|
3.6.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 131/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. februar 2006 — BUPA Hospitals Ltd, Goldsborough Developments Ltd mod Commissioners of Customs & Excise (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division))
(Sag C-419/02) (1)
(Sjette momsdirektiv - artikel 10, stk. 2 - momsens forfald - betaling af afdrag - forudbetalinger for fremtidige leveringer af medicinalvarer og proteser)
(2006/C 131/02)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court of Justice (Chancery Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: BUPA Hospitals Ltd, Goldsborough Developments Ltd
Sagsøgte: Commissioners of Customs & Excise
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (Chancery Division) — fortolkning af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — begreberne »levering af et gode« og »økonomisk virksomhed« — aftaler mellem selskaber om levering af farmaceutiske produkter og proteser, der alene er rettet mod at opnå en skattefordel
Konklusion
Artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, omfatter ikke forudbetalinger som de i hovedsagen omhandlede, hvorved et samlet beløb betales for goder, der er angivet efter art i en liste, som til enhver tid kan ændres ved gensidig aftale mellem køber og sælger, og fra hvilken køber eventuelt kan udvælge varer, på grundlag af en aftale, som han til enhver tid ensidigt kan opsige, hvorefter han får tilbagebetalt hele den del af forudbetalingen, som ikke er udnyttet.