15.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 165/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szegedi Ítélőtábla den 5. maj 2006 — Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt

(Sag C-210/06)

(2006/C 165/31)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Ítélőtábla

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Cartesio Oktató és Szolgáltató Bt.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en ret i anden instans, som skal træffe afgørelse i en appelsag anlagt til prøvelse af en afgørelse truffet af en handelsret (»cégbíróság«) i en sag om ændring af indførsler i et register, indgive anmodning om en præjudiciel afgørelse i medfør af artikel 234 EF, når hverken proceduren for handelsretten eller proceduren for appelretten har karakter af en kontradiktorisk procedure?

2)

Såfremt den pågældende ret i anden instans er omfattet af begrebet en ret, som er beføjet til at forelægge præjudicielle spørgsmål i medfør af artikel 234 EF, skal denne ret i anden instans da anses for en ret, der træffer afgørelse som øverste instans, og som derfor i henhold til artikel 234 EF har pligt til at forelægge De Europæiske Fællesskabers Domstol spørgsmål, der rejses vedrørende fortolkningen af fællesskabsretten?

3)

For så vidt som forelæggelseskendelser i medfør af en national retsforskrift kan kæres i overensstemmelse med bestemmelser i national ret, begrænser eller kan en sådan retsforskrift da begrænse de ungarske retters beføjelse til at forelægge præjudicielle spørgsmål — som umiddelbart følger af artikel 234 EF — når den overordnede ret, såfremt et kæremål rejses, kan ændre kendelsen, kende anmodningen om en præjudiciel afgørelse ugyldig og pålægge den ret, som har afsagt forelæggelseskendelsen, at genoptage retsforhandlingerne i den nationale sag, som er blevet udsat?

4)

A.

Når et selskab, som er stiftet i Ungarn i overensstemmelse med ungarsk selskabsret og registreret i det ungarske handelsregister, ønsker at forlægge sit hjemsted til en anden af Den Europæiske Unions medlemsstater, er der da tale om et område, som er reguleret af fællesskabsretten, eller er det — når lovgivningerne ikke er harmoniseret — alene national ret, som finder anvendelse?

B.

Kan et ungarsk selskab anmode om forlæggelse af sit hjemsted til en anden af Den Europæiske Unions medlemsstater under direkte påberåbelse af fællesskabsretten (artikel 43 EF og 48 EF)? Kan fraflytningsstaten eller værtsstaten, hvis svaret er bekræftende, stille betingelser for eller kræve indhentelse af tilladelse til forlæggelsen af selskabets hjemsted?

C.

Skal artikel 43 EF og 48 EF fortolkes således, at en national lovgivning eller praksis, som indebærer, at erhvervsdrivende selskaber, hvad angår udøvelsen af de rettigheder, som er tillagt sådanne selskaber, behandles forskelligt, afhængigt af i hvilken medlemsstat selskabet har hjemsted, er uforenelig med fællesskabsretten?

Skal artikel 43 EF og 48 EF fortolkes således, at en national lovgivning eller praksis, som forhindrer et ungarsk selskab i at forlægge sit hjemsted til en anden af Den Europæiske Unions medlemsstater, er uforenelig med fællesskabsretten?