VEDTAGNE TEKSTER
P6_TA(2005)0128
Tungebestande *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten (KOM(2003)0819 — C5-0047/2004 — 2003/0327(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003)0819) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0047/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0050/2005), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||
|
Titel |
|||||||||
|
Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten |
Rådets forordning om en forvaltningsplan for tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten (Denne ændring indebærer, at udtrykket »genopretning« erstattes af udtrykket »forvaltningsplan« i hele teksten, bortset fra artikel 3, stk. 3.) |
||||||||
|
Ændring 2 |
|||||||||
|
Betragtning 1 |
|||||||||
|
(1) Nylig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at fiskeridødeligheden for tungebestandene i ICES-afsnit VII e og VIII a og b har været så stor, at mængden af kønsmodne fisk i havet er blevet reduceret så meget, at disse bestande måske ikke længere er i stand til at genopbygge sig selv ved formering, og at bestandene derfor er truet af sammenbrud. |
udgår |
||||||||
|
Ændring 3 |
|||||||||
|
Betragtning 2 |
|||||||||
|
(2) Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til opstilling af flerårige planer for genopretning af disse bestande i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. |
(2) Der bør træffes forvaltningsforanstaltninger for disse bestande i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. |
||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||
|
Betragtning 3 |
|||||||||
|
(3) Formålet med planerne er at genopbygge disse bestande til et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser , inden for fem til ti år . |
(3) Formålet med planerne er at sikre, at disse bestande forbliver på et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser. |
||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||
|
Betragtning 3 a (ny) |
|||||||||
|
|
(3 a) Den nye fælles fiskeripolitik har til formål at muliggøre en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, idet der tages afbalanceret hensyn til de miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser. |
||||||||
|
Ændring 6 |
|||||||||
|
Betragtning 3 b (ny) |
|||||||||
|
|
(3 b) I forbindelse med planens gennemførelse bør Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at de regionale rådgivende råd og andre interessenter deltager fuldt ud. |
||||||||
|
Ændring 7 |
|||||||||
|
Betragtning 5 |
|||||||||
|
(5) Tallene for bestandenes absolutte størrelse ifølge STECF's og ICES' vurdering er for usikre til, at de kan anvendes som mål for genopretningen; målene bør udtrykkes i fiskeridødelighed. |
udgår |
||||||||
|
Ændring 8 |
|||||||||
|
Betragtning 6 |
|||||||||
|
(6) For at nå dette mål må fiskeridødeligheden styres, så der kan skabes stor sandsynlighed for, at den nedsættes fra år til år. |
udgår |
||||||||
|
Ændring 9 |
|||||||||
|
Betragtning 8 |
|||||||||
|
(8) Efter genopretningen bør Rådet på forslag af Kommissionen træffe beslutning om opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002. |
udgår |
||||||||
|
Ændring 10 |
|||||||||
|
Artikel 2 |
|||||||||
|
Genopretningsplanen har til formål at genoprette de pågældende tungebestande, så de kommer til at befinde sig inden for sikre biologiske grænser. |
Forvaltningsplanen har til formål at opretholde de pågældende tungebestande, så de kommer til at befinde sig inden for sikre biologiske grænser. |
||||||||
|
Ændring 12 |
|||||||||
|
Artikel 3, stk. 2 |
|||||||||
|
2. Hvis Kommissionen på grundlag af den årlige vurdering fastslår, at målet i henhold til artikel 2 er nået for en af de pågældende tungebestande, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om for den pågældende bestand at udskifte den genopretningsplan, der er fastsat i denne forordning, med en forvaltningsplan i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002. |
udgår |
||||||||
|
Ændring 13 |
|||||||||
|
Artikel 3, stk. 3 |
|||||||||
|
3. Hvis Kommissionen på grundlag af den årlige vurdering fastslår, at en af de pågældende tungebestande ikke viser tilfredsstillende tegn på genopretning , træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om supplerende og/eller alternative foranstaltninger til sikring af genopretningen af den pågældende bestand. |
3. Hvis Kommissionen på grundlag af den årlige vurdering fastslår, at en af de pågældende tungebestande frembyder risiko for sammenbrud , træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om supplerende og/eller alternative foranstaltninger til sikring af genopretningen af den pågældende bestand. |
||||||||
|
Ændring 14 |
|||||||||
|
Artikel 5, stk. 1 |
|||||||||
|
1. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for en af de pågældende tungebestande til højst 0,14 pr. år, fastsættes TAC'en for denne bestand til en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en fiskeridødelighed på:
|
1. TAC'erne må ikke overstige en fangstmængde, som efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i, at mængden af kønsmodne individer i havet ved udgangen af TAC'ernes anvendelsesår vil være vokset med 15 % i forhold til den mængde, der anslås at have været i havet ved det pågældende års begyndelse. |
||||||||
|
Ændring 15 |
|||||||||
|
Artikel 5, stk. 2 |
|||||||||
|
2. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for en af de pågældende tungebestande til højst 0,14 pr. år, fastsættes TAC'en for denne bestand til en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en fiskeridødelighed på:
|
2. Rådet fastsætter ikke TAC-er, hvis udnyttelse efter STECF's vurdering ud fra den seneste ICES-rapport skønnes i TAC'ernes anvendelsesår at medføre en fiskeridødelighed, der overstiger følgende værdier: Tungebestanden i Biscayabugten: 0,36; Tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal: Værdien fastlægges i lyset af en senere udtalelse fra ICES, efter inddragelse af en række data fra visse lande, som på nuværende tidspunkt ikke er taget i betragtning. |
||||||||
|
Ændring 16 |
|||||||||
|
Artikel 6, stk. 1 og 2 |
|||||||||
|
1. I det første år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler:
|
|
||||||||
|
2. Fra det andet år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler:
|
2. Fra det første år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler:
|
||||||||
|
Ændring 17 |
|||||||||
|
Kapitel III |
|||||||||
|
|
Dette kapitel udgår |
||||||||
|
Ændring 18 |
|||||||||
|
Artikel 16 |
|||||||||
|
Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster er den tilladte tolerancemargen ved vurdering af ombordværende mængder i kg 5 % af mængden anført i logbogen. |
Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster gælder der for overslaget over kilomængderne om bord en tolerance på 8 % af tallet i logbogen. Såfremt der ikke er fastsat en områdekoefficient i EF-lovgivningen, gælder den områdekoefficient, der er fastlagt af den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører. |
||||||||
|
Ændring 19 |
|||||||||
|
Artikel 17 |
|||||||||
|
Medlemsstaternes kompetente myndigheder sørger for, at enhver mængde tunge på over 50 kg , der er fanget i et af de områder, som er nævnt i artikel 1, vejes på vægte i en auktionshal inden salg. |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder sørger for, at enhver mængde tunge på over 100 kg , der er fanget i et af de områder, som er nævnt i artikel 1, vejes på vægte i en auktionshal inden salg. |
||||||||
|
Ændring 20 |
|||||||||
|
Artikel 19, stk. 1 |
|||||||||
|
1. En medlemsstats myndigheder kan kræve, at enhver mængde tunge på over 50 kg , der er fanget i de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes, inden den transporteres til et andet sted fra den første landingshavn. |
1. En medlemsstats myndigheder kan kræve, at enhver mængde tunge på over 100 kg , der er fanget i de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes, inden den transporteres til et andet sted fra den første landingshavn. |
||||||||
|
Ændring 21 |
|||||||||
|
Artikel 19, stk. 2 |
|||||||||
|
2. Uanset artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal mængder tunge på over 50 kg , der transporteres til et andet sted end landings- eller importstedet, ledsages af en kopi af en af de opgørelser over de transporterede tungemængderne, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (E F) nr. 2847/93. Undtagelsen i henhold til artikel 13, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 2847/93 finder ikke anvendelse. |
2. Uanset artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal mængder tunge på over 100 kg , der transporteres til et andet sted end landings- eller importstedet, ledsages af en kopi af en af de opgørelser over de transporterede tungemængderne, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93. Undtagelsen i henhold til artikel 13, stk. 4, litra b), i forordning (EØF) nr. 2847/93 finder ikke anvendelse. |
||||||||
|
Ændring 22 |
|||||||||
|
Bilag |
|||||||||
|
|
Dette bilag udgår |
||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2005)0129
Genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder af motorkøretøjer ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (KOM(2004)0162 — C5-0126/2004 — 2004/0053(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0162) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0126/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0004/2005), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TC1-COD(2004)0053
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionaludvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til bestemmelserne i artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (3) skal der fastlægges passende bestemmelser for at sikre, at typegodkendte køretøjer i klasse M1 and N1 kun må markedsføres, hvis det er muligt at genbruge og/eller genvinde mindst 85 masseprocent og genbruge og/eller nyttiggøre mindst 95 masseprocent. |
|
(2) |
Genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelse af komponenter og materialer udgør en væsentlig del af Fællesskabets strategi for affaldsforvaltning. Motorkøretøjsfabrikanterne og deres underleverandører bør derfor anmodes om at lade disse aspekter indgå i de tidligste faser af nye køretøjers udvikling for at lette behandlingen af køretøjer ved afslutningen af deres livscyklus. |
|
(3) |
Dette direktiv er et af særdirektiverne inden for rammerne af fællesskabsprocedurerne for køretøjstypegodkendelser, der blev indført ved Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (4). |
|
(4) |
Denne køretøjstypegodkendelse er i øjeblikket obligatorisk for køretøjer i klasse M1, og vil i den nærmeste fremtid blive udvidet til at omfatte alle køretøjsklasser. Det er derfor nødvendigt at lade disse foranstaltninger vedrørende genbrug, genvinding og nyttiggørelse af køretøjer indgå i køretøjstypegodkendelsen. |
|
(5) |
Det er derfor nødvendigt at fastlægge bestemmelser for at tage højde for det faktum, at klasse N1 køretøjer endnu ikke er omfattet af køretøjstypegodkendelsessystemet. |
|
(6) |
Fabrikanten bør stille alle relevante tekniske oplysninger til rådighed for den godkendende myndighed med hensyn til materialer og materialernes masse for at gøre det muligt at kontrollere fabrikantens beregninger i overensstemmelse med ISO-standarden 22628: 2002. |
|
(7) |
Fabrikantens beregninger kan kun valideres ordentligt på tidspunktet for køretøjstypegodkendelsen, hvis fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer til forvaltning af den information, som han modtager fra sine leverandører. Før der kan udstedes en typegodkendelse, bør det kompetente organ udføre en indledende vurdering af disse ordninger og procedurer og udstede en attest for, at de er tilfredsstillende. |
|
(8) |
Relevansen af de forskellige elementer i beregningen af genvindings- og nyttiggørelsesgrader skal vurderes i overensstemmelse med processerne for behandling af udrangerede køretøjer. Fabrikanterne bør derfor anbefale en strategi for behandlingen af udrangerede køretøjer og bør give det kompetente organ nærmere oplysninger herom. Denne strategi bør baseres på afprøvede teknologier, som er til rådighed eller under udvikling på tidspunktet for ansøgning om køretøjsgodkendelsen. |
|
(9) |
Køretøjer til særlig anvendelse er konstrueret til at udføre en bestemt funktion og kræver en særlig karrosseriindretning, som ikke er fuldstændigt under fabrikantens kontrol. Derfor kan genvindings- og nyttiggørelsesgraderne ikke beregnes ordentligt. Disse køretøjer bør derfor undtages fra kravene med hensyn til beregning. |
|
(10) |
Delvis opbyggede køretøjer udgør en betydelig andel af N1-køretøjerne. Fabrikanten af basiskøretøjet vil ikke være i stand til at beregne genvindings- og nyttiggørelsesgraderne for de færdigopbyggede køretøjer, idet dataene vedrørende de senere fremstillingsetaper ikke foreligger på basiskøretøjernes konstruktionstrin. Det er derfor kun hensigtsmæssigt at kræve, at basiskøretøjet er i overensstemmelse med dette direktiv. |
|
(11) |
Markedsandelen for køretøjer, der fremstilles i små serier, er meget begrænset, så der ville kun være en meget begrænset miljøgevinst, hvis de skulle være i overensstemmelse med dette direktiv. Det er derfor hensigtsmæssigt at undtage dem fra visse bestemmelser i dette direktiv. |
|
(12) |
I henhold til artikel 7, stk. 5, i direktiv 2000/53/EF skal der af hensyn til trafiksikkerheden og beskyttelsen af miljøet træffes de nødvendige foranstaltninger for at udelukke, at visse komponenter fra udrangerede køretøjer genbruges. Sådanne foranstaltninger bør begrænses til genbrug af dele til fremstilling af nye køretøjer. |
|
(13) |
Bestemmelserne i dette direktiv pålægger fabrikanterne at levere nye data i forbindelse med typegodkendelsen, og disse oplysninger bør indgå i direktiv 70/156/EØF, som omfatter en udtømmende liste over data, der skal indsendes i forbindelse med typegodkendelse. Det pågældende direktiv bør derfor ændres tilsvarende. |
|
(14) |
De foranstaltninger, der er nødvendige for at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling, bør vedtages i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 13 , stk. 3, i direktiv 70/156/EØF. |
|
(15) |
Da målene for den påtænkte handling, nemlig at reducere udrangerede køretøjers indvirkning på miljøet mest muligt ved at kræve, at køretøjerne lige fra tegnebrætsfasen konstrueres med henblik på at lette genbrug, genvinding og nyttiggørelse, ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne selv, men bedre kan opnås på fællesskabsplan på grund af indsatsens omfang, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i henhold til subsidiaritetsprincippet som omhandlet i artikel 5 i traktaten. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(16) |
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål
Dette direktiv fastlægger de administrative og tekniske bestemmelser for typegodkendelse af køretøjer omfattet af artikel 2 med henblik på at sikre, at deres komponenter og materialer kan genbruges, genvindes og nyttiggøres med mindst de procentsatser, der er anført i bilag I.
Der fastlægges særlige bestemmelser for at sikre, at genbrug af komponenter ikke medfører sikkerheds- eller miljørisici.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på køretøjer i klasse M1 og N1, som defineret i del A i bilag II til direktiv 70/156/EØF, og på nye eller genbrugte komponenter til sådanne køretøjer.
Artikel 3
Undtagelser
Med forbehold af anvendelsen af bestemmelserne i artikel 7 finder dette direktiv ikke anvendelse på:
|
a) |
køretøjer til særlig anvendelse som defineret i del A, punkt 5, i bilag II til direktiv 70/156/EØF; |
|
b) |
køretøjer i klasse N1 bygget i flere etaper, hvis basiskøretøjet er i overensstemmelse med dette direktiv; |
|
c) |
køretøjer, der fremstilles i små serier, som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 70/156/EØF. |
Artikel 4
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»køretøj«: et motorkøretøj; |
|
2) |
»komponent«: enhver del eller ethvert aggregat af dele, som indgår i et køretøj på fremstillingstidspunktet. Dette omfatter også komponenter og separate tekniske enheder som defineret i artikel 2 i direktiv 70/156/EØF; |
|
3) |
»køretøjstype«: enhver type køretøj som defineret i del B, punkt 1 og 3, i bilag II til direktiv 70/156/EØF; |
|
4) |
»udrangeret køretøj«: et køretøj som defineret i artikel 2, nr. 2, i direktiv 2000/53/EF; |
|
5) |
»referencekøretøj«: den version inden for en køretøjstype, som den godkendende myndighed i samråd med producenten og i overensstemmelse med kriterierne i bilag I identificerer som værende den mest problematiske med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder; |
|
6) |
»køretøj opbygget i flere etaper«: et køretøj der er resultatet af en fremstillingsproces i flere etaper; |
|
7) |
»basiskøretøj«: et køretøj som defineret i artikel 2, fjerde led, i direktiv 70/156/EØF, som anvendes på første etape af en fremstillingsproces i flere etaper; |
|
8) |
»fremstillingsproces i flere etaper«: den proces hvorved et køretøj fremstilles i flere etaper ved at tilføje komponenter til et basiskøretøj eller ved at ændre sådanne komponenter; |
|
9) |
»genbrug«: genbrug som defineret i artikel 2, nr. 6, i direktiv 2000/53/EF; |
|
10) |
»genvinding«: genvinding som defineret i første sætning i artikel 2, nr. 7, i direktiv 2000/53/EF; |
|
11) |
»energiudnyttelse«: energiudnyttelse som defineret i anden sætning i artikel 2, nr. 7, i direktiv 2000/53/EF; |
|
12) |
»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 2, nr. 8, i direktiv 2000/53/EF; |
|
13) |
»genbrugelighed«: potentialet for genbrug af komponenter fra et udrangeret køretøj; |
|
14) |
»genvindelighed«: potentialet for genvinding af komponenter eller materialer fra et udrangeret køretøj; |
|
15) |
»nyttiggørelsesmuligheder«: potentialet for nyttiggørelse af komponenter eller materialer fra et udrangeret køretøj; |
|
16) |
»et køretøjs genvindelighedsgrad (RCYC)«: den procentsats efter masse af et nyt køretøj, som potentielt kan genbruges og genvindes; |
|
17) |
»et køretøjs nyttiggørelsesgrad (RCOV)«: den procentsats efter masse af et nyt køretøj, som potentielt kan genbruges og nyttiggøres; |
|
18) |
»strategi«: en overordnet plan omfattende koordinerede aktioner og tekniske foranstaltninger med hensyn til demontering, shredding eller lignende processer, genvinding samt nyttiggørelse af materialer for at sikre at målene for genvindeligheds- og nyttiggørelsesgraderne kan nås på det tidspunkt, hvor køretøjet befinder sig i udviklingsfasen; |
|
19) |
»masse«: køretøjets masse i køreklar stand som defineret i punkt 2.6 i bilag I til direktiv 70/156/EØF, men ekskl. føreren, hvis masse anslås til 75 kg; |
|
20) |
»kompetent organ«: en instans som f.eks. en teknisk tjeneste eller et andet eksisterende organ, som en medlemsstat har udpeget til at foretage en foreløbig vurdering og udstede et overensstemmelsescertifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv; det kompetente organ kan være typegodkendelsesmyndigheden, såfremt dens kompetence på dette område er behørigt dokumenteret. |
Artikel 5
Bestemmelser vedrørende typegodkendelse
1. Medlemsstaterne udsteder kun EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse, alt efter hvad der er relevant, med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder til køretøjstyper, der opfylder kravene i dette direktiv.
2. For så vidt angår anvendelsen af stk. 1 stiller fabrikanten de detaljerede tekniske oplysninger til rådighed for den godkendende myndighed, som er nødvendige for udførelsen af de beregninger og kontroller, der er omhandlet i bilag I til dette direktiv, med hensyn til arten af materialer anvendt til fremstilling af køretøjet og dets komponenter. Hvis det påvises, at sådanne oplysninger er omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder eller udgør fabrikantens eller dennes leverandørers specifikke knowhow, leverer fabrikanten eller dennes leverandører tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt at udføre sådanne beregninger på behørig vis .
