|
28.7.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 176/32 |
INDKALDELSE AF FORSLAG til aktiviteten »e-Deltagelse«Reference: eParticipation 2006/1
(2006/C 176/14)
1. Mål og beskrivelse
»E-Deltagelse« er en såkaldt forberedende foranstaltning, hvis sigte er at finde måder, hvorpå informations- og kommunikationsteknologiens muligheder kan udnyttes til at forbedre de politiske beslutningsprocesser og de retsregler, der kommer ud af dem, på alle niveauer, og borgerne kan inddrages mere i sådanne processer.
På grundlag af 2006-arbejdsprogrammet for »e-Deltagelse« opfordrer Kommissionen hermed konsortier til at indsende forslag.
2. Hvem kan stille forslag?
Alle juridiske enheder i EU's 25 medlemsstater kan indsende forslag.
Der skal mindst være to indbyrdes uafhængige, registrerede juridiske enheder som deltagere i et forslag.
3. Bedømmelse og udvælgelse
Forslagene bedømmes af Kommissionen med hjælp fra uafhængige eksperter. Bedømmelseskriterierne er fastlagt i arbejdsprogrammet for »e-Deltagelse«. Forslag, der kommer igennem bedømmelsesprocessen, opstilles i prioriteret rækkefølge efter kvalitet.
Proceduren for Kommissionens bedømmelse af ansøgninger om tilskud er fastlagt i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1).
4. Fællesskabets støtte
Fællesskabet vil højst bidrage med 75 % af de tilskudsberettigede omkostninger, som hver partner pådrager sig.
Under alle omstændigheder gælder det, at støtten fra Fællesskabet ikke må medføre overskud for modtageren.
5. Budget for indkaldelsen
Det samlede budget for denne indkaldelse er på 1,5 mio. EUR.
6. Indsendelsesfrist og adresse
Forslagene skal være Kommissionen i hænde den 4. oktober 2006 kl. 17.00 (lokal tid i Bruxelles).
Forslag, der indgår efter dette tidspunkt, kommer ikke i betragtning.
Hvis der indsendes flere udgaver af et forslag, behandler Kommissionen den udgave, der er ankommet sidst inden fristens udløb.
Forslagene skal sendes til følgende adresse:
Europa-Kommissionen
Att.: Per Blixt
eller
|
— |
|
eller
|
— |
|
7. Tidsplan
Kommissionen har til hensigt at informere forslagsstillerne om resultatet af bedømmelsen og udvælgelsen senest to måneder efter indsendelsesfristen. Forhandlingerne med de udvalgte forslagsstillere forventes afsluttet senest fire måneder efter indsendelsesfristen. Projekterne påbegyndes, når forhandlingerne er afsluttet.
8. Supplerende oplysninger
Nærmere oplysninger om, hvordan man udarbejder og indsender forslag, findes i vejledningen for forslagsstillere til »e-Deltagelse«, (eParticipation Guide for proposers 2006), som, sammen med årets arbejdsprogram for »e-Deltagelse« (eParticipation Workprogramme 2006) og andre oplysninger om denne indkaldelse og om bedømmelsesprocessen kan fås på engelsk på følgende websted:
http://europa.eu.int/information_society/activities/egovernment_research/eparticipation/index_en.htm
Al korrespondance om denne indkaldelse skal mærkes med indkaldelsens reference: eParticipation 2006/1.
Alle forslag, Kommissionen modtager, behandles strengt fortroligt.
(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 248, af 16.9.2002, s. 1).