22.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/17


Sag anlagt den 6. februar 2006 — Republikken Polen mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-41/06)

(2006/C 96/33)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved Paweł Szałamacha, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af beslutning af 18. oktober 2005 i sag KOMP/M.3894, hvorved fusionen mellem Unicredito Italiano SpA og Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG erklæres forenelig med fællesmarkedet.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anført, at Kommissionens beslutning af 18. oktober 2005 i sag KOMP/M.3894, som anerkender, at fusionen mellem de to banker Unicredito Italiano SpA (UCI) og Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG (HVB) er forenelig med fællesmarkedet, er ugyldig. Begge banker har andele i polske bankinstitutter og ifølge sagsøgeren vil følgerne af fusionen være, at UCI får kontrol over HBV's andel i det polske bankmarked.

Sagsøgeren har fremført følgende klagepunkter til støtte for sine påstande:

Tilsidesættelse af artikel 2, stk. 1, i forordningen om kontrol med virksomhedssammenslutninger (1) som følge af en efter sagsøgerens opfattelse urigtig vurdering af fusionen, idet Kommissionen ikke har taget hensyn til den polske banksektors historiske baggrund, det store antal udenlandske investeringer og grunden til, at den polske regering indførte begrænsninger for investeringer i forbindelse med privatiseringen af statslige banker. Sagsøgeren har videre anført, at Kommissionen har tilsidesat forordningens artikel 2, stk. 1, idet den i forbindelse med sin godkendelse af, at fusionen er forenelig med fællesmarkedet, ikke tog hensyn til artikel 3, stk. 9, i privatiseringsaftalen (2) og følgerne af denne bestemmelse, som ifølge sagsøgeren udgør en retlig hindring for adgang til markedet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i forordningens artikel 2, stk. 1, litra b). Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen anlagde en urigtig vurdering af fusionen på det polske bankmarked og en urigtig bedømmelse af de følger, fusionen ville få på konkurrencen på markedet for investeringsfonde og en række særlige markeder inden for den polske banksektor.

Tilsidesættelse af forordningens artikel 6, stk. 1, for så vidt som den planlagte fusion ifølge sagsøgeren burde have givet anledning til alvorlig tvivl hos Kommissionen vedrørende dens forenelighed med fællesmarkedet og burde have ført til, at Kommissionen indledte en procedure eller den anden fase i undersøgelsen af, hvorvidt den planlagte fusion falder inden for forordningens anvendelsesområde.

Tilsidesættelse af forordningens artikel 11, tilsidesættelse af artikel 5 i gennemførelsesforordningen (3) og tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik. Sagsøgeren er af den opfattelse, at fusionens anmeldelse, som anført af parterne, var ufuldstændig, for så vidt som den ikke indeholdt nogen oplysninger om betingelserne i privatiseringsaftalen, særligt aftalens artikel 3, og derfor ikke burde have været taget i betragtning af Kommissionen.

Tilsidesættelse af samarbejdspligten i artikel 10 i traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, idet Republikken Polens retlige interesser, hvis beskyttelse er sikret ved artikel 21, stk. 4, i forordningen om kontrol med virksomhedssammenslutninger, ikke blev taget i betragtning før beslutningen blev vedtaget. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Kommissionen før vedtagelsen af den beslutning, som anerkendte, at fusionen var forenelig med fællesmarkedet, var forpligtet til at indhente alle oplysninger om medlemsstaternes retlige interesser, hvilket i endnu højere grad gælder i dette tilfælde, hvor det var muligt for Kommissionen ved iagttagelse af det polske bankmarked i en periode før Republikken Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, at blive bekendt med dette markeds struktur, og Kommissionen burde have været klar over, at den polske regering havde en retlig interesse i at sikre anvendelsen og gennemførelsen af monopolopløsnings- og privatiseringsstrategierne.

Tilsidesættelse af artikel 253 EF og af forpligtelsen til at begrunde en beslutning, hvilket har den følge, at det bliver vanskeligere at bedømme og afgøre, hvorvidt Kommissionen har foretaget en korrekt retsanvendelse.


(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger (EFT L 395, s. 1, berigtigelse optrykt i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13).

(2)  Aftale indgået den 23.6.1999 mellem det polske finansministerium og Unicredito Italiano SpA og Allianz AG vedrørende salg af aktier i Bank Polska Kasa Opeki Spółka Akcyjna – Grupa Pekao S.A.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 7.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT 2004 L 133, s. 1).