006/C 178/04)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: innoventif Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Berlin — fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF — registrering i handelsregisteret af en filial af et kapitalselskab med hjemsted i en anden medlemsstat betinget af betaling af et forskud til dækning af omkostningerne til offentliggørelse af selskabets formål som angivet i dets stiftelsesdokument

Konklusion

Artikel 43 EF og 48 EF er ikke til hinder for en medlemsstats bestemmelser, som gør registrering i handelsregistret af en filial af et anpartsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat betinget af, at der betales et forskud, der fastsættes efter de forventede udgifter til offentliggørelse af selskabets formål, som beskrevet i stiftelsesoverenskomsten for dette selskab.


(1)  EUT C 6 af 8.1.2005.