3. For så vidt angår genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder sikrer medlemsstaterne, at fabrikanterne anvender den model af oplysningsskemaet, der findes i bilag II til dette direktiv, når de indsender en ansøgning om EF-godkendelse i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF.
4. Når den udsteder en EF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF, anvender den godkendende myndighed den model af EF-typegodkendelsesattesten, der findes i bilag III til dette direktiv.
Artikel 6
Indledende vurdering
1. Medlemsstaterne udsteder ikke typegodkendelse uden først at sikre, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV til dette direktiv til en behørig behandling af de aspekter vedrørende genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder, der er omfattet af dette direktiv. Når den indledende vurdering er udført, udstedes en attest, der betegnes »Attest for overensstemmelse med bilag IV« (herefter benævnt »overensstemmelsesattest«) til fabrikanten.
2. Som led i den indledende vurdering sikrer medlemsstaterne, at de til fremstillingen af en køretøjstype anvendte materialer er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/53/EF.
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 9 de nødvendige bestemmelser til kontrol af overensstemmelsen med denne bestemmelse.
3. For så vidt angår stk. 1 anbefaler fabrikanten en strategi for demontering, genbrug af komponenter samt genvinding og nyttiggørelse af materialer. I denne strategi tages hensyn til afprøvede teknologier, der allerede findes eller er under udvikling på det tidspunkt, hvor der ansøges om en køretøjstypegodkendelse.
4. Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV et kompetent organ , der skal foretage den indledende vurdering og udstede overensstemmelsesattesten.
5. Overensstemmelsesattesten skal omfatte fyldestgørende dokumentation og en beskrivelse af den strategi, som fabrikanten anbefaler. Det kompetente organ anvender den model, der findes i tillæg 1 til bilag IV.
6. Overensstemmelsesattesten skal være gyldig i mindst to år efter udstedelsesdatoen, før der udføres ny kontrol.
7. Fabrikanten underretter det kompetente organ om enhver betydelig ændring, som vil kunne have betydning for overensstemmelsesattestens relevans. Efter høring af fabrikanten afgør det kompetente organ , om det er nødvendigt med nye kontroller.
8. Ved udløbet af overensstemmelsesattestens gyldighedperiode udsteder det kompetente organ enten en ny overensstemmelsesattest eller forlænger attestens gyldighed med en periode på yderligere to år. Det kompetente organ udsteder en ny attest, hvis den er blevet gjort opmærksom på betydelige ændringer.
Artikel 7
Genbrug af komponenter
Komponenter anført i bilag V:
|
a) |
skal ved beregningen af genvindeligheds- og nyttiggørelsesgraderne anses for ikke at være genbrugelige |
|
b) |
må ikke genbruges ved fremstilling af køretøjer omfattet af direktiv 70/156/EØF. |
Artikel 8
Ændringer af direktiv 70/156/EØF
Direktiv 70/156/EØF ændres i overensstemmelse med bilag VI til nærværende direktiv.
Artikel 9
Ændringer
Ændringer af dette direktiv, som er nødvendige for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med forskriftsproceduren i artikel 13, stk. 3, i direktiv 70/156/EØF.
Artikel 10
Gennemførelsesdatoer med hensyn til typegodkendelse
1. Med virkning fra den ... (5) må medlemsstaterne ikke med hensyn til en køretøjstype, som er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv:
|
a) |
nægte at udstede EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse |
|
b) |
forbyde indregistrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer. |
2. Med virkning fra den ... (6) skal medlemsstaterne med hensyn til en køretøjstype, som ikke er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv:
|
a) |
nægte at udstede EF-typegodkendelse |
|
b) |
nægte at udstede national typegodkendelse. |
3. Med virkning fra den ... (7) skal medlemsstaterne, hvis kravene i dette direktiv ikke er opfyldt:
|
a) |
anse typeattester, som ledsager nye køretøjer for ugyldige for så vidt angår artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF |
|
b) |
nægte indregistrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, undtagen hvis artikel 8, stk. 2, litra b), i direktiv 70/156/EØF finder anvendelse. |
4. Artikel 7 finder anvendelse fra den ... (5).
Artikel 11
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den ... (5) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
De anvender disse bestemmelser fra den ... (5).
Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastlægger metoderne for denne henvisning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af nærværende direktiv.
Artikel 12
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 13
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i ..., den ...
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C af ...
(2) Europa-Parlamentets holdning af 14.4.2005.
(3) EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34. Ændret ved Kommissionens beslutning 2005/63/EF (EFT L 25 af 28.1.2005, s. 73).
(4) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/104/EF (EUT L 337 af 13.11.2004, s. 13).
(5) 12 måneder fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(6) 36 måneder fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(7) 54 måneder fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
BILAG
LISTE OVER BILAG
|
Bilag I |
Krav |
|
Bilag II |
Oplysningsskema til brug ved EF-typegodkendelse af en køretøjstype |
|
Bilag III |
Model af EF-typegodkendelsesattest |
|
Bilag IV |
Indledende vurdering af fabrikanten Tillæg 1: model af overensstemmelsesattesten |
|
Bilag V |
Komponenter, der ikke anses for at være genbrugelige |
|
Bilag VI |
Ændringer af direktiv 70/156/EØF |
BILAG I
KRAV
1. Køretøjer i klasse M1 og klasse N1 fremstilles således, at det er muligt at:
|
— |
genbruge og/eller genvinde mindst 85 masseprocent pr. køretøj, |
|
— |
genbruge og/eller nyttiggøre mindst 95 masseprocent pr. køretøj, |
i henhold til de i dette bilag fastlagte procedurer.
2. Med henblik på typegodkendelse indsender fabrikanten et behørigt udfyldt dataoplysningsskema i overensstemmelse med bilag A til standarden ISO 22628: 2002. Dette omfatter en materialeopdeling.
Det ledsages af en fortegnelse over demonterede komponenter, hvori fabrikanten angiver demonteringstrinnet og den proces, som han anbefaler med hensyn til deres behandling.
3. For så vidt angår anvendelsen af stk. 1 og stk. 2 skal fabrikanten godtgøre overfor den godkendende myndighed, at referencekøretøjerne opfylder kravene. Den beregningsmetode, der er beskrevet i bilag B til ISO-standarden 22628: 2002, finder anvendelse.
Fabrikanten skal dog være i stand til at påvise, at enhver version af den pågældende køretøjstype opfylder kravene i dette direktiv.
4. Ved udvælgelsen af referencekøretøjer tages der hensyn til følgende kriterier:
|
— |
karrosseritype; |
|
— |
disponible udstyrsniveauer (1) ; |
|
— |
disponibelt særudstyr (1) , som kan monteres på producentens ansvar. |
5. Såfremt den godkendende myndighed og producenten for så vidt angår en bestemt type ikke kan blive enige om at udpege det køretøj, der anses for at være det mest problematiske i henseende til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder, udvælges der et referencekøretøj inden for:
|
a) |
hver »karrosseriart«, som defineret i del C, punkt 1, i bilag II til direktiv 70/156/EØF for køretøjer i klasse M1 |
|
b) |
hver »karrosseriart«, dvs. varevogn, chassis/førerhus, pickup osv., hvis der er tale om køretøjer i klasse N1. |
6. I forbindelse med beregningerne anses dæk for at være genvindelige.
7. Masser skal udtrykkes i kg med en decimal. Grader beregnes i procent med en decimal, og afrundes derefter som følger:
|
a) |
hvis tallet efter decimalkommaet er fra 0 til 4, afrundes der nedad |
|
b) |
hvis tallet efter decimalkommaet er fra 5 til 9, afrundes der opad. |
8. Med henblik på at kontrollere beregningerne omhandlet i dette bilag sikrer den godkendende myndighed, at det dataoplysningsskema, der er omhandlet i punkt 2 i dette bilag, er i overensstemmelse med den anbefalede strategi, der er vedlagt den overensstemmelsesattest, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.
9. Med henblik på kontrol af komponenters materialer og masser stiller fabrikanten køretøjer og komponenter til rådighed i det omfang, som det af den typegodkendende myndighed skønnes nødvendigt.
(1) F.eks. læderindtræk, indbygget radioudstyr, aircondition, aluminiumsfælge, osv.
BILAG II
OPLYSNINGSSKEMA TIL BRUG VED EF-TYPEGODKENDELSE AF EN KØRETØJSTYPE
BILAG III
MODEL FOR EF-TYPEGODKENDELSESATTEST
Største format: A4 (210 x 297 mm)
EF-TYPEGODKENDELSESATTEST
BILAG IV
INDLEDENDE VURDERING
1. Formålet med dette bilag
I dette bilag beskrives den indledende vurdering, der skal foretages af det kompetente organ for at sikre, at fabrikanten har etableret de nødvendige ordninger og procedurer.
2. Kompetent organ
Det kompetente organ skal være i overensstemmelse med standarden EN 45012:1989 eller ISO/IEC Guide 62:1996 om de generelle kriterier for certificeringsorganer, der foretager certificering af kvalitetsstyringssystemer, med hensyn til de styringssystemer, som fabrikanten har etableret.
3. Kontrol, der skal udføres af det kompetente organ
3.1. Det kompetente organ kontrollerer, at fabrikanten har gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige for:
|
a) |
at indsamle de data fra hele forsyningskæden, især vedrørende arten og massen af materialer, der anvendes i fremstillingen af køretøjer, der er nødvendige for at foretage de beregninger, der skal foretages i henhold til dette direktiv |
|
b) |
at have alle andre relevante køretøjsdata, der er nødvendige for beregningsprocessen, som f.eks. væskemængder osv., til rådighed |
|
c) |
på tilfredsstillende vis at kunne kontrollere oplysninger modtaget fra leverandørerne |
|
d) |
styre fordelingen af materialer |
|
e) |
at kunne foretage beregning af genvindeligheds- og nyttiggørelsesgraderne i overensstemmelse med standarden ISO 22628: 2002 |
|
f) |
at mærke komponenter fremstillet af polymerer eller elastomerer i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2003/138/EF af 27. februar 2003 om fastsættelse af kodningsstandarder for komponenter og materialer til køretøjer i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF (1) |
|
g) |
at kontrollere at ingen komponent anført i bilag V genbruges ved fremstillingen af ny køretøjstyper. |
3.2. Fabrikanten stiller alle relevante oplysninger til rådighed for det kompetente organ i dokumentarisk form. Især genbrug og genvinding af materialer skal dokumenteres ordentligt.
(1) EFT L 53 af 28.2.2003, s. 58.
Tillæg 1 til bilag IV
MODEL FOR OVERENSSTEMMELSESATTEST
BILAG V
KOMPONENTER, DER ANSES FOR IKKE AT VÆRE GENBRUGELIGE
1. Indledning
Dette bilag vedrører komponenter til køretøjer i klasse M1 og N1, som ikke må genbruges ved fremstilling af nye køretøjer.
2. Komponentfortegnelse
|
— |
Alle airbags (1), herunder puder, pyrotekniske udløsere, elektroniske styreenheder og følere |
|
— |
Automatiske og ikke-automatiske sikkerhedsseleaggregater, herunder gjord, spænder, retraktorer, pyrotekniske udløsere |
|
— |
Sæder (kun i tilfælde hvor sikkerhedsseleforankringer og/eller airbags er indbygget i sædet) |
|
— |
Ratlåsaggregater, der virker på ratstammen |
|
— |
Startspærreanordninger, herunder transpondere og elektroniske styreenheder |
|
— |
Systemer til emissionsefterbehandling (f.eks. katalysatorer, partikelfiltre) |
|
— |
Udstødningslyddæmpere. |
(1) Hvis airbaggen er anbragt inden i rattet, selve rattet.
BILAG VI
ÆNDRINGER AF DIREKTIV 70/156/EØF
Direktiv 70/156/EØF ændres som følger:
|
(1) |
I bilag I tilføjes følgende punkter:
|
|
(2) |
I bilag IV, del I, tilføjes følgende punkt:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(3) |
Bilag XI ændres som følger:
|
(1) Disse begreber er defineret i ISO-standard 22628: 2002«
P6_TA(2005)0130
Sydlig kulmule og jomfruhummer *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 (KOM(2003)0818 — C5-0042/2004 — 2003/0318(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003)0818) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0042/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 51, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0051/2005), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(1) Nylig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at fiskeridødeligheden for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i ICES-afsnit VIII c og IX a har været så stor, at mængden af kønsmodne individer i havet er blevet reduceret så meget, at disse bestande måske ikke længere er i stand til genopbygge sig selv ved formering, og at bestandene derfor er truet af sammenbrud. |
(1) Nylig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at fiskeridødeligheden for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i ICES-afsnit VIII c og IX a , med undtagelse af Cádiz-bugten, har været så stor, at mængden af kønsmodne individer i havet er blevet reduceret så meget, at disse bestande måske ikke længere er i stand til genopbygge sig selv ved formering, og at bestandene derfor er truet af sammenbrud. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(3) Formålet med planerne er at genopbygge disse bestande til et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser, inden for fem til ti år. |
(3) Formålet med planerne er at genopbygge disse bestande til et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser, inden for ti år. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 3 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 4A (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
(4 a) Vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af disse bestande gør det nødvendigt at træffe socioøkonomiske foranstaltninger til at afbøde virkningerne for dem, der berøres af fiskeribegrænsende foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt at afsætte tilstrækkelige bevillinger på fællesskabsbudgettet til at imødegå denne situation. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 4 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(5) Tallene for bestandenes absolutte størrelse ifølge STECF's og ICES' vurdering er for usikre til, at de kan anvendes som mål for genopretning, og målene bør udtrykkes i fiskeridødelighed. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(6) For at nå dette mål må fiskeridødeligheden styres, så der kan skabes stor sandsynlighed for, at den nedsættes fra år til år. |
(6) For at nå dette mål må fiskeridødeligheden styres, så der kan skabes stor sandsynlighed for, at mængderne af kønsmodne individer i havet stiger fra år til år. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 6 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Fiskeridødeligheden kan styres ved, at der indføres en passende metode til fastsættelse af størrelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for de pågældende bestande og en ordning, herunder lukkede områder og en begrænsning af antallet af kW-dage, hvorved fiskeriindsatsen i forbindelse med disse bestande begrænses så meget, at det er usandsynligt, at TAC'erne overskrides. |
Fiskeridødeligheden kan styres ved, at der indføres en passende metode til fastsættelse af størrelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for de pågældende bestande og en begrænsning af fiskeriindsatsen i forbindelse med disse bestande , således at det er usandsynligt, at TAC'erne overskrides. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BETRAGTNING 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(10) Genopretningen af jomfruhummerbestandene kræver, at visse områder, hvor arten formerer sig, beskyttes mod fiskeri. Derfor bør Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer ændres tilsvarende. |
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 1, LITRA A |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 9 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 1, LITRA C |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 10 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Genopretningsplanen har til formål at genoprette de pågældende bestande, så de kommer til at ligge inden for sikre biologiske grænser. |
Genopretningsplanen har til formål at genoprette de pågældende bestande, så de kommer til at ligge inden for sikre biologiske grænser i løbet af en tilstrækkelig tidshorisont og i overensstemmelse med oplysninger fra ICES. Det betyder
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 11 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 5, STK. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand til over 0,17 pr. år, må TAC'en ikke overstige en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en nedsættelse på 10% i fiskeridødeligheden i året for TAC'ens anvendelse i forhold til den fiskeridødelighed, der blev anslået for det foregående år. |
1. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand til over 0,27 pr. år, må TAC'en ikke overstige en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en nedsættelse på 10% i fiskeridødeligheden i året for TAC'ens anvendelse i forhold til den fiskeridødelighed, der blev anslået for det foregående år. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 12 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 5, STK. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand til højst 0,17 pr. år, fastsættes TAC'en til en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en fiskeridødelighed på 0,15 pr. år i året for TAC'ens anvendelse |
2. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand til højst 0,27 pr. år, fastsættes TAC'en til en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en fiskeridødelighed på 0,27 pr. år i året for TAC'ens anvendelse |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 13 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 7, STK. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Begrænsninger af udsvinget i TAC'er 1. I det første år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler:
|
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 14 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 7, STK. 2, INDLEDNING |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Fra det andet år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler: |
2. Fra det første år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler: |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 15 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA A |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 16 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 7, STK. 2, LITRA B |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 27 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 7 A (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Artikel 7 a Begrænsning af fiskeriindsatsen Medlemsstaterne skal kunne anvende ordningen for begrænsning af fiskeriindsatsen fleksibelt ved gennemførelse af nationale planer, som er tilpasset den pågældende medlemsstats særlige situation. Planerne indsendes af medlemsstaten og godkendes af Kommissionen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 18 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
KAPITEL III |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Dette kapitel |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 19 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 16 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Artikel 16 udgår Meddelelser om fiskeriindsats Uanset artikel 19 a i forordning (EØF) nr. 2847/93 gælder artikel 19 b, 19 c, 19 d, 19 e og 19 j i sidstnævnte forordning for fartøjer, der er optaget i den i artikel 9 omhandlede database, og som driver fiskeri i de geografiske områder, der er nævnt i artikel 1. |
udgår. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 20 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 17 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster er den tilladte tolerancemargen ved vurdering af ombordværende mængder i kg 5% af mængden anført i logbogen. |
Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster af kulmule er den tilladte tolerancemargen ved vurdering af ombordværende mængder i kg 8% af mængden anført i logbogen. Såfremt der ikke er fastsat en områdekoefficient i EF-lovgivningen, gælder den områdekoefficient, der er fastlagt af den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 21 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 18 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder skal sørge for, at enhver mængde sydlig kulmule og/eller jomfruhummer på over 50 kg, der er fanget i et af de områder, som er nævnt i artikel 1, vejes på vægte i en auktionshal inden salg. |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal sørge for, at enhver mængde sydlig kulmule på over 300 kg og/eller jomfruhummer på over 150 kg , der er fanget i et af de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, vejes på vægte i en auktionshal inden salg. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 22 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 20, STK. 1 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
1. En medlemsstats myndigheder kan kræve, at enhver mængde sydlig kulmule på over 50 kg eller enhver mængde jomfruhummer på over 50 kg , der er fanget i de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes, inden den transporteres til et andet sted fra den første landingshavn. |
1. En medlemsstats myndigheder kan kræve, at enhver mængde sydlig kulmule på over 300 kg eller enhver mængde jomfruhummer på over 150 kg , der er fanget i de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes, inden den transporteres til et andet sted fra den første landingshavn. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 23 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 20, STK. 2 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2. Uanset artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal mængder af sydlig kulmule eller jomfruhummer på over 50 kg , der transporteres til et andet sted end landings- eller importstedet, ledsages af en kopi af en af de opgørelser over mængderne af de transporterede arter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2847/93. Undtagelsen i henhold til artikel 13, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 2847/93 finder ikke anvendelse. |
2. Uanset artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal mængder af sydlig kulmule på over 300 kg eller jomfruhummer på over 150 kg , der transporteres til et andet sted end landingseller importstedet, ledsages af en kopi af en af de opgørelser over mængderne af de transporterede arter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93. Undtagelsen i henhold til artikel 13, stk. 4, litra b), i forordning (EØF) nr. 2847/93 finder ikke anvendelse. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 24 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 22 Artikel 29 b (forordning (EF) nr. 850/98) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
KAPITEL V Ændringer af forordning (EF) nr. 850/98 Artikel 22 Restriktioner i fiskeriet efter jomfruhummer I forordning (EF) nr. 850/98 foretages følgende ændringer: Efter artikel 29 a indsættes som artikel 29 b: Artikel 29 b Restriktioner i fiskeriet efter jomfruhummer Fiskeri med bundtrawl og tejner er forbudt i de geografiske områder, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter: Kasse 1
Kasse 2
Kasse 3
Kasse 4
Kasse 5
|
udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 25 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
ARTIKEL 22 A (ny) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Artikel 22 a Rapport om genoprettelsesplanen Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der indeholder dens konklusioner om gennemførelsen af genoprettelsesplanen for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer sammen med socioøkonomiske data med forbindelse til planen. Rapporten forelægges to år efter denne forordnings ikrafttræden. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ændring 26 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
BILAG |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Bilaget udgår |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P6_TA(2005)0131
Status for den regionale integration på Vestbalkan
Europa-Parlamentets beslutning om udviklingen i den regionale integration på det vestlige Balkan
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens årsberetninger om stabiliserings- og associeringsprocessen for Sydøsteuropa (SAP), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om de sydøsteuropæiske lande og stabiliserings- og associeringsprocessen, især beslutningen af 20. november 2003 (1), |
|
— |
der henviser til det historiske besøg, som Kroatiens premierminister aflagde i Serbien og Montenegro den 15. november 2004, og til undertegnelsen af en fælleserklæring ved denne lejlighed, hvori understreges, at begge lande er fast besluttede på at blive medlem af Den Europæiske Union og ønsker at finde en løsning på uløste spørgsmål, som f.eks. beskyttelse af mindretal, de serbiske flygtninges tilbagevenden til Kroatien og opsporing af de kroater, som forsvandt under krigen, |
|
— |
der henviser til sin betænkning af 17. november 2004 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (2) og til de mundtlige forespørgsler med forhandling til Rådet (B6-0026/2004) og til Kommissionen (B6-0025/2004), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at EU i 1999 iværksatte stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) for landene på det vestlige Balkan (Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Serbien og Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) som dets hovedbidrag til stabilitetspagten, idet der blev etableret strategiske rammer for disse landes forbindelser med EU, og idet man sammenkoblede nye aftalemæssige forbindelser (stabilitets- og associeringsaftaler) med et bistandsprogram (CARDS), |
|
B. |
der henviser til, at bilaterale forbindelser er et supplement til den multilaterale ramme, inden for hvilken det regionale samarbejde og de gode naboforbindelser skal udvikles som absolut nødvendige betingelser for konkrete udsigter til medlemskab, |
|
C. |
der henviser til, at Det Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003 klart erkendte det europæiske kald i disse lande, som er med i SAP-processen, og deres muligheder som kandidater til medlemsskab af EU, |
|
D. |
der henviser til, at der er sket fremskridt i de pågældende lande, men at der stadig er mange udfordringer, som skal tages op, før de har afsluttet deres overgang til fuldt ud fungerende demokratier og markedsøkonomier, og før de er i stand til at indgå nærmere forbindelser med EU; der henviser til — idet deres europæiske kald er ubestrideligt — at yderligere fremskridt i denne retning i sidste instans vil være afhængig af det enkelte lands evne til at gennemføre markante forbedringer, |
|
E. |
der henviser til, at statsunionen Serbien og Montenegro, som blev oprettet på EU's initiativ for at fremme den demokratiske og økonomiske reformproces og for at sætte yderligere gang i dens integration i EU, på indeværende tidspunkt ikke lever op til forventningerne, og at dens parlament i praksis er ophørt med at fungere pr. 3. marts 2005, |
|
F. |
der henviser til, at målet for EU's indsats må være etableringen af et demokratisk Kosovo ikke kun for det etniske flertal, men for alle etniske grupper, der lever der, og at den nuværende og kommende bistand bør baseres på sådanne principper; der endvidere henviser til, at resultaterne af disse bestræbelser ikke er tilfredsstillende; der yderligere henviser til, at situationen i Kosovo og den manglende sikkerhed for de tilbageblevne medlemmer af de serbiske og de andre ikke-albanske samfund, især efter bølgen af etnisk betinget vold i marts 2004, også har negativ indflydelse på situationen i Serbien, |
|
G. |
der henviser til, at bestemmelserne i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), for så vidt angår de serbiske og andre flygtninges tilbagevenden til deres byer i Kosovo, endnu ikke overholdes, |
|
H. |
der henviser til, at et stort antal internt fordrevne i Serbien og Kroatien udgør en yderligere økonomisk byrde for begge lande, |
|
I. |
der henviser til, at tilstedeværelsen af statslignende enheder og deres fortsatte udefinerede status bidrager til manglende stabilitet i regionen, |
|
J. |
der henviser til, at den nuværende institutionelle ramme, der hidrører fra Dayton-aftalerne, undergraver Bosnien og Hercegovinas levedygtighed og er en hindring for europæisk integration, |
|
K. |
der henviser til, at den mislykkede folkeafstemning i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 7. november 2004 har banet vejen for en fuldstændig gennemførelse af Ohrid-aftalen og sat yderligere gang i gennemførelsen af den europæiske integration, |
|
L. |
der henviser til, at den kommende indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien, når forpligtelserne over for Det Internationale Tribunal til Pådømmelse af Krigsforbrydelser i det Tidligere Jugoslavien (ICTY) er opfyldt, bør betragtes som et positivt signal til alle lande i regionen, hvad angår deres europæiske perspektiver, |
|
M. |
der henviser til, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien også har indgivet ansøgning om medlemskab og på et givet tidspunkt forventer at modtage en udtalelse herom fra Kommissionen, |
|
1. |
understreger, at landene i det vestlige Balkan i tråd med den europæiske sikkerhedsstrategi, der vedtoges i december 2003, udgør en region af højeste prioritet for EU, og at regionens fremtid med sikkerhed ligger i en europæisk integration, men at denne fremtid for en stor dels vedkommende er afhængig af regionens lande; |
|
2. |
bemærker, at politisk ejerskab og viden om tekniske mekanismer med hensyn til europæisk integration er vigtige elementer, men at de relevante institutioner, især de valgte organer (i landene i regionen), bør styrkes, og erkender, at dette vil kræve yderligere omfattende finansielle ressourcer; |
|
3. |
udtrykker alvorlig bekymring over den økonomiske og sociale situation i regionen; understreger, at en løsning på dette kritiske spørgsmål er et af de vigtigste instrumenter for en stabil udvikling i disse lande; opfordrer regeringerne og EU til at gøre den sociale og økonomiske udvikling til en af dens hovedprioriteter; |
|
4. |
minder om, at der på et topmøde i juli 2002 mellem statscheferne i Bosnien og Hercegovina, Kroatien og Serbien og Montenegro blev vedtaget en fælleserklæring om gennemførelsen af Dayton-aftalen med bevarelse af grænsernes uforanderlighed, fremme af flygtninges tilbagevenden og samarbejde om europæisk integration; |
|
5. |
glæder sig over den bilaterale aftale om beskyttelse af mindretal, der blev indgået den 15. november 2004 mellem Kroatien og statsunionen Serbien og Montenegro, og hvori parterne tilkendegiver deres vilje til at anerkende nationale mindretal som en værdi, der beriger samfundet; |
Bosnien og Hercegovina
|
6. |
bemærker, at der endnu ikke er fundet en løsning på de yderst vigtige politiske problemer ti år efter undertegnelsen af Dayton-aftalen, at landet er dybt splittet, og at den politiske stabilitet er sårbar; mener, at det er absolut nødvendigt med nye politiske initiativer baseret på deltagelse efter »bottom-up«-proceduren af de tre folkeslag, der lever der, og som lever i varig fred som naboer; understreger derfor, at det er nødvendigt med en revision af Dayton-aftalen; |
|
7. |
henleder opmærksomheden på de prioriteter, som endnu ikke er blevet opnået: fuldt samarbejde med ICTY, sikkerhedsspørgsmål, opbygning af institutioner, infrastruktur, energi; glæder sig over EU's beslutning om at overtage de fredsbevarende operationer fra SFOR, som blev ledet af NATO, og hvis mandat udløb den 2. december 2004, og understreger i denne forbindelse den enorme betydning af EU's største militærmission indtil dato, som vil øge EU's synlighed i Bosnien i betydelig grad; bemærker, at dette vil gøre EU til den vigtigste internationale aktør i Bosnien, idet det ikke kun har militære instrumenter til sin rådighed men også civile instrumenter, herunder bistand, handel og den politiske dialog; påpeger de selvmodsigelser, som nogle politiske kræfter i Bosnien og Hercegovina har viklet sig ind i, idet de åbent går ind for europæisk integration, men forhindrer de uomgængeligt nødvendige reformer, som er påkrævet, hvis en stat skal kunne fungere; |
|
8. |
glæder sig over, at EU er rede til at påtage sig et større ansvar end hidtil med hensyn til stabiliteten i Bosnien og Hercegovina; bemærker, at EU's største militærmission EUFOR er et supplement til EU's politimission i Bosnien og Hercegovina; understreger derfor, at overtagelsen i december 2004 af de fredsbevarende operationer fra SFOR, der blev ledet af NATO, er en fremragende chance for at opnå yderligere fremskridt ti år efter Dayton-aftalerne; noterer sig medtagelsen af militære såvel som politimæssige elementer; opfordrer Rådet til at sørge for størst mulig samordning mellem de mangfoldige aktører og sikre, at Europa-Parlamentet informeres behørigt og modtager særlige oplysninger om EUFOR; |
|
9. |
glæder sig over det arbejde, der udføres af det nyligt oprettede direktorat for europæisk integration under regeringen i Bosnien og Hercegovina; anerkender den positive udvikling, som har fundet sted; gentager, at det er vigtigt, at myndighederne følger reformprocessen yderligere op og prioriterer f.eks. bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, opsporing af det fortsat store antal krigsforbrydere, udbedring af en alvorligt svækket økonomi, de uoverkommelige udgifter ved at holde forvaltningen i gang og den generelle mangel på administrativ kapacitet; |
|
10. |
beklager De Forenede Staters afgørelse — som trådte i kraft i juni 2003 — om at lade amerikanske borgere i Bosnien være omfattet af immunitet mod forfølgelse ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag (ICC) efter ratificeringen i Bosniens og Hercegovinas parlament; |
|
11. |
opfordrer myndighederne i Bosnien, især regeringen i Republika Srpska, til at samarbejde fuldt ud med ICTY i forbindelse med forfølgelse af de personer, der er sigtet for krigsforbrydelser, og — hvis dette viser sig at ske — støtter en fremtidig opfordring til Bosnien om at deltage i programmet partnerskab for fred; understreger, at de mest alvorlige spørgsmål fortsat er den vedvarende straffrihed for anklagede krigsforbrydere og problemet med deres udlevering, som er en hindring for forsoning og opbygning af gensidig tillid mellem folkeslagene; opfordrer myndighederne i Bosnien og Hercegovina på alle administrative niveauer, de civile samfund, den ortodokse kirke og alle andre ansvarlige aktører til at gøre deres yderste for at bringe Karadzic og Mladic for ICTY; glæder sig i denne forbindelse over, at Republika Srpskas politistyrke for nylig på grundlag af lokale arrestordrer har arresteret otte personer for krigsforbrydelser, og glæder sig over Rådets afgørelse om at fastfryse et øget antal anklagede krigsforbryderes formueværdier; |
|
12. |
er dybt foruroliget over, at De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP) forskere har opdaget forurening med forarmet uran af vand- og jordbundsprøver, som blev taget i nogle områder af Bosnien og Hercegovina; udtrykker bekymring over manglende handling, som opfølgning på UNEP's henstillinger om dekontaminering af de forurenede områder; |
|
13. |
glæder sig over gentilslutningen af de elektriske generatorer i Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien og Montenegro til Vesteuropas UCTE-system, som blev afbrudt i 1991; mener, at genforeningen af det bosniske marked, som tidligere var opdelt i Føderationen og Republika Srpska, vil bidrage til et yderligere opsving i Bosniens økonomi; |
|
14. |
erkender, at Den Høje Repræsentants Kontor (OHR) stadig er nødvendigt i Bosnien og Hercegovina; kræver større gennemsigtighed og (europæisk) parlamentarisk kontrol med dette kontors aktiviteter og afgørelser, især på baggrund af den planlagte gradvise overdragelse af dets aktiviteter til Bosnien og Hercegovinas egne myndigheder; anmoder i den forbindelse den høje repræsentant om at afstå fra at gøre alt meget brug af de såkaldte Bonn-beføjelser, i betragtning af at disse vil hindre skabelsen af et retssamfund i Bosnien og Hercegovina; |
|
15. |
opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at bistå landets politiske kræfter med at nå til enighed om en reform af den politiske ramme som fastsat i Dayton-aftalen for at oprette effektive forvaltningsstrukturer i Bosnien og Hercegovina; |
Serbien og Montenegro
|
16. |
påpeger, at de næste to år vil blive kritiske for statsunionen Serbien og Montenegro, eftersom en gensidigt tilfredsstillende løsning for begge parter vil være en afgørende faktor for stabiliteten i regionen som helhed; gentager, at EU bør være rede til at bistå Serbien og Montenegro ved udarbejdelsen af en permanent ordning samtidig med, at der vedtages et neutralt standpunkt om, hvilken form disse forbindelser skal have; |
|
17. |
beklager, at der stadig er tale om manglende samarbejde med ICTY fra Serbiens side og opfordrer myndighederne til at gøre yderligere fremskridt med hensyn til reformen inden for militæret og politiet, hvor der lægges særlig vægt på det hemmelige politi; glæder sig over, at en række eftersøgte højtstående krigsforbrydere for nylig har overgivet sig til ICTY, og forventer, at de serbiske myndigheder fremskynder samarbejdet med ICTY; |
|
18. |
minder regeringen i Serbien og Montenegro om, at respekten for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder de etniske og nationale mindretals rettigheder, er et af Københavnskriterierne og en absolut forudsætning for yderligere inddragelse i SAP, som i sidste instans kan føre til medlemskab af EU; |
|
19. |
noterer sig resultaterne af Europa-Parlamentets ad hoc-mission til Voyvodina og dets rapport om etniske og sociale spændinger i provinsen; minder de serbiske myndigheder om deres forpligtelse til at sikre lov og orden i hele landet til gavn for alle borgere; anerkender Voyvodinas potentiale til at danne model for resten af Serbien med hensyn til at sikre en fredelig sameksistens mellem alle de forskellige etniske grupper og til i fuldt omfang at drage fordel af EU's iværksatte regionale og grænseoverskridende støtteprogrammer; |
Kosovo
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at sætte yderligere gang i og afslutte sit arbejde, for så vidt angår en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på hurtigst muligt at indlede forhandlinger om indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Europæiske Union; |
|
21. |
erkender, at de fremtidige afgørelser om Kosovos status vil få politiske følger for Serbien, og opfordrer derfor Beograd og Pristina til at indlede en kooperativ dialog og finde frem til en konstruktiv løsning på Kosovos fremtid; |
|
22. |
glæder sig over, at Kosovos tidligere premierminister, Ramush Haradinaj, har valgt at træde tilbage og overgive sig til ICTY; håber, at det vil tjene som eksempel for andre eftersøgte krigsforbrydere i regionen og øge respekten for ICTY og dens status, at han frivilligt har overgivet sig; |
|
23. |
noterer sig resultatet af de seneste (den 23. oktober 2004) valg men beklager den lave valgdeltagelse og især, at Kosovos serbiske mindretal massivt har boykottet valgene, og at dette viser de dybe skel, der fortsat præger territoriet; |
|
24. |
er klar over, at der i midten af 2005 vil blive foretaget en kontrol af gennemførelsen af normerne, således at der derpå kan træffes afgørelse om muligheden for at indlede drøftelser om Kosovos fremtidige status; |
|
25. |
forventer, at Rådet og navnlig den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik såvel som Kommissionen i fuldt omfang indtager deres rolle i samarbejdet med FN, USA, NATO og alle øvrige relevante aktører, når grundlaget for de kommende drøftelser om Kosovos fremtid skal fastlægges; understreger i den forbindelse, at alle parter skal være fuldt ud bevidst om hele regionens fælleseuropæiske fremtid; |
|
26. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til at indtage en førende rolle ved forberedelsen af forhandlingerne om den endelige status og på forhånd at udelukke følgende valgmuligheder med henblik på at sætte yderligere gang i processen:
|
|
27. |
kræver imidlertid, at myndighederne i Kosovo træffer afgørende foranstaltninger til at øge sikkerheden for alle Kosovos borgere; |
|
28. |
anerkender betydningen af SAP's sporingsmekanisme (STM) som en måde, hvorpå der kan ydes støtte til Kosovo under dets strukturreformer, der skal være i overensstemmelse med EU's krav, og som forberedelse til Kosovos fremtid i Den Europæiske Union; |
|
29. |
påpeger, at man mere end fem år efter konflikten endnu ikke har klarlagt næsten 3 500 kosovarers skæbne; opfordrer den serbiske regering til at samarbejde aktivt og stille alle oplysninger til rådighed om de forsvundne; opfordrer endvidere Kosovos myndigheder til at stille alle oplysninger til rådighed om de 500 kosovo-serbere, der stadig er forsvundet; |
