20.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 168/13


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4241 — Boeing/Aviall)

(2006/C 168/05)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 12. juli 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter en henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved The Boeing Company (»Boeing«, USA), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Aviall, Inc. (»Aviall«, USA).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Boeing: forsvars- og rumindustri, produktion og distribution af større kommercielle og militære fly og reservedele samt vedligeholdelse, reparation og eftersyn.

Aviall: distribution af flyreservedele samt vedligeholdelse, reparation og eftersyn.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4241— Boeing/Aviall sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 2964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.