15.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 165/13


Appel iværksat den 12. april 2006 af Schneider Electric SA til prøvelse af kendelse afsagt den 31. januar 2006 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-48/03 — Schneider Electric SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-188/06 P)

(2006/C 165/22)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Schneider Electric SA (ved avocats A. Winckler, I. Girgenson og M. Pittie)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelsen afsagt af Retten den 31. januar 2006 i sag T-48/03, Schneider Electric SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ophæves i medfør af artikel 225, stk. 1, EF og artikel 61 i EF-statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på realitetsbehandling.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Appelgrunde og væsentligste argumenter

Appellanten finder, at der i kendelsen foretages en åbenbart urigtig gengivelse af de relevante faktiske omstændigheder, og at den er behæftet med urigtig retsanvendelse.

For det første er salget af Legrand til Wendel/KKR-konsortiet ikke sket »af egen drift« og »blev[et] uigenkaldeligt« før vedtagelsen af beslutningen af 4. december 2002 (1). Opgivelsen af transaktionen har i hvert fald ikke frataget Schneider sin retlige interesse i forhold til beslutningen.

For det andet udgør beslutningen af 4. december 2002 reelt et forbud, når der navnlig tages hensyn til Rettens instrukser til Kommissionen. Retten har nemlig ved sin dom af 22. oktober 2002, Schneider mod Kommissionen, klart angivet, at Kommissionen skulle genoptage kontrolproceduren fra klagepunktsmeddelelsen.

For det tredje kan beslutningen af 4. december 2002 — hvis det antages, at den rent faktisk udgør en beslutning om indledning af Fase II — gøres til genstand for et annullationssøgsmål. I det omfang, den er bebyrdende, kan en beslutning, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89 (2), nemlig gøres til genstand for et annullationssøgsmål. Under de ganske særlige omstændigheder i den foreliggende sag var beslutningen af 4. december 2002 i hvert fald af en sådan art, at den kunne danne grundlag for et søgsmål. Enhver anden fortolkning ville føre til en egentlig retsnægtelse.

Endelig kan beslutningen om afslutning af undersøgelsen ligeledes gøres til genstand for et annullationssøgsmål på samme måde som enhver beslutning, hvorved Kommissionen på afgørende vis ændrer den berørte parts retlige stilling.


(1)  Kommissionens beslutning af 4.12.2002 om at indlede en grundig undersøgelse af fusionen mellem Schneider og Legrand (sag COMP/M.2283 – Schneider/Legrand II).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395, s. 1).