|
30. |
opfordrer myndighederne i Kosovo til at respektere det serbiske samfunds rettigheder, til at lette de flygtede serberes og andre ikke-albaneres tilbagevenden, til at overholde FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og til resolut at bekæmpe den organiserede kriminalitet og narkotikahandlen; |
Albanien
|
31. |
er bekymret over, at det politiske klima i Albanien er problematisk, idet spændinger inden for regeringspartiet har ført til en splittelse i partiet; fordømmer den albanske regerings mangel på handlekraft; forventer konkrete foranstaltninger fra alle politiske partier med henblik på en forbedring af det politiske klima; |
|
32. |
understreger nødvendigheden af at forbedre Albaniens administrative kapacitet og bekæmpelsen af myndighedernes vilkårlige handlinger; henstiller, at der træffes øgede foranstaltninger til at stille de nødvendige midler til rådighed til bekæmpelse af korruption, organiseret kriminalitet, handel med mennesker, våben og narkotika; henstiller til forbedringer, der tager sigte på at etablere et uafhængigt og effektivt retssystem, især udviklingen af en fungerende domsmyndighed for den administrative sektor; |
|
33. |
anerkender, at Albanien med den rolle, det skal påtage sig i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, er en hovedaktør i stabiliseringsprocessen i regionen; |
|
34. |
er klar over, at der stadig skal gøres meget for at udvikle den økonomiske sektor (f.eks. lever en fjerdedel af befolkningen stadig under eksistensminimummet), for at bekæmpe korruption og øge gennemskueligheden; henleder opmærksomheden på den vanskelige situation inden for undervisningssektoren især med hensyn til det absolut nødvendige i at garantere lige uddannelsesmuligheder for børn i hele landet; |
|
35. |
opfordrer regeringen og myndighederne i Albanien til at respektere det etniske græske mindretals rettigheder og understreger, at fremskridt i forhandlingen om stabiliserings- og associeringsaftalen og Albaniens europæiske perspektiv er nært knyttet til respekten for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder; |
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
|
36. |
mener, at den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fulde deltagelse i den europæiske integrationsproces ikke kun vil komme landet selv, men også hele regionen til gode; |
|
37. |
glæder sig over svarene fra den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering på Kommissionens spørgeskema om politiske og økonomiske spørgsmål og den gældende fællesskabsret; forventer, at Kommissionen afgiver sin udtalelse om den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens ansøgning om medlemskab af EU hurtigst muligt; understreger, såfremt den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien får tildelt kandidatstatus på Det Europæiske Råd i december 2005, at dette vil tilskynde landet til at opnå yderligere resultater i reformprocessen og vil styrke stabiliteten i regionen; |
|
38. |
glæder sig over de bestræbelser, som regeringen har gjort med hensyn til gennemførelsen af decentraliseringsreformer som en del af rammeaftalen, der blev undertegnet i Ohrid i 2001; glæder sig over resultatet af folkeafstemningen i november 2004, som understregede opbakningen om landets europæiske kurs og skaber betingelser for yderligere reformer; påpeger, at den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bør modtage hensigtsmæssig støtte i dens decentraliseringsbestræbelser via EU's støtteprogrammer, som yderligere bør »dekoncentreres«, således at der kan gøres brug af de nationale og lokale myndigheders fagkundskab; |
|
39. |
beklager, at lokalvalgene i foråret 2005 ifølge OSCE-observatørerne blev skæmmet af uregelmæssigheder, og opfordrer den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens myndigheder til øjeblikkeligt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe valgnormerme i overensstemmelse med kravene fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR); |
|
40. |
mener, at den mislykkede folkeafstemning vedrørende gennemførligheden af den territoriale opdeling sikrer en varig forsoning mellem de to største etniske grupper i henhold til Ohrid-aftalens bestemmelser med henblik på at gøre den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til en model på fredelig sameksistens og bidrage til en stabilisering i hele regionen; |
|
41. |
mener, at de forskellige EU-organer, der arbejder i den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bør forbedre deres samordning; mener i denne forbindelse, at Kommissionen bør spille en afgørende rolle i gennemførelsen af EU's politikker i landet; |
|
42. |
mener, at fuld støtte til ICC er et grundlæggende element i samarbejdet mellem EU og den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien; påpeger i denne forbindelse, at den såkaldte »undtagelsestraktat« mellem den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og USA, der blev undertegnet i 2003, bør annulleres i betragtning af den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens ansøgning om medlemskab; |
|
43. |
beklager, at der ifølge OSCE's rapporter om lokalvalgene blev konstateret uregelmæssigheder i en række kommuner; anmoder derfor om, at der gøres en ekstra indsats for fremover at styrke valgprocedurerne, især på lokalt plan; |
Kroatien
|
44. |
glæder sig over den afgørelse, som blev truffet den 18. juni 2004 (3), om at give Kroatien status som kandidatland; |
|
45. |
noterer sig Rådets afgørelse om at udsætte indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien, eftersom der ikke er opnået enighed om dette lands fulde samarbejde med ICTY; |
|
46. |
glæder sig i denne forbindelse over Rådets afgørelse om at vedtage forhandlingsrammen med Kroatien og opfordrer den kroatiske regering til at gøre alt, hvor der står i dens magt, for at vise, at den samarbejder fuldt ud med ICTY; mener, at dette er en grundlæggende test for alle landene i regionen, og støtter i fuld udstrækning det vanskelige arbejde, som ICTY udfører; |
|
47. |
opfordrer Kroatien til at bilægge de resterende grænsekonflikter i en dialog med Slovenien, undgå ensidige handlinger, hvis formål er at skade fastlæggelsen af den slovensk-kroatiske grænse, og som, uden samtykke, har indflydelse på fastlæggelsen af grænsen, og gøre sit yderste for at tilskynde til og lette flygtningenes tilbagevenden; |
|
48. |
tager den kroatiske premierminister Sanaders besøg i Beograd i november 2004 til efterretning, som er det første officielle besøg af sin art siden det tidligere Jugoslaviens sammenbrud; bemærker, at premierminister Sanader og Serbiens og Montenegros præsident Marovic undertegnede aftaler om de nationale mindretal og om teknisk og videnskabeligt samarbejde, og at de nåede til enighed om, at både Kroatiens og Serbiens og Montenegros fremtid skal omfatte medlemskab af Den Europæiske Union; |
|
49. |
opfordrer myndighederne til at tage vigtige skridt til at lette flygtningenes tilbagevenden og give garanti for retfærdige og effektive nationale retssager om forbrydelser, der hidrører fra krigstiden; |
|
50. |
opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at sende overvågningsstyrken (Monitoring Task Force) til Kroatien for på Rådets næste møde at kunne fremlægge troværdige oplysninger, således at der på grundlag heraf kan træffes afgørelser; |
Generelle bemærkninger
|
51. |
kræver, at de internationale aktioner i regionen samordnes bedre; bemærker, at der med det store antal aktører, som spiller en rolle i regionen, er behov for en definition på/fordeling af beføjelserne mellem dem; henleder opmærksomheden på behovet for en klar opdeling af ansvar/beføjelser mellem Det Europæiske Genopbygningsagentur og de »dekoncentrerede« delegationer fra Kommissionen i regionen; |
|
52. |
anmoder Rådet og Kommissionen om at fastlægge en klar tidsplan og en tiltrædelsesstrategi for landene på det vestlige Balkan i løbet af de næste par år og især i betragtning af indledningen af forhandlinger med Kroatien; anmoder om, at EU udsender en utvetydig meddelelse til de andre sydøsteuropæiske lande; |
|
53. |
påpeger, at SAP i landene i det vestlige Balkan udgør en vigtig ramme for landenes vej hen imod EU; |
|
54. |
påpeger, at SAP's og SAA's rolle bør styrkes, og at EU bør udarbejde en klar, skridtvis integrationsagenda; |
|
55. |
opfordrer EU til at fremme og støtte alle regeringer i regionen med hensyn til udarbejdelsen af foreløbige nationale udviklingsplaner, der er i overensstemmelse med EU's krav, i lighed med den plan, som Tyrkiet har udarbejdet med henblik på opbygning af institutionel kapacitet til optagelse af fremtidig bistand fra EU, især med hensyn til udvikling af landdistrikter, infrastruktur og menneskelige ressourcer; |
|
56. |
understreger, at frihandlen mellem de sydøsteuropæiske lande og EU-markedet hindres af spørgsmålet om oprindelsesregler, fordi disse lande i de fleste tilfælde ikke har undertegnet den paneuropæiske aftale om oprindelsesregler; anmoder Kommissionen om at sikre, at det får højeste prioritet at hjælpe disse lande med at føre forhandlinger og gennemføre de nødvendige procedurer; |
|
57. |
bemærker, at budgetmidlerne til forbindelserne med det vestlige Balkan hvert år siden 2002 løbende er blevet reduceret betydeligt, og er fast besluttet på at tilvejebringe tilstrækkelige midler til regionen som led i de næste finansielle overslag, idet der tages højde for de afgørende udfordringer, som regionen står overfor, den gradvise overgang fra fysisk genopbygning til institutionsopbygning og førtiltrædelsesstøtte såvel som regionens strategiske betydning for EU; |
|
58. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til ufortøvet på baggrund af behovet for at inddrage hele samfundet, især opinionsdannerne, i processen til fremme af regionens vej mod EU at træffe foranstaltninger til at styrke samarbejdet om grænsekontrol som en del af en bredere strategi for regionen for så vidt angår retlige og indre anliggender, der bør omfatte en undersøgelse foretaget af Kommissionen om virkningerne af en gradvis lempelse af visakrav for landene i regionen, og hvis konklusioner skal forelægges inden udgangen af 2005; mener, at der i undersøgelsen især bør lægges vægt på, hvorledes man kan fremme bevægeligheden for studerende, ngo-repræsentanter, økonomiske aktører og repræsentanter for politiske institutioner og forretningsfolk; |
|
59. |
opfordrer myndighederne i regionens lande til at gøre en ekstra indsats for nationalt at retsforfølge alle krigsforbrydere uanset ofrenes og forbrydernes etniske tilhørsforhold, og mener, at dette skal ske i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder for en retfærdig rettergang og i samarbejde med ICTY; |
|
60. |
understreger, at landene i regionen selv kan gøre meget for at opnå yderligere fremskridt på vejen hen imod integration i EU ved at opfylde følgende betingelser:
|
|
61. |
glæder sig over Sofia-erklæringen om årtiet for romaernes inddragelse og anmoder Kommissionen om at støtte den indsats, som landene i regionen gør for at sikre en markant forbedring af roma-befolkningens situation; |
|
62. |
bemærker, at hovedmålsætningerne i EU's politik bør være en systematisk og gradvis overdragelse af ansvaret for gennemførelsen og forvaltningen af EU's bistand, hvorved de lokale og nationale myndigheders rolle øges, såvel som en gradvis forøgelse af det civile samfunds og de demokratiske kræfters engagement, når og hvis de pågældende lande har kapacitet hertil; |
|
63. |
anmoder Kommissionen om nu at inddrage landenes institutioner direkte i den finansielle forvaltning af EU's bistand som fastlagt i CARDS programmet; |
|
64. |
opfordrer alle landene i regionen til at samarbejde om koordineringen af regional infrastruktur, eftersom udviklingen inden for denne sektor er nødvendig, hvis regionen skal integreres økonomisk; |
|
65. |
beklager, at flygtningenes og de internt fordrevnes tilbagevenden i regionen endnu ikke er sket i fuld udstrækning; |
|
66. |
er fortsat alvorlig bekymret over udvandringen af unge og hjerneflugten fra regionen og over den dermed forbundne fattigdom og arbejdsløshed; |
|
67. |
bemærker, at minefelterne på Balkan stadig er en stor hindring for udviklingen og integrationen af regionerne i det sydøstlige Europa, og at EU's minerydningsaktioner på trods af, at der er sket store fremskridt i de seneste år, bør fortsættes i landene i regionen, således at Ottawa-konventionens mål, der går ud på at erklære områderne fri for miner inden 2010, kan nås; |
|
68. |
mener, at udviklingen af og støtten til et virkeligt civilt samfund er en absolut nødvendig faktor, der vil kunne styrke de demokratiske institutioner og bane vejen for en fuldstændig forsoning mellem parterne; |
|
69. |
opfordrer Kommissionen til at gøre en ekstra indsats for at bistå landene i regionen med at sikre, at deres uddannelsessystemer i fuldt omfang afspejler landenes multietniske arv, og til at garantere, at de kan deltage i EU's udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet; |
|
70. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge et konkret projekt om etablering af områder med forenklet bevægelsesfrihed mellem naboregioner, som således vil øge udviklingen af grænseoverskridende og regionalt samarbejde; |
|
71. |
opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme og støtte udarbejdelsen af »venskabsby«-programmer på kommunalt plan og støtte alle foranstaltninger til fremme af etablering af netværk mellem de forskellige aktører i EU-landene og SAP-landene; |
|
72. |
foreslår, at EU i samarbejde med FN indtager en central rolle med hensyn til at skabe et grundlag for omgående drøftelser mellem alle relevante politiske aktører om Kosovos status og ser frem til et udbytterigt resultat af disse drøftelser; |
|
73. |
opfordrer indtrængende landene på det vestlige Balkan til at vedtage og gennemføre EU's adfærdskodeks om våbeneksport; |
|
74. |
anmoder Kommissionen og Det Europæiske Genopbygningsagentur om yderligere at fremme og støtte en bredt baseret sandheds- og forsoningsproces, der skal supplere retsprocessen, og som bør involvere civilsamfundet, politiske aktører og kulturpersoner og danne grundlag for varig fred og stabilitet i regionen; mener, at denne forsoningsproces i særdeleshed skal være fokuseret på de unge og bør omfatte en grundig gennemgang af skolebøger og studieordninger for historiestudier; |
*
* *
|
75. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, alle regeringer og parlamenter i regionen, EU's koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa, EU's særlige repræsentanter i regionen, FN's særlige repræsentant i Kosovo (UNMIK), OSCE samt Europarådet. |
(1) EFT C 87 E af 7.4.2004, s. 521.
(2) P6_TA(2004)0056.
(3) Jf. Rådets konklusioner, 17.-18. juni 2004 (10679/2/04 REV 2).
P6_TA(2005)0132
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Europa-Parlamentets beslutning om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget — 2003 (8412/2004 — 2004/2172(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktat om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004, |
|
— |
der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, |
|
— |
der henviser til årsrapport for 2003 fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (8412/2004), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1), punkt 40, |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 21, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. januar 2005 om traktaten om en forfatning for Europa (2), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om de fremskridt, der er gjort med iværksættelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (3), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer (4), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 20. november 2003 om det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsstruktur — prioriteter og mangler (6), |
|
— |
der henviser til sin henstilling til Rådet af 26. februar 2004 om forbindelserne mellem EU og Rusland (7), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om status for det transatlantiske samarbejde forud for topmødet mellem EU og USA i Dublin den 25.-26. juni 2004 (8) og af 13. januar 2005 om de transatlantiske forbindelser (9), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om fred og værdighed i Mellemøsten (10), |
|
— |
der henviser til sin henstilling til Rådet af 24. september 2003 om situationen i Irak (11), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. februar 2004 om Afghanistan: udfordringer og fremtidsperspektiver (12), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika (13), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 13. januar 2005 om EU's bistand til ofrene for flodbølgen i Det Indiske Ocean (14), |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16.-17. december 2004 og især dets beslutninger om terrorisme og eksterne anliggender, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0062/2005), |
|
A. |
der henviser til, at Parlamentet ikke mener, at det bliver tilstrækkeligt hørt i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, i forbindelse med Rådets nuværende praksis med blot at fremsende en fortegnelse over aktioner i det foregående år i stedet for at høre Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg for det følgende år, |
|
B. |
der henviser til, at den eksisterende praksis derfor bør ophøre og erstattes med en praksis, der sikrer egentlig høring af Parlamentet som beskrevet ovenfor, |
|
C. |
der henviser til, at ånden og indholdet i traktaten om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004, allerede burde have stor betydning i forbindelse med gennemførelsen af EU's FUSP-politik for 2005 og derefter, selv om traktaten endnu ikke er ratificeret, |
|
D. |
der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sine synspunkter med hensyn til, hvordan forholdet til visse regioner og lande bør organiseres og sikres bedre balance for at give Unionens eksterne foranstaltninger en mere global karakter, |
|
E. |
der henviser til, at den eksisterende finansiering af FUSP- og ESFP-politikken er fuldstændig utilstrækkelig både kvantitativt og kvalitativt, samt hvad angår demokratisk ansvarlighed, |
|
1. |
er tilfreds med den måde, hvorpå den højtstående repræsentant/Rådets generalsekretær har holdt Parlamentet fuldt underrettet om de opnåede fremskridt vedrørende de vigtigste FUSP-emner, men afviser på det kraftigste den a posteriori-fremgangsmåde, Rådet indtil videre har anvendt med blot at fremsende en fortegnelse over FUSP-aktiviteter, der blev udført i det foregående år, og anser en sådan praksis for at være en klar overtrædelse af artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og af den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, for så vidt angår den forudgående høring af Europa-Parlamentet; |
|
2. |
anmoder derfor Rådet om ikke længere at anvende den eksisterende praksis og erstatte den med en a priori-fremgangsmåde, hvor Parlamentet i begyndelsen af hvert år høres om de vigtigste aspekter og de principielle valg, som Rådet påtænker for det pågældende år vedrørende både globale og horisontale spørgsmål, samt om de prioriteter, der er planlagt for de forskellige geografiske områder; anmoder endvidere Rådet om efterfølgende at rapportere om, hvorvidt, og i givet fald hvordan, der er taget hensyn til Europa-Parlamentets bidrag; |
|
3. |
har til hensigt at bidrage til bestræbelserne på at øge den demokratiske ansvarlighed i forbindelse med FUSP-emner ved at afholde regelmæssige drøftelser med nationale parlamenter inden for rammerne af den kvartalsmæssige drøftelse med den højtstående repræsentant/Rådets generalsekretær og kommissæren for eksterne forbindelser, herunder drøftelse af foreslåede ændringer til Europa-Parlamentets årlige betænkning om FUSP foreslået af nationale parlamenter; |
|
4. |
opfordrer Rådet og den højtstående repræsentant/Rådets generalsekretær til aktivt at deltage i en årlig debat om den europæiske sikkerhedsstrategi med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; |
|
5. |
tilskynder både Rådet og medlemsstaterne til yderligere at øge den parlamentariske kontrol med ESFP, på nationalt plan ved at styrke de nationale parlamenters rolle i forbindelse med godkendelse af ESFP-operationer, og på europæisk plan ved at give Parlamentet en væsentlig rolle i forbindelse med at undersøge hele FUSP-budgettet; |
|
6. |
opfordrer indtrængende Rådet til at sikre, at dets politiske instrumenter, såsom sanktionspolitik, gennemføres med større strenghed og politisk engagement; |
De vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP for 2005 efter undertegnelsen af forfatningstraktaten
|
7. |
mener, at ånden (og indholdet) i den nye traktats bestemmelser om FUSP bør anvendes nu, sådan som det allerede er sket med oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur, »kampgruppe«-konceptet, etableringen af EU's udviklede naboskabspolitik, som bør have langt større betydning end den nuværende naboskabspolitik, og anvendelsen af solidaritetsbestemmelsen med henblik på at bekæmpe terrortrusler eller angreb; er af den opfattelse, at man skal håndtere konsekvenserne heraf ved effektivt at koordinere både nuværende og fremtidige midler til beskyttelse af civilbefolkningen, samt den gensidige solidaritetsforpligtelse til at yde hjælp og assistance i tilfælde af en væbnet aggression over for en EU-medlemsstat; |
|
8. |
anmoder derfor om på lige fod med Rådet at blive underrettet om og dybere involveret i kommende forslag, der stilles af Kommissionens næstformand/EU-udenrigsministeren vedrørende udarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2005; |
|
9. |
udtrykker ønske om, at den kommende Tjeneste for EU's Optræden Udadtil kommer til at indtage en central rolle på det udenrigspolitiske område ved at bistå EU-udenrigsministeren/Kommissionens næstformand; minder under alle omstændigheder om behovet for at bevare Parlamentets kompetencer og den nye tjenestes ansvarlighed som helhed over for Parlamentet, især for så vidt angår integreringen af dele af Kommissionen i den nye tjeneste (GD for Eksterne Forbindelser, EF-delegationerne osv.); anmoder om et perspektiv for yderligere udviklinger i de mellemstatslige elementer (især fra medlemsstaterne), så den kommende tjeneste kan følge en integreret fællesskabsmodel som en del af Kommissionen og bevare fuld loyalitet over for Rådet i mellemstatslige spørgsmål; |
|
10. |
anmoder Rådet om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give solidaritetsbestemmelsen vedrørende forsvar reel tyngde, som fastsat i forfatningstraktaten, så snart denne traktat træder i kraft og en virkelig og effektiv forsvars- og sikkerhedspolitik er indført; |
|
11. |
anser det for nødvendigt, at kommissæren for eksterne forbindelser og den højtstående repræsentant for FUSP, nu hvor forfatningstraktaten er blevet undertegnet, anvender nye standarder og fuldt ud underretter, hører og yderligere involverer Parlamentet om alle spørgsmål vedrørende FUSP og ESFP; understreger, at der især er behov for at sikre demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med alle aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Forsvarsagentur; |
|
12. |
bifalder oprettelsen af Det Europæiske Forsvarsagentur og Kommissionens forberedende foranstaltninger vedrørende sikkerhedsforskning; mener, at et passende beløb hvert år bør bevilges til sikkerhedsforskning i den mellemlange finansielle plan, herunder til de civile aspekter; |
|
13. |
anmoder Rådet om også regelmæssigt at høre og inddrage Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for ESFP og at holde Parlamentet underrettet om, hvordan denne politik udvikler sig, i overensstemmelse med artikel I-41, stk. 8, i traktaten om en forfatning for Europa; mener, at en sådan høring bør foretages på samme måde som i forbindelse med FUSP, som beskrevet ovenfor; |
Specifikke forslag vedrørende globale og horisontale emner for 2005
|
14. |
bifalder den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003; tilslutter sig fuldt ud strategiens holistiske civil-militære tilgang og dens væsentlige begreber om præventiv indsats og effektiv multilateralisme, hvilket også skal være kendetegnende for både FUSP og ESFP; henviser til den betænkning, Parlamentets Udenrigsudvalg er ved at udarbejde om strategien; understreger behovet for at udvikle kapaciteter for hurtig reaktion i tilfælde af humanitære katastrofer; |
|
15. |
understreger i denne sammenhæng, som beskrevet i sikkerhedsstrategien, behovet for at udvikle en tilsvarende sikkerhedskultur og støtter derfor uforbeholdent det arbejde, der nu er i gang med gennemførelse af EU's uddannelseskoncept inden for ESFP-området; henviser til, at udviklingen og oprettelsen af et europæisk sikkerheds- og forsvarsakademi i fremtiden skal give EU's institutioner og medlemsstaterne veluddannet personale, der er i stand til at fungere effektivt inden for ESFP-området; påpeger, at akademiet til dette formål skal være organiseret på et bæredygtigt grundlag og passende finansieret; |
|
16. |
støtter fuldt ud de aktuelle fælles bestræbelser på at gennemføre EU's strategi for bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben, idet der tages højde for revideringen i 2005 af FN's traktat om ikkespredning af kernevåben og den aktive rolle, som EU bør indtage i den sammenhæng og i forbindelse med gennemførelsen af FN's sikkerhedsrådsresolution 1540 (2004); henviser til sine tidligere holdninger om håndvåben samt til sin beslutning af 22. april 2004 om fornyet gennemgang af Ottawa-konventionen om antipersonelminer (15); gentager sin støtte til styrkelse af EU-adfærdskodeksen for våbeneksport med henblik på at gøre den bindende og til EU-støtte til en international våbenhandelstraktat; |
|
17. |
understreger sin stærke overbevisning om, at atomnedrustning vil bidrage væsentligt til international sikkerhed og strategisk stabilitet og reducere risikoen for spredning af kernevåben; opfordrer de medlemsstater, der har et arsenal af kernevåben, til at gennemføre deres forpligtelser i henhold til artikel 6 i NPT; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til på den kommende NPT-gennemgangskonference at støtte det nye initiativ på internationalt plan om nye nukleare risici som foreslået af Kofi Annan, FN's generalsekretær, og af Mohammed El Baradei, generaldirektøren for Det Internationale Atomenergiagentur, om atomvåbennedrustning og genoplivelse af FN's nedrustningskonference; |
|
18. |
deler Det Europæiske Råds synspunkt om, at kampen mod terrorisme fortsat skal være en prioritet for EU og et nøgleelement i dets politik for eksterne forbindelser, samtidig med at det endnu en gang understreges, at denne ikke kan føres på bekostning af menneskerettigheder og borgerlige rettigheder; foreslår, at der skabes større sammenhæng og beslutsomhed i Unionens terrorismebekæmpelsespolitik over for tredjelande ved hjælp af følgende foranstaltninger:
|
|
19. |
prioriterer sit eget bidrag til kampen mod terrorismen meget højt; anmoder derfor indtrængende Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder om at finde en passende fremgangsmåde til udarbejdelse af henstillinger derom rettet til både Rådet og Kommissionen; opfordrer i denne henseende Rådet til fuldt ud at informere og høre Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrørende spørgsmålet om EU's liste over terrororganisationer; bifalder i denne henseende den positive reaktion fra Luxembourgs formandskab; |
|
20. |
anser det for væsentligt, at der i tilfælde af naturkatastrofer bør kunne søges tilflugt til de kapaciteter, der er udviklet af Rådet og Kommissionen på det civile/militære område, herunder den civile/militære planlægningsenhed og faciliteter såsom Galileo og GMES; |
Parlamentets prioriteter i de forskellige geografiske områder for 2005
|
21. |
anmoder Rådet om at tage øjeblikkelige skridt til at rette op på den eksisterende geografiske ubalance mellem de FUSP-retsakter, der er vedtaget i de sidste 10 år, så der kan opnås en mere rimelig balance mellem de forskellige regioner i overensstemmelse med Unionens globale ambitioner; anmoder navnlig Rådet om at sikre en geografisk balance mellem den indsats, der indtil nu er blevet gjort i den østlige del af EU som følge af udvidelsen, og den fornyede indsats over for landene syd for Middelhavet; understreger ikke desto mindre, at det bør undgå en kølig gestus, der antyder formindsket interesse fra EU's side for fremgang i hvert fald i det vestlige Balkan, Ukraine og det sydlige Kaukasus; |
|
22. |
anbefaler derfor, at Rådet tager de nødvendige skridt, så Unionen kan udnytte sine gode relationer til bestemte geografiske områder (gennem biregionale, multilaterale eller bilaterale associeringsaftaler etc.) for at udbygge sin multilaterale styrke i forbindelse med kontakten til andre nye lande og regioner, hvortil sådanne gode relationer endnu ikke er blevet etableret; understreger endvidere, at der skal foretages højere prioritering af EU's naboskab på bekostning af afgørende forbindelser og solidaritet mellem EU og udviklingslande i verden; |
|
23. |
anser imidlertid for det første de successive udvidelser af Unionen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004, og for det andet udviklingen af den europæiske naboskabspolitik for at være Unionens højeste prioriteter på den politiske dagsorden for 2005, herunder også et europæisk økonomisk område for de europæiske lande; fastholder den afgørende betydning af at gøre alle forsøg på at opnå en fredelig og værdig løsning på den mellemøstlige konflikt på grundlag af kvartettens køreplan og gennemførelsen af det strategiske partnerskab med landene i Middelhavsområdet og Mellemøsten, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2004; bifalder til dette formål det nyligt afholdte topmøde i Sharm el-Sheik mellem Ariel Sharon og Abu Mazen; kræver i lige så høj grad, at der gøres en så stor indsats som muligt for at understøtte løsningen af andre eksisterende eller forudsigelige konflikter, f.eks. i Kosovo, Tjetjenien, Darfur, Somalia, De Store Søers Område, Iran og Nordkorea (DPRK), og for bestræbelserne for at opnå sociale fremskridt i verden på linje med FN's millenniumudviklingsmål; |
|
24. |
tillægger også fortsættelsen og den yderligere udvikling af EU-strategien for det vestlige Balkan den største betydning med henblik på den gradvise integrering af landene i regionen i EU-institutionerne, navnlig i lyset af de afgørende beslutninger, der skal træffes i anden halvdel af 2005 om Kosovos endelige status; |
|
25. |
er indstillet på at samarbejde med Rådet og Kommissionen om en langsigtet strategisk reorganisering af Serbien og Montenegro, herunder Kosovo, med den målsætning at fremme en fælles fredelig fremtid i EU for alle mennesker i denne region; |
|
26. |
forventer nært samarbejde med Rådet og Kommissionen for politisk og økonomisk at støtte den igangværende fredsproces i Mellemøsten; |
|
27. |
finder det vigtigt, at EU og USA opretholder et konstruktivt forhold, og at der i NATO igen og i forstærket omfang føres ligeberettigede politiske drøftelser, hvori forebyggelse, krisestyring og militær kapacitet indgår i en fornuftig ligevægt; anser det for at være af afgørende betydning at vedtage fælles holdninger (Europa-Parlamentet — USA's kongres) om visse globale spørgsmål af fælles interesse (kampen mod terrorisme, regionale konflikter, spredning af masseødelæggelsesvåben, nedrustning, folkeretten, effektiv multilateralisme, energisamarbejde, klimaændringer, osv.) og mener, at der især i 2005, der er 10-året for Madriderklæringen, bør sættes nyt skub i de transatlantiske forbindelser — gennemførelse af det transatlantiske marked senest i 2015, opdatering af den nye transatlantiske dagsorden med en transatlantisk partnerskabsaftale, der skal træde i kraft så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to år; |
|
28. |
understreger behovet for et nært samarbejde mellem EU og USA i forbindelse med, at globale økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige problemer tages op; opfordrer til udfærdigelse af et nyt transatlantisk program til strukturering af dialogen om globale spørgsmål; |
|
29. |
opfordrer indtrængende Rådet til med Europa-Parlamentet at drøfte begrebet »strategiske partnerskaber« med tredjelande, der skal være baseret på det at have og fremme fælles værdier; opfordrer i denne henseende til en samlet vurdering af de strategiske partnerskaber med Den Russiske Føderation og Kina; |
|
30. |
anmoder både Rådet og Kommissionen om at tage de nødvendige skridt til at sikre nære forbindelser til Rusland, som skal afspejle vore fælles interesser og værdier på grundlag af fuld respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati; |
|
31. |
støtter i denne henseende Rådets forslag om fælles krisestyring for EU/Rusland af konflikterne i Transdnestrien og Sydkaukasus; påpeger at krigen i Tjetjenien komplicerer udviklingen af et ægte partnerskab; gentager sin anmodning om en politisk løsning af konflikten med inddragelse af alle det tjetjenske samfunds demokratiske komponenter; |
|
32. |
beklager, at der i forbindelserne til Kina kun er gjort fremskridt inden for handel og økonomi uden nogen væsentlige resultater, for så vidt angår menneskerettigheds- og demokratispørgsmål; gentager sit ønske om en bindende EU-kodeks for våbeneksport og anmoder i denne henseende Rådet om ikke at hæve våbenembargoen og at finde måder til at gøre dialog lettere, mindske spændinger og opmuntre til nedrustning i forbindelser på tværs af Taiwan-strædet, samtidig med at Taiwan støttes som en model for demokrati i hele Kina; |
|
33. |
udtrykker sin dybeste bekymring over det store antal missiler i det sydlige Kina, der rettet over Taiwan-strædet, og over Folkerepublikken Kinas såkaldte »lov mod løsrivelse«, der på en uberettiget måde forværrer situationen på tværs af strædet; opfordrer Folkerepublikken Kina og Republikken Kina på Taiwan til at genoptage politiske drøftelser på grundlag af gensidig forståelse og anerkendelse for at fremme stabilitet, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet i Østasien; |
|
34. |
støtter de bestræbelser, der er gjort af Storbritannien, Frankrig og Tyskland og af Rådet og Kommissionen for at opmuntre Iran til at blive en aktiv og venligsindet partner i regionen, der udviser fuld respekt for menneskerettighedsspørgsmål, og sikre, at landet ikke udvikler kernevåben; understreger, at beviser for fortsat udvikling af sådanne våben ville have de alvorligste konsekvenser for en forbindelse mellem EU og Iran; |
|
35. |
støtter yderligere konsolidering af EU's engagement i Afghanistan; anbefaler pålidelig og bæredygtig finansiering af denne opgave på mellemlang sigt; går ind for øgede bestræbelser på at genopbygge det internationale samfund; lægger i denne forbindelse særlig vægt på udvikling af uddannelsessystemet, forbedring af kvinders, pigers og børns stilling, nedrustnings- og reintegrationsforanstaltninger og udvikling og gennemførelse af økonomiske alternativer til opiumsdyrkning; |
|
36. |
opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at indlede en procedure for at fastlægge en fælles FUSPholdning vedrørende Irak; |
|
37. |
udtrykker i den forbindelse sin dybe bekymring over erklæringen fra Den Demokratiske Folkerepublik Korea dateret den 10. februar 2005, hvori Korea erklærer, at landet har til hensigt i et ubestemt tidsrum at suspendere sin deltagelse i de multilaterale drøftelser om dets atomprogram; |
|
38. |
henviser til sine mange beslutninger og betænkninger om de forskellige geografiske områder, som indeholder værdifulde bidrag til drøftelsen af den måde, hvorpå Unionens politik over for disse geografiske områder bør udvikles med henblik på at opnå den ovennævnte rimelige balance; |
|
39. |
fremhæver endnu en gang den aktive rolle, som EU skal indtage, for så vidt angår sine forbindelser til tredjelande med henblik på at fremme menneskerettigheder og sikre opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene, hvilket er en vigtig og integreret del af både FUSP og ESFP; |
|
40. |
fremhæver EU's fælles optræden under det nylige ukrainske valg som et godt eksempel på, hvordan de forskellige europæiske institutioner sammen med medlemsstaterne bør reagere og påtage sig en ledende rolle, når fælles europæiske interesser og værdier er på spil; støtter yderligere foranstaltninger, for så vidt angår Ukraine, da den seneste udvikling også tydeligt indebærer store udfordringer for EU; |
|
41. |
opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til ud over foranstaltningerne i handlingsplanen som led i den europæiske naboskabspolitik at overveje andre former for associering med Ukraine og på den måde signalere klare europæiske perspektiver for landet og reagere på de ambitioner, som det store flertal af den ukrainske befolkning har demonstreret, og som i den sidste ende kan føre frem til landets tiltrædelse af EU; |
Parlamentets syn på Unionens rolle i visse multilaterale organisationer
|
42. |
anbefaler, at der, indtil ikrafttrædelsen af den nye forfatningstraktat, som udtrykkeligt gør Unionen til en juridisk person, tages de nødvendige skridt til at øge repræsentationen af Unionen som helhed i de forskellige internationale multilaterale organisationer, herunder især i De Forenede Nationer, Den Internationale Straffedomstol (ICC), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og alle andre relevante fora; opfordrer Rådet og Kommissionen til, hvor det er passende, at inddrage medlemmer af Europa-Parlamentet i opnåelse af dette mål; fremhæver især behovet for at styrke EU's forbindelser med OSCE og Europarådet samt med FN; anmoder om, at Parlamentet får tildelt en rolle, som er i overensstemmelse med det høje niveau af parlamentarisk diplomati, som Parlamentet bidrager med til udvikling af FUSP; |
|
43. |
giver udtryk for det synspunkt, at Unionen som helhed især bør spille en væsentlig rolle i FN-systemet, at EU i fremtiden bør sikres et sæde i FN's Sikkerhedsråd, som det klareste udtryk for en virkelig og effektiv fælles udenrigspolitik, og at EU bør støtte FN's reform ved siden af de forslag, der er medtaget i rapporten fra Højniveaupanelet vedrørende Trusler, Udfordringer og Forandringer; |
|
44. |
glæder sig over Sikkerhedsrådets historiske afgørelse om på initiativ af en række EU-medlemsstater at henvise forbrydelserne i Darfur til Den Internationale Straffedomstol; mener, at dette er et afgørende skridt fremad mod upartisk domstolsprøvelse til ofrene for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; beklager imidlertid den undtagelse, der er givet til statsborgere fra stater, der ikke er kontraherende parter i Rom-statutten fra ICC's jurisdiktion og opfordrer Rådet til at videreføre sin faste støtte til ICC; |
Parlamentets syn på finansieringen af FUSP for 2005
|
45. |
gentager, at en indsats mod de fem hovedtrusler mod EU's sikkerhed, som beskrevet i den europæiske sikkerhedsstrategi (terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, staters sammenbrud og organiseret kriminalitet), vil kræve et langsigtet engagement udadtil med anvendelse af alle tilgængelige instrumenter, herunder omfattende investeringer i sikkerhedsforskning og konfliktforebyggelse, og at der findes frem til konkrete, varige budgetkompromiser, som udtrykkeligt skal foretages i de kommende finansielle overslag for 2007-2013; |
|
46. |
fastholder, at det i den forbindelse ikke længere er muligt at skelne mellem finansiering af civile og militære udgifter, især når det gælder ESFP-operationer og nærmere bestemt de operationer, der alene foretages af Unionen og planlægges og udføres af dens civile/militære celle; |
|
47. |
understreger derfor igen, at fælles udgifter til militære operationer inden for rammerne af ESFP bør finansieres over fællesskabsbudgettet (som det allerede sker på det civile område i forbindelse med politioperationer) og ikke over et underordnet budget eller af en opstartsfond fra medlemsstaterne, sådan som det for øjeblikket er fastsat; |
|
48. |
gør i den forbindelse opmærksom på de nye muligheder, som finansieringen af de planlagte »humanitære kampgruppers« fremtidige interventioner indebærer, i tilfælde af naturkatastrofer, hvor det er nødvendigt med en kombination af militære og civile midler, som det var tilfældet for nylig med tsunami-katastrofen i Sydasien; opfordrer i denne henseende Rådet og Kommissionen til at udarbejde et nyt forslag, der også tager højde for Europa-Parlamentets forslag om et europæisk civilt fredskorps og oprettelse af et europæisk frivilligt hjælpekorps i henhold til forfatningens artikel III-321; |
|
49. |
anmoder Rådet om i tilfælde af fremtidige ESFP-operationer i kampen mod terrorisme at overveje muligheden for at finansiere de fælles udgifter til sådanne operationer over fællesskabsbudgettet i stedet for at anvende de nugældende regler, f.eks. princippet om, at »udgifterne ligger der, hvor de falder«, eller andre ad hoc-ordninger såsom den såkaldte »Athena-mekanisme«; |
*
* *
|
50. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær og Europarådets generalsekretær. |
(1) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.
