|
3.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 131/21 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 16. februar 2006 — Proxxon GmbH mod Oberfinanzdirektion Köln (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf)
(Sag C-500/04) (1)
(Tarifering - skruenøgler til brug i hånden og topnøglehoveder)
(2006/C 131/38)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Proxxon GmbH
Sagsøgt: Oberfinanzdirektion Köln
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af den kombinerede nomenklatur som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 281, s. 1) — »skruenøgler til brug i hånden (herunder momentnøgler); topnøglehoveder, også med håndtag« i pos. 8204 — bitstoppe med firkant til skruer med lige kærv, krydskærv samt til torx og til unbrakoskruer
Konklusion
|
1) |
Pos. 8204 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000, skal fortolkes således, at den ikke omfatter særskilt indførte bitstoppe med firkant til skruer med lige kærv og krydskærv samt til torx- (indvendig torx) og unbrako-skruer, som beskrevet i forelæggelseskendelsen. |
|
2) |
Pos. 8204 i den kombinerede nomenklatur skal fortolkes således, at den omfatter særskilt indførte dele til firkantsystemer, som beskrevet i forelæggelseskendelsen, der ved anvendelsen ikke er i umiddelbar berøring med befæstelseselementet. |
|
3) |
Pos. 8204 i den kombinerede nomenklatur skal fortolkes således, at den omfatter særskilt indførte momentnøgler til det i forelæggelseskendelsen beskrevne firkantsystem. |