31.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 127/19


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4232 — Scottish & Newcastle/Kuehne + Nagel/JV)

(2006/C 127/09)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 19. maj 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Scottish & Newcastle UK Ltd (»S&N«, UK, der tilhører S&N-koncernen) og Kuehne + Nagel Logistics Ltd (»K+N«, UK, der tilhører K&N-koncernen) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over et nystiftet joint venture-selskab.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

S&N: levering og distribution af øl og andre alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikkevarer til salgssteder med og uden udskænkningsbevilling i UK

K+N: kontraktlogistik i UK

JV: distribution af drikkevarer i UK.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4232 — Scottish & Newcastle/Kuehne + Nagel/JV sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Generaldirektoratet for Konkurrence

Merger Registry

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.