(2) P6_TA(2005)0004.
(3) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 599.
(4) EUT C 96 E af 21.4.2004, s. 79.
(5) EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 506.
(6) EUT C 64 E af 12.3.2004, s. 599.
(7) EUT C 98 E af 23.4.2004, s. 182.
(8) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1043.
(9) P6_TA(2005)0007.
(10) EUT C 82 E af 1.4.2004, s. 610.
(11) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 226.
(12) EUT C 97 E af 22.4.2004, s. 647.
(13) EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 569.
(14) P6_TA(2005)0006.
P6_TA(2005)0133
Den europæiske sikkerhedsstrategi
Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske sikkerhedsstrategi (2004/2167(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, som blev undertegnet i Rom den 29. oktober 2004, |
|
— |
der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, efter et initiativ i den forbindelse fra det græske formandskab på det uformelle møde i Rådet (forsvarsministrene) (Kastellorizo, maj 2003) og konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki (19.-20. juni 2003), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 30. november 2000 om fastlæggelse af en fælles europæisk sikkerheds-og forsvarspolitik efter Köln og Helsinki (1), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsstruktur — prioriteter og mangler (2), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om konferencen om revision af traktaten om ikkespredning af kernevåben i 2005 — kernevåben i Nordkorea og Iran (3), |
|
— |
der henviser til forslaget om en hvidbog om europæisk forsvarspolitik, som blev forelagt af EU's Institut for Sikkerhedsstudier i maj 2004, |
|
— |
der henviser til rapporten om en sikkerhedsdoktrin for EU, som blev forelagt EU's højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik den 15. september 2004 (4), |
|
— |
der henviser til de forskellige programmer om konfliktforebyggelse, som EU-institutionerne har offentliggjort, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 45, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0072/2005), |
|
A. |
der henviser til den fransk-britiske St. Malo-erklæring af 3.-4. december 1998, som er en milepæl i den evolutionære udvikling af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP); |
|
B. |
der henviser til den efterfølgende dagsorden for udvikling af ESFP, som blev fastlagt på Det Europæiske Råds topmøder i Köln (3.-4. juni 1999), Helsinki (10.-11. december 1999) og Göteborg (15.-16. juni 2001), |
|
C. |
der henviser til behovet for at styrke kontrollen med våbeneksport i og fra EU samt på internationalt plan, |
|
D. |
der anerkender den vigtige rolle, som en række EU-bistandsprogrammer spiller, og som ubetinget bidrager til den økonomiske udvikling, til støtte til opbygningen af demokratiske institutioner, gennemførelsen af genopbygningsforanstaltninger, til udarbejdelse af makroøkonomiske programmer og til fremme af menneskerettigheder, |
|
E. |
der anerkender, at den brede tilgang, som anbefales i den europæiske sikkerhedsstrategi, allerede benyttes aktivt i Balkanlandene, hvilket fremgår af den vifte af EU-instrumenter, som i øjeblikket anvendes til at skabe stabilitet i regionen: bistandsprogrammet Cards, de civile missioner Proxima og EUPM samt den militære mission Althea; |
|
F. |
der anerkender den vedvarende støtte ifølge de sidste ti års offentlige meningsmålinger, som har vist, at over 60 % af EU's borgere går ind for en fælles EU-udenrigspolitik, og over 70 % går ind for en fælles forsvarspolitik; der dog er bekendt med andre meningsmålinger, der ikke viser nogen støtte til forhøjelse af militærudgifterne; |
|
G. |
der noterer sig og beklager, at omfanget af Europa-Parlamentets inddragelse i ansvaret for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) ikke er blevet øget væsentligt, og at Parlamentet aldrig er blevet hørt om adskillige af Rådets afgørelser og aktioner, jf. artikel III-304 i traktaten om en forfatning for Europa; der alligevel anerkender den velvilje, som den højtstående repræsentant og hans tjenestegrene viser ved at holde Parlamentet underrettet og indgå i dialog med Parlamentet; der opfordrer den højtstående repræsentant og hans tjenestegrene til at fortsætte og styrke den gennemsigtige dialog med Parlamentet; |
|
H. |
der uden præjudice for ovenstående punkt bemærker, at Unionen fortsat står til ansvar for aktioner, der udføres inden for rammerne af Unionens FUSP, over for de nationale parlamenter, især i relation til de medlemsstater, hvor parlamentets godkendelse er en forudsætning for gennemførelse af militære aktioner; |
|
I. |
der anerkender, at enhver gennemførelse af aktioner og foranstaltninger, som ligger inden for rammerne af Unionens FUSP, skal ske under nøje overholdelse af folkeretten og principperne i FN's pagt, jf. artikel I-3 og III-292 i traktaten om en forfatning for Europa; |
|
J. |
der henviser til, at mange EU-stater (bl.a... Det Forenede Kongerige, Tyskland, Spanien, Italien og Grækenland) har gjort deres egne erfaringer med forskellige former for terrorisme og de tilgrundliggende ideologier og i nogle tilfælde fortsat gør erfaringer hermed; |
|
K. |
der henviser til, at den islamiske terrorisme i en overskuelig fremtid vil være den største udfordring også for EU, især, hvis det skulle lykkes for terroristerne at få kontrol over masseødelæggelsesvåben; |
|
L. |
der henviser til, at den europæiske sikkerhedsstrategi er en del af den omfattende FUSP og ESFP, hvor hele spektret af EU's politiske handlingsmuligheder, herunder de diplomatiske, økonomiske og udviklingspolitiske, kan komme til anvendelse; |
Det europæiske sikkerhedsmiljø
|
1. |
understreger, at der kun med en bred definition af begrebet sikkerhed i tilstrækkelig grad kan tages hensyn til, hvordan både politisk demokratiske faktorer (såsom krænkelse af menneskerettigheder, vilkårlig diskriminering af særlige grupper af borgere, undertrykkende regimer) og den omfattende række sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer (såsom fattigdom, hungersnød, sygdom, analfabetisme, knaphed på naturressourcer, nedbrydning af miljøet, illoyale handelsforbindelser, osv.) bidrager til eksisterende regionale konflikter, staters sammenbrud, kriminelle netværk og terrornetværk, selv om ovennævnte faktorer på ingen måde og under nogen form kan retfærdigøre sidstnævntes aktioner; |
|
2. |
bifalder derfor den brede definition af begrebet sikkerhed i den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS); er enig i det synspunkt, som anføres i ESS, nemlig at hovedtruslerne mod vores globale sikkerhed i øjeblikket er terrorisme, spredningen af masseødelæggelsesvåben, uløste regionale konflikter, stater, der er brudt sammen eller ved at bryde sammen; understreger, at disse trusler hverken primært kan tackles eller udelukkende kan afværges gennem militære midler; |
|
3. |
drager derfor den samme konklusion, som anføres i ESS, nemlig at en kombination af forskellige bistandsprogrammer og -instrumenter, herunder også de udviklingspolitiske, på både EU-plan og medlemsstatsplan og diplomatisk, civil og militær kapacitet og ekspertise bedst bidrager til en mere sikker verden; |
|
4. |
understreger følgelig indtrængende behovet for en praktisk omsætning af begrebet sikkerhedsmiljø inden for Unionens eksisterende strukturer, så kriser kan påvises i tide til, at Unionen kan nå at handle proaktivt; anbefaler i denne forbindelse, at der gøres øgede bestræbelser på at oprette et varslingssystem, der tidligt kan advare om trusler, under udnyttelse af innovative teknologier fra det civile IT-område til nyhedsanalyse og -vurdering; mener i denne forbindelse, at det også ville være hensigtsmæssigt at oprette specialiserede »tension detection centres«, der ville kunne oprettes såvel inden for rammerne af den kommende europæiske udenrigstjeneste som gennem tjenester uden for Den Europæiske Union, såsom f.eks. Den Afrikanske Union, for i visse særlig krisefølsomme regioner at erkende årsagerne til konflikter, berette om samt bidrage til at løse disse konflikter, hvorved det ville kunne undgås, at volden eskalerer; understreger endvidere i denne forbindelse, at det er vigtigt, at forebyggelsen af konflikter og bekæmpelsen af terrorisme medtages inden for alle områder af EU-politikken; |
Strategiske mål for EU
|
5. |
er helt enig i de strategiske mål for EU, som anføres i ESS, nemlig imødegåelse af trusler, opbygning af sikkerhed i Unionens naboområder og styrkelse af den internationale orden ved effektiv handling gennem effektive multilaterale strukturer; understreger, at ESS' målsætning rækker langt ud over den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks militære aspekter; |
|
6. |
konstaterer, at det ved imødegåelse af trusler vil være nødvendigt at fastslå, hvorvidt der er tale om regionale og/eller globale trusler, så Unionen effektivt kan mobilisere de tilgængelige instrumenter og ressourcer med henblik på at løse problemet; konstaterer, at opbygningen af sikkerhed i Unionens naboområder i høj grad sigter mod at imødegå regionale trusler, hvorimod globale trusler skal imødegås via effektive multilaterale internationale strukturer, hvor EU er en drivkraft; konstaterer dog, at multilaterale organisationer og strukturer også kan opfordres til at deltage i indsatsen mod regionale trusler; |
|
7. |
er helt enig i den vurdering, som kommer til udtryk i Unionens nye naboskabspolitik og ESS, nemlig at Unionens naboområder er et videre begreb, som ikke kun omfatter de østeuropæiske lande, der grænser op til EU, men også regioner længere mod øst og syd, f.eks. Kaukasus, Mellemøsten og Nordafrika; konstaterer, at denne politik er i overensstemmelse med Unionens fortsatte bestræbelser på at finde en løsning på den arabisk-israelske konflikt, også via Barcelona-processen; understreger, at demokrati og retsstatsprincippet er de vigtigste forudsætninger for folkeslagenes fredelige sameksistens; |
|
8. |
understreger FN's ledende funktion inden for de multilaterale institutionelle rammer og nødvendigheden af, at EU spiller en førende rolle med hensyn til at styrke denne uundværlige institutions strukturer og kapaciteter; noterer sig i denne forbindelse den rapport, som FN's generalsekretær præsenterede den 21. marts 2005 om større frihed, udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder for alle; hilser denne rapport velkommen — uden præjudice for en eventuel nærmere vurdering foretaget af Parlamentet på et senere tidspunkt — som udgangspunkt for en åben diskussion om reformering af FN, således at organisationen kan tage det 21. århundredes udfordringer op; opfordrer EU og medlemsstaterne til at koordinere deres holdninger inden for rammerne af disse drøftelser i fuld erkendelse af den vedvarende tilslutning, der fremgår af de offentlige meningsmålinger, til en stærkere repræsentation af FUSP/ESFP gennem EU, end tilfældet er i øjeblikket; |
|
9. |
understreger desuden nødvendigheden af, at Unionen spiller en førende rolle i samarbejdet med andre internationale og regionale organisationer, som fremmer fred og sikkerhed i verden; fremhæver især behovet for fuldt samarbejde med OSCE; |
|
10. |
understreger betydningen af, at EU forfølger en konsekvent og retfærdig udviklingspolitik for effektivt at bidrage til millennium-udviklingsmålene, som der er generel enighed om; |
De seneste milepæle inden for ESFP
|
11. |
noterer sig den værdifulde erfaring, som er opnået gennem civile missioner og politimissioner i løbet af de seneste to år, herunder den internationale politistyrkes (nu EUPM's) udøvelse af kontrol i Bosnien-Hercegovina siden 2003, Proxima i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Eujust Themis i Georgien; bifalder endvidere den forestående oprettelse af en EU-politistyrke i Den Demokratiske Republik Congo (EUPOL Kinshasa); |
|
12. |
anerkender det betydelige fremskridt, der er gjort med udvidelsen af Unionens militære kapacitet; understreger samtidig betydningen af Berlin Plus-aftalen med NATO, som muliggjorde EU's første militære mission, Concordia, i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Althea-missionen til Bosnien-Hercegovina; anerkender den store fleksibilitet i Unionens rammer for ESFP, som gav mulighed for udførelse af operation Artemis i Den Demokratiske Republik Congo; |
|
13. |
understreger de positive bidrag, som EU's Situationscenter allerede har ydet ved at kombinere alle foreliggende civile, militære og diplomatiske efterretninger med henblik på vægtige baggrundsanalyser af enhver given situation; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at øge deres informationsdeling med Situationscentret, så opfyldelsen af de i ESS anførte ambitioner ikke hindres unødigt; |
|
14. |
understreger, at det er kombinationen af civile og militære komponenter, der giver ESFP dens unikke karakter og merværdi, og konstaterer, under hensyn til ovennævnte resultater, at EU i fremtiden i stigende grad vil blive mødt med udfordringen om at finde en god og passende balance mellem militære og civile komponenter med henblik på at opfylde ESS' målsætninger og handle i dens ånd; er af den opfattelse, at missionen Althea i Bosnien-Hercegovina vil give værdifuld erfaring i den henseende, for så vidt Unionen vil være i stand til at koordinere sin militære indsats med de aktuelle civile operationer og programmer; |
Fremskridt mod det overordnede mål for 2010 og hen imod et overordnet civilt mål for 2008
|
15. |
bifalder målsætningerne i det overordnede mål for 2010, der formelt blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17. maj 2004, og enigheden om udarbejdelse af et overordnet civilt mål for 2008, som blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. december 2004, som et middel til at koncentrere indsatsen for at give EU de nødvendige kapaciteter til at forfølge ESS' strategiske mål; mener, at disse indholdsmæssige og tidsmæssige mål bør konkretiseres i en hvidbog; |
|
16. |
anerkender i den forbindelse det fremskridt, som blev gjort på Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) møde den 22. november 2004, for så vidt angår videreudviklingen af konceptet kampgrupper til hurtig udsendelse i forbindelse med intensive militære operationer; konstaterer, at disse kampgrupper først og fremmest skal tages fra de binationale og multinationale styrker, der allerede eksisterer i EU; noterer sig også den aftale, som Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) har indgået om udarbejdelse af det overordnede civile mål for 2008, og glæder sig over den heri erklærede hensigt om at gøre de hidtidige instrumenter mere omfattende og effektive, således at kombinationen af forskellige integrerede kontingenter kan foretages på grundlag af de specielle behov på stedet; anerkender derfor, at den fremtidige civile krisestyring som et led i ESFP de facto vil gå videre end de hidtil i Feira fastlagte fire prioriterede områder (politiet, retsstatsprincippet, civil forvaltning og civil beskyttelse); |
|
17. |
understreger især med henblik på opnåelse af kampgruppernes fulde operative mobilitet inden 2005 betydningen af Den Globale Strategi for Deployeringsevne og glæder sig i denne forbindelse over de bidrag, som koordineringscentrene i Athen og Eindhoven har ydet på området for militærtransport; |
|
18. |
bifalder i den henseende endvidere Det Europæiske Råds formelle vedtagelse af forslaget om en civilmilitær celle inden for Den Europæiske Unions Militærstab; konstaterer, at den civil-militære celle vil spille en særlig vigtig rolle i den strategiske planlægning af alle operationer (dvs. civile, militære og civil-militære) og — fra 2006 — etableringen af et operationscenter for autonome EU-missioner i tilfælde, hvor der ikke er udpeget et nationalt hovedkvarter; understreger desuden den civil-militære celles betydning i forbindelse med udvikling af principper og modeller til styring af den civil-militære kontaktflade; anerkender dog, at mange af disse principper og modeller vil blive udledt af igangværende og fremtidige operationer; |
|
19. |
påpeger med henblik på planlægning af fremtidige blandede civil-militære EU-missioner forslagene og idéerne, der er indeholdt i rapporten om en human sikkerhedsdoktrin for Europa; glæder sig i denne forbindelse ikke kun over den nuværende udvikling inden for ESFP, som f.eks. oprettelsen af en civil-militær celle, der er i overensstemmelse med den generelle kurs i rapporten men også over den fremtidige oprettelse af et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand i henhold til artikel III-321, stk. 5, i traktaten om en forfatning for Europa; bemærker imidlertid, at det frivillige europæiske korps for humanitær bistand i denne artikel hovedsageligt er tænkt som »ramme for europæiske unges fælles bidrag«; anmoder derfor om, at rammen herfor enten udvides eller suppleres med oprettelsen af et supplerende »korps, således at der kan trækkes på de ældre og erfarnes ekspertise med henblik på at skabe et fungerende korps mere i lighed med det europæisk civile fredskorps, hvilket Europa-Parlamentet har foreslået ved adskillige lejligheder;« |
|
20. |
noterer sig, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) ligeledes den 7. januar 2005 — delvist på grundlag af de foreløbige forslag fra kommissæren for eksterne anliggender — har anmodet sine ansvarlige underorganer og Kommissionen om at undersøge mulighederne for opbygningen af Unionens krisereaktionskapaciteter i forbindelse med katastrofehjælp; |
|
21. |
opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at sikre komplementaritet og sammenhæng mellem de eksisterende instrumenter og kapaciteter samt forelægge nye forslag, især vedrørende den tætte forbindelse mellem konfliktforebyggelse og krisestyring; mener, at en målelig succes af dette arbejde, der endnu ikke er fuldført, kan betragtes som et fremskridt med henblik på den fremtidige oprettelse af en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil; |
|
22. |
glæder sig over visse medlemsstaters initiativ til oprettelse af en europæisk gendarmeristyrke og deres vilje til at stille den til rådighed til EFSP-formål; fremhæver, at denne styrke vil være særlig nyttig med hensyn til at sikre overgangen fra en næsten rent militær operationsfase til en blandet eller rent civil fase; |
|
23. |
fremhæver behovet for, ved hjælp af en effektiv gennemførelse af EU's uddannelseskoncept inden for ESFP, at udvikle en europæisk sikkerhedskultur, som øger interoperabiliteten mellem alle de aktører, der er involveret i EU's krisestyring; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at oprette et europæisk sikkerheds- og forsvarsakademi, som stiller kvalificerede personer, der er i stand til effektivt at behandle alle spørgsmål vedrørende ESFP, til rådighed for EU-institutioner og medlemsstater; mener, at der ligeledes skal ligge fornuftige organisatoriske og financielle bestemmelser til grund for et sådant akademi; |
|
24. |
noterer sig med tilfredshed den hurtige oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur, som skete inden den formelle vedtagelse af traktaten om en forfatning for Europa; konstaterer, at agenturets aktiviteter vil gavne Unionen, ikke kun ved at forbedre forsvarskapaciteten til krisestyring, men også ved at bevirke en rationalisering af medlemsstaternes forsknings- og udviklingsomkostninger og på lang sigt bidrage til at skabe et europæisk våbenmarked; mener, at Det Europæiske Forsvarsagentur især skal lægge vægt på våben til og bevæbning af kampgrupper og sikre deres kompatibilitet; kræver, at kampgrupperne som førsteprioritet forsynes med nyt, fælles udstyr; advarer dog om, at agenturets fremtidige resultater i høj grad vil afhænge af medlemsstaternes (politiske) velvilje; kræver, at der stilles tilstrækkelige budgetmidler til rådighed til gennemførelsen af våbeninitiativer under ledelse af Det Europæiske Forsvarsagentur; konstaterer desuden i den forbindelse, at agenturet ikke må hindres i at forfølge langsigtede kapacitetsmål — mål, der ligger længere ude i fremtiden end det overordnede mål for 2010 — så Unionens indsats for at opfylde målsætningerne i ESS fremmes; |
|
25. |
betragter en europæisk rumpolitik som en af de vigtigste strategiske udfordringer for Unionen i det 21. århundrede; henviser til, at der inden for telekommunikation og efterretning udvikles talrige projekter sideløbende, hvilket mindsker effektiviteten og øger udgifterne; kræver, at disse projekter, som f.eks. det franske Helios-satellitsystem og det tyske system Sar Lupe, fusioneres som et led i den europæiske sikkerhedsforskning; |
|
26. |
glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fremme sikkerhedsforskningen inden for Unionen i nær fremtid; går derfor ind for oprettelsen af et selvstændigt europæisk sikkerhedsforskningsprogram inden for de næste forskningsrammeprogrammer med instrumenter, regler og finansieringsmodeller egnede til sikkerhedsspørgsmål og svarende til henstillinger fra Gruppen af Fremtrædende Personer; henviser ganske vist til risikoen for overlapninger med agenturets forskningsinitiativer; opfordrer som følge heraf Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at opretholde nære arbejdsforbindelser med henblik på at undgå denne risiko; anbefaler i denne forbindelse — sideløbende med den teknologidrevne forskning — at der fokuseres på udvikling af fælles modeldannelses- og simulationskompetance samt evne til at analysere trusler og sikkerhedskoncepter under udnyttelse af de sammenlignelige fordele i den pågældende sammenhæng; |
Kapacitetsmangler
|
27. |
noterer sig følgende tre kategorier af væsentlige mangler, der i alvorlig grad kan påvirke Unionens evne til at gennemføre både civile krisestyringsoperationer og invensive humanitære interventioner, hovedsagelig under anvendelse af militære midler, f.eks. for at standse humanitære katastrofer af samme omfang som katastrofen i Rwanda:
|
|
28. |
konstaterer, at den løbende udvikling af kampgrupper i høj grad vil afhjælpe den første mangel; bemærker, at den planlagte konstruktion af A400 M-transportfly ikke i fuldt omfang vil afhjælpe den anden mangel, og henstiller, at der iværksættes foranstaltninger for yderligere at afhjælpe manglen; opfordrer dog til, at det overvejes at etablere en rotationsordning for udsendelse af styrker; kræver med henblik på en sådan rotationsordning, at der fastlægges fælles normer for uddannelsen, f.eks. på helikopterområdet; mener, at beredskabsevnen kunne øges, og udgifterne mindskes gennem en uddannelsessammenslutning; opfordrer kraftigt til, at der i forbindelse med sidstnævnte mangel træffes foranstaltninger for at gøre det muligt for EU at gennemføre missioner, hvor der kræves støtte fra militære styrker, men uden at det er nødvendigt at trække på NATO's eller en medlemsstats ressourcer; påpeger, at sådanne foranstaltninger realistisk set kan indebære sammenlægning af medlemsstaternes eksisterende ressourcer og kapacitet med henblik på at etablere en kommunikationsbase eller et kommunikationsnetværk med dobbelt anvendelse, som står til ESFP's tjeneste; |
|
29. |
understreger endvidere, at målene og målsætningerne i det overordnede mål for 2010 ikke er tilstrækkelige til at foretage mere intensive missioner eller missioner af over et års varighed; opfordrer derfor Kommissionen til i nært samarbejde med Rådet at forelægge en hvidbog om de praktiske krav i forbindelse med udviklingen af ESFP og ESS, således at debatten om udviklingen af en fremtidig europæisk forsvarsstrategi ligeledes fremmes yderligere; |
Kontrol med våbeneksport og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og lette våben
|
30. |
anerkender inden for rammerne af Unionens FUSP den overordnede sammenhæng mellem den europæiske strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som formelt blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2003, og de strategiske mål i den europæiske sikkerhedsstrategi; noterer sig med tilfredshed den højtstående repræsentants personlige repræsentants indsats for at få gennemført strategiens kapitel III, især den prioritetsliste, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i december 2004; |
|
31. |
er enig i, ligesom det fremgår af den europæiske sikkerhedsstrategi, at spredningen af masseødelæggelsesvåben er den potentielt største trussel for vores sikkerhed, og henstiller i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske sikkerhedsstrategi til, at EU gør brug af alle de instrumenter, den råder over, til at overvinde den trussel, der er forbundet med masseødelæggelsesvåben, og bemærker i den forbindelse, at den eventuelle kombination af terrorisme og masseødelæggelsesvåben kræver en hurtig og hensigtsmæssig reaktion; |
|
32. |
understreger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union tager initiativ til at styrke den internationale våbenkontrolordning og således bidrager til en styrkelse af den effektive multilateralisme i forbindelse med den internationale orden; noterer sig endvidere overensstemmelsen mellem indsatsen for at integrere aspekterne af ikke-spredning i EU's naboskabspolitik og den overordnede strategiske målsætning om at opbygge sikkerhed i Unionens naboområder; |
|
33. |
bifalder den planlagte integration af klausuler om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben i alle fremtidige partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem EU og tredjelande, f.eks. partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Tadsjikistan af 11. oktober 2004 (5) samt udkastet til en associeringsaftale med Syrien, som afventer godkendelse; |
|
34. |
glæder sig over, at EU fører forhandlinger med Iran som regional magt med henblik på at forhindre spredning af atomvåben i forbindelse med de legitime økonomiske og regionale sikkerhedsmæssige interesser; konstaterer, at denne politik er udtryk for en udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er baseret på principperne i international ret og på multilateralisme i det internationale samfunds interesse; bifalder, at EU's og USA's holdninger over for Iran i betragtelig grad har nærmet sig hinanden; |
|
35. |
noterer sig den igangværende peer review af EU's eksportkontrolsystem; konstaterer, at denne reviews første fase, som blev gennemført i foråret 2004, først og fremmest viste et behov for, at medlemsstaterne kollektivt (dvs. EU) og individuelt indfører en mere proaktiv tilgang til kontrollen af eksport af artikler med dobbelt anvendelse; opfordrer medlemsstaterne til ufortøvet at følge de henstillinger, som bygger på dette resultat, og til i højere grad at benytte EU's Situationscenter til informationsudveksling, både i denne henseende og generelt; glæder sig over EU's bestræbelser på i størst muligt omfang at koordinere og organisere en fælles EU-holdning i forbindelse med de forskellige eksportkontrolordninger og bifalder endvidere EU's bestræbelser på at inddrage de nye medlemsstater i de forskellige eksportkontrolordninger; |
|
36. |
noterer sig de aktuelle praktiske vanskeligheder ved at gennemføre strategien mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som navnlig skyldes de forskellige kilder og procedurer i forbindelse med mobilisering af budgetmidler; opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at indgå i en dialog om strømlining og forenkling af disse procedurer med henblik på at vedtage de nødvendige ændringer inden for rammerne af det relevante nye finansielle instrument for budgetperioden 2007-2013; |
|
37. |
understreger behovet for yderligere at styrke EU's adfærdskodeks for våbeneksport og i så stort et omfang som muligt at øge EU's bidrag til bekæmpelse af spredningen af håndvåben og lette våben, især ved at udarbejde en traktat om international våbenhandel; |
|
38. |
opfordrer de i ikke-spredningstraktaten definerede kernevåbenstater, især USA, Kina og Rusland, til i betragtning af den voksende fare for terrorisme og udbredelsen af masseødelæggelsesvåben til at revidere deres egen kernevåbenpolitik i ikke-spredningstraktatens ånd; beklager derfor den amerikanske regerings bestræbelser gennem de sidste fire år på at fremme forskning og udvikling af nye kernevåben samt dens afvisende holdning til ratifikationen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger; er bekymret over Ruslands mangelfulde indsats for at sikre sine atomlagre; er foruroliget over Kinas drastiske forhøjelse af militærudgifterne med 12,6 %, den omfattende modernisering af dets nukleare styrker samt den voksende import af moderne våbenteknologier; |
Budgetmæssige udfordringer
|
39. |
konstaterer, at den største trussel mod ESS' sammenhæng og succes stadig er risikoen for utilstrækkelige budgetressourcer over hele spektret af EU-politikker og -instrumenter; noterer sig i den forbindelse den særlige betydning af EU's bistandsprogrammer og deres væsentlige bidrag til den omfattende, proaktive tilgang, som kommer til udtryk i ESS; kræver, at dette ikke bliver glemt i de igangværende forhandlinger om de finansielle overslag for 2007-2013; |
|
40. |
henviser også til, at ESS's effektivitet og især ESFP's effektivitet i stor udstrækning afhænger af medlemsstaternes udgifter udenfor rammerne af EU; henstiller i denne forbindelse til en mere hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af de nationale udgifter på forsvarsområdet, hvilket f.eks. kunne opnås i visse medlemsstater gennem en hurtigere modernisering af deres væbnede styrker og en omstrukturering heraf, såvel som gennem oprettelsen af en mekanisme til vurdering af forsvarsudgifternes andel af medlemsstaternes BNP; opfordrer følgelig indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde med agenturet på dette punkt; |
|
41. |
beklager, at artikel III-313 i traktaten om en forfatning for Europa fastholder status quo for dobbeltbudgettering i forbindelse med FUSP-operationer; bemærker Rådets bestræbelser på at sikre større gennemsigtighed i mekanismen (Athena) til forvaltning af de fælles udgifter til operationer på militær- eller forsvarsområdet uden for Unionens budget (6); understreger dog sin faste overbevisning om, at fortsat adskillelse af finansieringen af fælles udgifter til civile operationer via Unionens budget og til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet uden for Unionens budget i stigende grad vil vise sig at være uholdbar, da missioner, som udføres inden for rammerne af FUSP, i tiltagende grad vil være blandede som f.eks. den civil-militære celle; |
|
42. |
påpeger i den forbindelse de betydelige problemer, som de aktuelle licitationsprocedurer skaber i forbindelse med organisation af hurtige reaktioner inden for ESFP; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at afslutte deres grundige undersøgelse med henblik på særlige procedurer eller undtagelser for fremtidige ESFP-foranstaltninger og -operationer inden for rammerne af finansforordningen (7); |
Transatlantiske forbindelser
|
43. |
noterer sig den betydelige overensstemmelse mellem den globale trusselsvurdering i henholdsvis ESS og USAs nationale sikkerhedsstrategi; er af den opfattelse, at denne overensstemmelse bør ses som et grundlag, hvorpå EU og USA kan genskabe en dialog mellem ligeværdige partnere og nå til enighed om løsning af spørgsmål, som giver anledning til bekymring, f.eks. vedrørende tilladelse til at anvende militær magt og anvendelse af militær magt baseret på de relevante bestemmelser i FN's pagt og dens legitimerende rolle, samt om at styrke det transatlantiske sikkerhedssamarbejde generelt; |
|
44. |
understreger, at et vigtigt element i den transatlantiske sikkerhedsdialog skal være rettet mod at sætte andre internationale organisationer såsom OSCE og navnlig Den Afrikanske Union i stand til at yde deres eget bidrag til den globale sikkerhed; understreger i den forbindelse nytten af uformelle multilaterale forbindelser som f.eks. kvartetten, når det drejer sig om at nå frem til en varig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; |
|
45. |
udtrykker ønske om et stærkere samarbejde med USA om ikke-spredning og bekæmpelse af terrorisme; opfordrer dog EU og USA til at fortsætte deres positive dialog inden for disse områder og fuldt ud følge en handlingsplan for yderligere samarbejde i overensstemmelse med EU's og USA's erklæringer om bekæmpelse af terrorisme og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, som blev vedtaget på topmødet mellem EU og USA den 26. juni 2004; mener, at disse punkter bør tages op som et led i alle sikkerhedspolitisk relevante møder mellem EU og USA; |
NATO
|
46. |
bemærker, at NATO i mange medlemsstaters øjne fortsat er garanten for deres sikkerhed i tilfælde af et væbnet angreb; er af den opfattelse, at nøgleordene for forbindelserne mellem EU og NATO fortsat bør være samarbejde og komplementaritet; foreslår i tråd hermed, idet der tages hensyn til de to organisationers forskellige karakter, drøftelser om en forbedret samordning af de nationale bidrag til NATO's reaktionsstyrke og til EU's overordnede mål for at undgå overlapning; henstiller til medlemsstaterne fortsat at reformere deres væbnede styrker med det formål at forbedre styrkernes gruppering, gøre det lettere at transportere dem og gøre deres indsats mere holdbar; bemærker i den forbindelse, at de fleste medlemsstater i en overskuelig fremtid fortsat skal stille selvsamme enheder til rådighed for NATO og EU, da der er mangel på enheder, der besidder de rigtige evner og kapaciteter; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til fortsat at udvide puljen af eksisterende beredskabsstyrker, således at man i fremtiden hurtigt kan imødekomme både EU's og NATO's operationelle behov; |
|
47. |
henviser til, at de nuværende problemer, der desværre på indeværende tidspunkt hindrer det nødvendige samarbejde mellem EU's militærudvalg og NATO, meget hurtigt vil kunne fjernes, hvis de pågældende politikere udviser god politisk vilje; |
|
48. |
opfordrer Tyrkiet til inden for rammerne af NATO at skabe forudsætninger, som begunstiger et bedre og tvingende nødvendigt samarbejde mellem EU's militærudvalg og de relevante NATO-organer; |
|
49. |
opfordrer det nye Europæiske Forsvarsagentur til at undersøge mulighederne for et samarbejde med NATO på våbenområdet og klart sørge for muligheden for et sådant samarbejde inden for rammerne af den administrative ordning, der på et givet tidspunkt skal undertegnes mellem de to parter som fastsat i artikel 25 i Rådets fælles aktion 2004/551/FUSP om oprettelse af Det Europæiske Forsvarsagentur (8); |
|
50. |
noterer sig, at visse politikker og programmer inden for NATO (partnerskab for fred og Istanbulsamarbejdsinitiativet samt Middelhavs-dialogen) og EU (naboskabspolitikken og Barcelona-processen) supplerer hinanden; tilskynder begge parter til at undersøge, hvordan disse programmer og politikker mere effektivt kan styrke hinanden; |
Indenlandsk sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme
|
51. |
bemærker, at ESS tydeligt viser den udviskning, der sker af tidligere faste skel mellem intern og ekstern sikkerhed i den traditionelle opfattelse; konstaterer dog, at ESS kun i ringe grad forbinder de to begreber med henblik på en sammenhængende imødegåelse af trusler; tager ganske vist — på trods af denne begrebsmæssige forsømmelse — Rådets, Kommissionens og medlemsstaternes mangfoldige bestræbelser inden for områderne indre og eksterne anliggender til efterretning; |
|
52. |
noterer sig inden for områderne forebyggelse af terrorisme, håndtering af følgerne og beskyttelse af kritiske infrastrukturer Kommissionens forslag vedrørende Argus-systemet, der vil være i stand til at rundsende information og koordinere reaktioner, og dets eventuelle sammenkobling både med et krisecenter og med et varslingsnetværk (CIWIN) til beskyttelse af kritiske infrastrukturer i EU; |
|
53. |
noterer sig ligeledes i denne forbindelse Det Europæiske Råds krav, som er medtaget i det såkaldte »Haag-program« af 4.-5. november 2004, til Rådet og Kommissionen om, at der — under fuld respekt for de nationale beføjelser — udarbejdes integrerede og koordinerede EU-krisestyringsordninger for kriser med grænseoverskridende følger inden for EU, som skal være gennemført senest 1. juli 2006; |
|
54. |
glæder sig over det hidtil gennemførte eller indledte arbejde både på grundlag af ovennævnte forslag og krav og en række andre foranstaltninger og forslag, som traditionelt hører til den nationale indenrigspolitik; glæder sig ligeledes i denne forbindelse over den særlige rolle, som SITCEN vil komme til at spille ved udarbejdelsen af risikovurderinger og -analyser i forbindelse med potentielle terrormål; opfordrer i denne forbindelse til et uindskrænket samarbejde mellem alle efterretningsafdelinger i de nationale forsvarsministerier med henblik på oprettelse af en tilsvarende kapacitet inden for SITCEN; |
|
55. |
glæder sig især over målet med en grænseoverskridende udveksling af informationer inden for efterretnings- og sikkerhedstjenesterne i henhold til disponibilitetsprincippet i det såkaldte »Haag-program« — der er fastlagt deri med henblik på den fremtidige udveksling af informationer om retshåndhævelse — hvorefter — under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for disse tjenesters arbejdsmetoder (f.eks. behovet for at beskytte de metoder, der anvendes til indsamling af oplysninger, informationskilderne og for at sikre, at oplysningerne fortsat behandles fortroligt efter udvekslingen) — oplysninger, som står til rådighed hos en tjeneste i en medlemsstat, stilles til rådighed for de tilsvarende tjenester i en anden medlemsstat; |
|
56. |
er med hensyn til den interne sikkerhedspolitik dybt bekymret over medlemsstaternes utilstrækkelige gennemførelse af den antiterrorplan, der blev vedtaget i oktober 2001; |
|
57. |
noterer sig EU's højtstående repræsentants rapport til Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004 om integration af terrorismebekæmpelsen i EU's udenrigspolitik; noterer sig rapportens konklusion, hvorefter at kapaciteterne som et led i det overordnede mål for 2010 og det civile overordnede mål for 2008 bør tilpasses kravene i forbindelse med de forskellige mulige terrortrusler og scenarier — herunder en eventuel intervention i henhold til solidaritetsklausulen (artikel I-43 i forfatningen); |
|
58. |
kræver inden for rammerne af den nye naboskabspolitik og som et led i EU's eksterne forbindelser generelt både en øget politisk dialog med tredjelande om terrorisme, der bl.a. omfatter nødvendigheden af et uindskrænket samarbejde med internationale og regionale organisationer, og streng anvendelse af klausulen i aftalerne med tredjelande om bekæmpelse af terrorisme, når der foreligger holdepunkter for terrortrusler eller særlige terrorhandlinger; |
|
59. |
er ganske vist — på trods af respekten for det hidtidigt gennemførte arbejde med hensyn til at skabe en forbindelse mellem de to områder indre og ydre anliggender — bekymret over sammenhængen i og samordningen af dette arbejde og især den udstrækning, hvori der tages hensyn til de demokratiske frihedsrettigheder og retsstatsprincippet; opfordrer derfor indtrængende Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i Europa-Parlamentet til at finde en passende procedure til at udarbejde henstillinger om dette emne henvendt til både Rådet og Kommissionen for at kontrollere sammenhængen i og koordineringen af dette arbejde men også for at sikre, at borgernes og organisationernes civile og politiske rettigheder beskyttes, og således i givet fald udarbejde henstillinger til de pågældende udvalg i Parlamentet, som skal forelægges både for Rådet og Kommissionen; |
Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
|
60. |
glæder sig over traktaten om en forfatning for Europa, der er et vigtigt grundlag for opfyldelse og videreudvikling af ESS; mener, at oprettelsen af den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil vil blive et overordentlig vigtigt instrument for FUSP's eksterne foranstaltninger og følgelig også for ESS; understreger, at en effektiv ESS i fuldt omfang skal udnytte de tilgængelige diplomatiske kapaciteter (dvs. EU's udenrigsminister og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (artikel I-28 og III-296, stk. 3)) og om nødvendigt de militære kapaciteter (dvs. det permanente strukturerede samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på intensive missioner, der kræver større militær kapacitet (artikel I-41, stk. 6, og III-312 samt protokollen herom); |
|
61. |
opfordrer Rådet og Kommissionen til øjeblikkeligt at tage de nødvendige skridt for at integrere deres aktiviteter i samarbejdets ånd inden den endelige ratifikation af traktaten om en forfatning for Europa; understreger, at Parlamentet vil vurdere denne indsats på en positiv og konstruktiv måde og vil bedømme alle foreslåede aktioner og foranstaltninger i overgangsperioden på grundlag af deres kvalitet i stedet for deres oprindelse for at skabe en velfungerende og effektiv Tjeneste for EU's Optræden Udadtil; understreger, at Parlamentet også vil vurdere disse anstrengelser på baggrund af, om den politiske vilje, der kommer til udtryk i forfatningen, respekteres med hensyn til tilrettelægge af en fælles politik, således at Europa kan tale med én stemme på verdensplan; |
*
* *
|
62. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, FN's og OSCE's generalsekretær og Europarådets formand. |
(1) EFT C 228 af 13.08.2001, s. 173.
