22.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 96/1

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives appellanten medhold.

—

Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 13. september 2005 ophæves.

—

Den for Retten i Første Instans nedlagte påstand om annullation af Kommissionens beslutning REM09/00 af 16. november 2001, hvori den fastslog, at fritagelse for importafgift ikke var berettiget for så vidt angår sagsøgeren, tages til følge.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.

1.

Appellanten har gjort gældende, at Retten har anlagt en urigtig eller i hvert fald for restriktiv fortolkning af gennemførelsesforordningens (1) artikel 905-909 vedrørende proceduren for fritagelse for eller godtgørelse af importafgift. Retssikkerhedsprincippet kræver nemlig, at Ricosmos' retlige situation er forudsigelig i en konkret sammenhæng. Dette var ikke tilfældet i den foreliggende sag ifølge Ricosmos, fordi den ikke fik underretning om, at proceduren blev stillet i bero. Retten har desuden anlagt en alt for snæver opfattelse af begrebet retten til kontradiktion ved at foretage en for snæver fortolkning af retten til aktindsigt i alle sagens akter i rette tid (såvel i de nationale toldmyndigheders sagsakter som i Kommissionens).

2.

Rettens afgørelse er ifølge appellanten desuden ikke i overensstemmelse med fællesskabsretten. Appellanten har gjort gældende, at retssikkerhedsprincippet ligeledes indebærer, at de kriterier, der lægges til grund for afgørelsen af, om der foreligger urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed, skal være klare og præcise. Allerede som følge af, at begrebet åbenbar forsømmelighed i sig selv er relativt omfattende, bør disse kriterier fortolkes indskrænkende og fra sag til sag. Forsømmeligheden skal være åbenlys og fundamental, men der skal ligeledes være årsagssammenhæng mellem denne forsømmelighed og en bestemt konkret situation. Retten har desuden i den foreliggende sag dels — med urette — tillagt såvel lovgivningens komplekse karakter og appellantens modsvarende erfaring for ringe eller ingen betydning, dels fortolket en række krav, der påhvilede appellanten, urigtigt eller i det mindste for formalistisk.

3.

Appellanten har videre gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet, men at også Retten i det mindste har tillagt nye faktiske omstændigheder, hvoraf det fremgår, at der ikke skulle betales importafgift, for ringe betydning.

4.

Appellanten har endelig anført, at Retten på fejlagtig eller i det mindste på ufuldstændig vis har fastlagt de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sagen.