11.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 21. november 2005 af Handens tingsrätt i sagen anklagemyndigheden mod Lars Sandström

(Sag C-433/05)

(2006/C 36/48)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 21. november 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 5. december 2005, har Handens tingsrätt i sagen anklagemyndigheden mod Lars Sandström forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

a)

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF om ændring af direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer til hinder for nationale bestemmelser, som indeholder forbud mod anvendelse af vandscootere andetsteds end på offentlige vandveje eller vandområder, med hensyn til hvilke de lokale myndigheder har meddelt tilladelse i henhold til § 3, stk. 1, i den svenske bekendtgørelse om vandscootere (1993:1053, som ændret 2004:607)?

b)

Er lovligheden af et sådant forbud, som omhandlet i spørgsmål 1 a), afhængig af, at den lokale myndighed ved bedømmelsen af spørgsmålet om tilladelse i henhold til § 3, stk. 1, har tilgodeset kravet om, at der altid skal gives tilladelse for områder, hvor kriterierne i nr. 1-3 er opfyldt?

2)

Er artikel 28-30 EF i øvrigt generelt til hinder for sådanne nationale bestemmelser om forbud mod anvendelse af vandscootere som anført i spørgsmål 1 a), eller kun på den betingelse, der er nævnt i spørgsmål 1 b)?

3)

Uanset ovenstående, er den omstændighed, at der ikke er givet Kommissionen meddelelse i henhold til direktiv 83/189/EØF og 98/34/EF, inden det nye vandscooterforbud blev vedtaget den 20. juni 2004, til hinder for sådanne nationale bestemmelser, som er angivet ovenfor?