|
8.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 86/31 |
Sag anlagt den 12. januar 2006 — FAB Fernsehen aus Berlin GmbH mod Kommissionen
(Sag T-8/06)
(2006/C 86/62)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: FAB Fernsehen aus Berlin GmbH (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt A. Böken)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning (K(2005) 3903 endelig udg.) af 9. november 2005 om statsstøtte tildelt Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på indførelse af digitalt landbaseret fjernsyn (»DLF«) i Berlin-Brandenburg annulleres. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning K(2005) 3903 endelig udg. af 9. november 2005 angående statsstøtte til indførelse af digitalt landbaseret fjernsyn (»DLF«) i Berlin-Brandenburg. I den anfægtede beslutning erklærede Kommissionen den af Forbundsrepublikken Tyskland til private fjernsynsudbydere, som er aktive inden for DLF, tildelte støtte for uforenelig med det fælles marked og pålagde Forbundsrepublikken Tyskland at kræve den retsstridigt tildelte støtte tilbagebetalt af de begunstigede og herunder også af sagsøgeren.
Til støtte for sin påstand gør sagsøgeren gældende, at den ydede støtte ikke udgør nogen statsstøtte ifølge artikel 87, stk. 1, EF. Der foreligger heller ingen støtte, da betingelserne i artikel 86, stk. 2, EF er opfyldt. Endvidere anfører sagsøgeren, at foranstaltningen ikke for dennes vedkommende påvirker handelen mellem medlemsstaterne, hvorfor den anfægtede beslutning ikke er retsstridig på dette punkt.
Til støtte for sin påstand anfører sagsøgeren desuden, at selv om der antages at foreligge en støtte i artikel 87, stk. 1, EF's forstand, er denne ifølge artikel 87, stk. 3, EF forenelig med det fælles marked. I denne forbindelse gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har overskredet grænserne for det skøn, der tilkommer den ved vurderingen af, om støtten ifølge artikel 87, stk. 3, litra c) og d), EF kan anses for forenelig med det fælles marked.