22.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/14


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4260 — Advent/RWE Solutions)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2006/C 146/07)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 12. juni 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Advent International Corporation (»Advent«, USA) via en række fonde erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over det tyske RWE Solutions AG (»RWE Solutions«, Tyskland) gennem opkøb af aktier. Advent har planer om at erhverve fuld kontrol over RWE Solutions' datterselskaber SAG Holding GmbH, Nukem Holding GmbH, Lahmeyer International GmbH, RWE Space Solar Power GmbH, RWE Solutions France SAS og RWE Solutions Ibérica S.L. og sammen med RWE AG (»RWE«, Tyskland) at erhverve fælles kontrol over RWE Induistrielösungen GmbH (»RWE Industrial Solutions«, Tyskland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Advent: privat equity-selskab

RWE AG: energi, vand, industritjenester, råolie og trykkesystemer

RWE SolutionsAG:

i)

SAG Holding GmbH: aktiviteter inden for energirelateret infrastruktur

ii)

Nukeem Holding GmbH: nedlæggelse af kerneanlæg

iii)

Lahmeyer International GmbH: rådgivningsvirksomhed inden for energi, vandkraft og vandinfrastruktur

iv)

RWE Space Solar Power GmbH: solceller til satellitter

v)

RWE Solutions France SAS: anlæg og drift af kraftvarmeværker

vi)

RWE Solutiolns Ibérica S.L.: anlæg og drift af kombinerede varme- og kraftværker

vii)

RWE Industrial Solutions: rådgivnings-, indkøbs- og bygningstjenester.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4260 — Advent/RWE Solutions sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.