Sag anlagt den 18. maj 2006 — Omya mod Kommissionen

(Sag T-145/06)

(2006/C 165/64)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Omya AG (Oftringen, Schweiz) (ved solicitors C. Ahlborn, C. Berg og lawyer C. Pinto Correira)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K (2006)795 af 8. marts 2006 i fusionssagen COMP/M.3796, hvorefter sagsøgeren i henhold til EF-fusionsforordningens (1) artikel 11, stk. 3, i er blevet anmodet om at fremlægge rigtige og fuldstændige oplysninger for Kommissionen om sin overtagelse af J.M. Huber Corporations virksomhed med udfældet kalciumkarbonat (»den anfægtede beslutning«). Som følge af den anfægtede beslutning blev tidsplanen for fusionen afbrudt, hvorved fristen for en endelig beslutning om den anmeldte fusion blev udskudt fra den 31. marts 2006 til den 28. juni 2006.

Kommissionen har som svar på en tidligere anmodning om oplysninger i den anfægtede beslutning anført, at sagsøgeren i hvert fald delvist havde afgivet urigtige oplysninger. Sagsøgeren gør gældende, at dette er i modstrid med en tidligere skrivelse fra Kommissionen, hvori den anerkendte, at alle oplysninger var blevet fremlagt.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren gældende, at der er sket en tilsidesættelse af EF-fusionsforordningens artikel 11, stk. 1 og 3, eftersom (i) de oplysninger, der blev anmodet om i den anfægtede beslutning, ikke var nødvendige for at vurdere fusionen, (ii) alle de oplysninger, der blev anmodet om, tidligere var fremlagt, og (iii) Kommissionen i modstrid med retssikkerhedsprincippet ikke handlede straks.

Sagsøgeren gør endvidere gældende, at den anfægtede beslutning udgør magtmisbrug fra Kommissionens side i henhold til EF-fusionsforordningens artikel 11, stk. 3, idet Kommissionens hovedformål med vedtagelsen af den anfægtede beslutning efter sagsøgerens opfattelse nærmere var at udvide fristen efter EF-fusionsforordningen end at indsamle de nødvendige oplysninger.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med sagsøgerens berettigede forventning om, at man havde opfyldt sin forpligtelse til at fremlægge de oplysninger, der var anmodet om, og at fristen for en endelig beslutning om den anmeldte fusion var den 31. marts 2006. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne forventning fulgte af Kommissionens tidligere skrivelse, hvori den anerkendte, at alle oplysninger var blevet fremlagt, og af Kommissionens efterfølgende adfærd.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24, s. 1).