15.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 165/21


Sag anlagt den 16. maj 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-224/06)

(2006/C 165/38)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Braun og J.R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2004/72/EF (1) af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF (2), for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner, idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.

Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2004/72/EF udløb den 12. oktober 2004.


(1)  EUT L 162, s. 70.

(2)  EFT L 96, s. 16.