(2) EUT C 64 E af 12.03.2004, s. 599.
(3) Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0075.
(4) The Barcelona Report of the Study Group on Europe's Security Capabilities.
(5) EUT L 340 af 16.11.2004, s. 21.
(6) Rådets afgørelse 2004/197/FUSP af 23. februar 2004 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (EUT L 63 af 28.2.2004, s. 68).
(7) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
P6_TA(2005)0134
Doping inden for idræt
Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af doping i sportsverdenen
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til erklæring nr. 29 om sport, der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten, og artikel III-282 i traktaten om en forfatning for Europa, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 7. september 2000 (1) om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsplan til bekæmpelse af doping i sportsverdenen, |
|
— |
der henviser til resultaterne af mødet mellem Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer den 4. december 2000 (2) om bekæmpelse af doping, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 7. september 2000 om Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Fællesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport (3), |
|
— |
der henviser til det internationale antidopingkodeks, der blev vedtaget i København den 5. marts 2003, |
|
— |
der henviser til udvalgets offentlige høring den 29. november 2004 om »Doping i sportsverdenen: en hindring for den ideelle dyrkelse af idræt«, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at antallet af dopingtilfælde under De Olympiske Lege i Athen i 2004 igen demonstrerede, at doping i sportsverdenen desværre stadig er en realitet, der skal bekæmpes, |
|
B. |
der henviser til, at folkesundhed og beskyttelsen af mindreårige hører til Den Europæiske Unions prioriterede områder, |
|
C. |
der henviser til, at doping er et reelt folkesundhedsproblem og vedrører alle i sportsverdenen, herunder unge og amatører, som erhverver sig ulovlige stoffer i f.eks. fitnesscentre og i stigende grad via internettet, |
|
D. |
der henviser til, at EU bør følge op på succesen med Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt i form af aktioner for at tackle alle former for doping i sportsverdenen, |
|
E. |
der henviser til, at traktaten om en forfatning for Europa giver et passende juridisk grundlag for at fastsætte og implementere Fællesskabets indsats på sportsområdet, |
|
F. |
der henviser til, at der er et voksende pres på sportsfolk, som står over for skrappe krav, medier og økonomisk pres, |
|
1. |
understreger den kendsgerning, at brugen af kemiske stoffer til at forbedre sine resultater er i modstrid med sportens værdier som social, kulturel og uddannelsesmæssig aktivitet; |
|
2. |
konstaterer, at selv om dopingmisbrug har været til stede gennem hele sportens historie, tager det i dag en ny og endnu farligere drejning gennem brugen af stoffer såsom væksthormoner og erythropoietin og ved anvendelse af f.eks. blodtransfusioner; |
|
3. |
er bekymret for den fysiske og psykiske sundhed hos såvel professionelle sportsfolk som amatørsportsfolk; |
|
4. |
understreger, at det er vigtigt, at der gennemføres en vertikal uafhængig medicinsk overvågning; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre effektiv kontrol med Den Europæiske Unions ydre grænser og bekæmpe handelen med de ulovlige stoffer; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at implementere en effektiv og integreret politik på alle relaterede områder, især inden for folkesundhed, forebyggelse, uddannelse og lægemiddelforskning; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at understøtte en vedvarende oplysningskampagne med henblik på udformning af en effektiv forebyggelsespolitik; |
|
8. |
opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at intensivere deres samarbejde inden for Det Internationale Antidopingagentur (WADA), Europarådet og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), så Den Europæiske Union bliver i stand til at handle effektivt på området for forebyggelse og kontrol med doping; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at inddrage alle berørte parter på sportsområdet i beslutningstagningen om doping for at behandle dette problem effektivt og fremme et rent image for sport og motion; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at tilskynde til koordination mellem medlemsstaterne med henblik på udvikling af fælles og effektive metoder til kontrol og attestering af brugen af kemiske stoffer og præparater i fitnesscentre og sportsklubber, der især frekventeres af unge; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen til i det 7. forskningsrammeprogram at foreslå yderligere forskning inden for forskellige metoder til at spore og kontrollere doping; |
|
12. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, tiltrædelseslandene, nationale og internationale sportsforbund, sportsforbund, FEI (Det Internationale Rideforbund), Europarådet samt IOC og WADA. |
(1) EFT C 135 af 7.5.2001, s. 270.
P6_TA(2005)0135
Kulturel mangfoldighed
Europa-Parlamentets beslutning om en konvention om beskyttelse af mangfoldigheden i kulturindhold og kunstneriske udtryk
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 14. januar 2004 om bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed, de europæiske regioners og internationale organisationers rolle (f. eks. UNESCO og Europarådet) (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse »På vej mod et internationalt instrument for kulturel mangfoldighed« (KOM(2003)0520), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 12. marts 2003 om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) inden for rammerne af WTO, herunder den kulturelle mangfoldighed (2), |
|
— |
der henviser til UNESCO's verdenserklæring om den kulturelle mangfoldighed af 2. november 2001, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 149, stk. 1, og artikel 151, |
|
— |
der henviser til præamblen til og artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, |
|
— |
der henviser til artikel I-3, fjerde afsnit, i traktaten om en forfatning for Europa, hvor det bekræftes, at Unionen respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles; der henviser til artikel III-315, stk. 4, afsnit 3, der bekræfter, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse indebærer en risiko for at bringe den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen i fare, |
|
— |
der henviser til UNESCO's generalkonference den 17. oktober 2003, hvor det blev besluttet at påbegynde udarbejdelsen af et udkast til konvention om kulturel mangfoldighed, som skal foreligge ved næste generalkonference, der afholdes i 2005, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at møder mellem uafhængige eksperter fandt sted mellem december 2003 og maj 2004 med henblik på at udforme et første udkast til konvention, |
|
B. |
der henviser til, at der fra september 2004 har været afholdt en række mellemstatslige møder med henblik på at færdiggøre et foreløbigt udkast til konvention samt en foreløbig rapport, |
|
C. |
der henviser til, at selv om UNESCO's verdenserklæring om kulturel mangfoldighed, som blev vedtaget i november 2001, var et velkomment trin på vejen til et internationalt samarbejde, har det vist sig at være et utilstrækkeligt svar på truslerne mod den kulturelle mangfoldighed i en stadig mere globaliseret verden, |
|
D. |
der henviser til, at UNESCO-konventionens formål er at støtte og beskytte mangfoldigheden af kulturindhold og kunstneriske udtryk; der henviser til, at den søger at fremme udvikling og vedtagelse af kulturelle politikker og passende tiltag til beskyttelse og tilvejebringelse af mangfoldigheden af kulturelle udtryk og at tilskynde til videre kulturelle udvekslinger på internationalt plan, |
|
E. |
der henviser til, at selv om konventionens formål vedrører kulturområdet - et område, hvor Fællesskabet ifølge traktatens artikel 151 ikke har harmoniseringskompetence - kan de midler, som anvendes til at opnå disse formål, få betydning for den gældende fællesskabsret; der konstaterer, at udkastet til UNESCO-konvention dermed er en blandet aftale, der indeholder en række bestemmelser, som falder inden for Fællesskabets kompetenceområder, |
|
F. |
der henviser til, at der i Rådet den 16. november 2004 derfor blev opnået enighed om, at Kommissionen er bemyndiget til at forhandle på vegne af Fællesskabet om de dele af udkastet til UNESCO-teksten, som falder inden for Fællesskabets kompetenceområde, |
|
G. |
der henviser til, at medlemsstaterne er forpligtede til at arbejde tæt sammen med Fællesskabet for at sikre fælles fodslag, når en tekst skal forhandles og udfærdiges, |
|
H. |
der henviser til, at traktatens artikel 300 fastlægger de proceduremæssige regler vedrørende fællesskabsaftaler, herunder høring af Europa-Parlamentet i forbindelse med indgåelsen af en sådan aftale, |
|
I. |
der henviser til, at det er vigtigt i forbindelse med en blandet aftale, at medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner arbejder tæt sammen, |
|
1. |
fremhæver, at konventionen bør være et redskab til internationalt samarbejde for at fremme kulturel udvikling; mener, at udkastet til konvention er udtryk for et seriøst forsøg på at tackle de udfordringer, der er forbundet med den kulturelle mangfoldighed som følge af globaliseringen og den internationale handelspolitik, og glæder sig over den iværksatte proces til udarbejdelse af et bindende normdannende instrument til beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed; |
|
2. |
mener, at medlemsstaterne skal gøre alt for at samordne deres holdninger både indbyrdes og med Fællesskabet; |
|
3. |
udtrykker sin bekymring over, at enhver mangel på fælles fodslag vil underminere Fællesskabets stilling og troværdighed i forhandlingerne, og understreger, at det er vigtigt, at der hersker enhed i EU, og at det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet til fulde involveres i fastlæggelsen af et klart mandat, og at der tages hensyn til de holdninger, der udtrykkes af civilsamfundet; |
|
4. |
insisterer på, at Kommissionen ikke blot orienterer Rådet om UNESCO-forhandlingerne, men også sikrer, at Europa-Parlamentet er fuldt informeret; |
|
5. |
mener, at den foreslåede UNESCO-konvention klart skal understrege de deltagende staters rettigheder til at udvikle, opretholde og implementere politikker og lovgivning, der er udformet med henblik på at fremme og beskytte kulturel mangfoldighed og mediepluralisme; mener, at det er af yderste vigtighed, at de indskrevne rettigheder i konventionen styrkes, og at alle forsøg på at udvande eller svække disse rettigheder på nogen måde gennem denne konvention undgås; |
|
6. |
mener, at konventionen skal anerkende den vigtige rolle, som offentlige tjenesteudbydere, navnlig offentlige radio- og tv-selskaber, har i bestræbelserne på at beskytte, støtte og udvikle kulturel mangfoldighed og identitet samt adgangen til kvalitetsindhold og viden for alle borgere; |
|
7. |
understreger, at selv om kulturelle tjenesteydelser og produkter har en dobbelt natur, da de både er økonomiske og kulturelle goder, kan de ikke sammenlignes med almindelige varer; |
|
8. |
understreger også, at det er en grundlæggende rettighed at have adgang til et bredt udbud af kulturelle goder, der hidrører både fra det nationale område og fra alle regioner i verden; |
|
9. |
insisterer på, at EU og dets medlemsstater hverken under forhandlingerne eller i den afsluttende proces til indgåelse af denne konvention må foretage sig noget, som kan skade den kulturelle mangfoldighed eller underminere regeringernes mulighed for at støtte kulturel mangfoldighed og identitet; |
|
10. |
opfordrer UNESCO's generalkonference og de forhandlende parter til at sikre, at konventionen gælder alle kulturelle udtryksformer; |
|
11. |
anmoder alle parter i forhandlingerne om at gøre alt for at færdiggøre udkastet, så det kan vedtages ved UNESCO's næste generalkonference i oktober 2005 i Paris; |
|
12. |
mener, at mediepluralisme bør være et grundlæggende princip i konventionen; |
|
13. |
insisterer på, at konventionen garanterer gennemsigtighed, proportionalitetsprincippet og det demokratiske princip; |
|
14. |
insisterer på, at konventionen er baseret på de principper, der er gældende for de individuelle menneskerettigheder i henhold til internationale instrumenter, herunder informationsfrihed, meningsfrihed og intellektuel ejendomsret; |
|
15. |
mener, at spørgsmålet om forholdet mellem international handelslovgivning og den fremtidige UNESCO-konvention udgør et centralt aspekt, som bedst bør tilgodeses på en sådan måde, at beskyttelsen af den kulturelle mangfoldighed gives mindst samme prioritet som andre politikområder og under ingen omstændigheder lavere prioritet; |
|
16. |
er af den opfattelse, at konventionen bør indeholde et simpelt, fælles og bindende instrument til bilæggelse af stridsspørgsmål for at udvikle en retspraksis i folkeretten på området kulturel mangfoldighed; |
|
17. |
mener, at enhver definition af kulturindustrier i konventionen bør omfatte ikke blot produktion, men også skabelse, udgivelse, promovering, distribuering, fremvisning, tilvejebringelse, salg, samling, opbevarelse og bevarelse af kulturelle goder og tjenesteydelser; |
|
18. |
mener, at konventionen bør anerkende vigtigheden af både direkte og indirekte offentlig finansiel støtte, og at de deltagende stater kan afgøre arten, beløbet og modtagerne af en sådan støtte; |
|
19. |
mener, at staterne bør bibeholde retten til at opbygge, finansiere og fastlægge opgaveområdet for offentlige institutioner, hvis opgave det er at beskytte kulturel mangfoldighed og pluralisme i medierne, navnlig offentlige tv- og radiotjenester, for at sikre disses demokratiske og sociale relevans for deres samfund, og at dette også skal gælde den digitale vidensalder; |
|
20. |
mener derfor, at konventionen skal beskytte de deltagende staters ret til at udvide deres kulturpolitik til at ombefatte nyt medieindhold og nye former for distribution, og at princippet om teknologisk neutralitet udtrykkeligt skal nævnes i konventionen; |
|
21. |
glæder sig over forslaget om et observationscenter for kulturel mangfoldighed inden for rammerne af UNESCO, der skal fungere i samarbejde med de faglige organisationer; |
|
22. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og tiltrædelseslandenes regeringer, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Europarådet og UNESCO. |
P6_TA(2005)0136
Bangladesh
Europa-Parlamentets beslutning om Bangladesh
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling (1), |
|
— |
der henviser til den stigende kritik af de stadig flere og grovere krænkelser af menneskerettigheder begået af officielle styrker og fundamentalistiske religiøse organisationer, som De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd gav udtryk for i februar 2005 (E/CN.4/2005/NGO/32), og også det amerikanske udenrigsministerium i februar 2005 (landerapport om praksis for menneskerettigheder i Bangladesh 2004) og Amnesty International (for eksempel Urgent Action 061/2005), |
|
— |
der henviser til den erklæring, som formandskabet afgav den 29. januar 2005 på Den Europæiske Unions vegne om angrebet i Habiganj i Bangladesh, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 115, |
|
A. |
der er foruroliget over de gentagne bombeangreb mod førende oppositionspolitikere, religiøse mindretalsgrupper, journalister og ngo'ers repræsentanter, navnlig over de to seneste granatangreb, som var rettet mod to fremtrædende oppositionspolitikere, den 21. august 2004 mod Sheikh Hasina, leder af Awami Ligaen og tidligere premierminister og den 27. januar 2005 mod den tidligere finansminister Kibria, der blev dræbt, |
|
B. |
der er foruroliget over den seneste politiske udvikling i Bangladesh, hvor faren for fundamentalisme lader til at være stigende, og hvor dårlig regeringsførelse, korruption og nepotisme i alvorlig grad har undergravet retsstaten, herunder garantier i forfatningen for at beskytte de grundlæggende rettigheder i Bangladesh, |
|
C. |
der er foruroliget over, at den bangladeshiske regering har haft begrænset succes med at bekæmpe voldshandlinger, og at truslerne fra ekstremistiske grupper fortsætter; der bemærker, at halvmilitære grupper fortsat opererer i landdistrikterne — i nogle tilfælde — med støtte fra lokale myndigheder, |
|
D. |
der er foruroliget over, at religiøse mindretal, herunder hinduer, men også moderate muslimske grupper såvel som kvindeorganisationer er blevet ofre for en række voldelige angreb og intimidering i de seneste år, |
|
E. |
der erkender, at det deraf følgende klima af frygt er blevet skabt ved magtmisbrug, der er udøvet af de muslimske fundamentalistiske partier i regeringen, |
|
F. |
der henviser til, at mens Bangladesh har gjort nogle fremskridt på socioøkonomiske områder, herunder sundhed, sanitet, uddannelse, styrkelse af kvinders indflydelse, familieplanlægning og selvforsyning af fødevarer, har det ikke gjort fremskridt inden for de overordnede spørgsmål om regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder, selv om en fornuftig tilgang til disse spørgsmål yderligere kunne forøge de socioøkonomiske fremskridt for landets befolkning, |
|
G. |
der er foruroliget over den bangladeshiske regerings manglende evne til at retsforfølge dem, som udfører disse angreb, og den generelle forværrede situation med hensyn til lov og orden i Bangladesh i løbet af det sidste år, bemærker dog, at den bangladeshiske regering den 22. februar 2005 forbød to muslimske kriminelle organisationers aktiviteter og indefrøs deres aktiver, |
|
H. |
der fremhæver, at samarbejdsaftalen mellem EF og Bangladesh bygger på respekt for menneskerettigheder, demokratiske principper, og at overtrædelsen af artikel 1 er et brud, som kan true aftalens videreførelse, |
|
I. |
der henviser til, at Kommissionen må sikre, at menneskerettighedssituationen i Bangladesh overvåges, og at Europa-Parlamentet holdes orienteret om den, |
|
J. |
der henviser til, at Bangladesh har forpligtelser i henhold til folkeretten og som en stat, der er part i både den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og De Forenede Nationers konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, men at det endnu ikke har vedtaget nogen gennemførelsesbestemmelser, |
|
1. |
fordømmer de gentagne bombeangreb og opfordrer indtrængende den bangladeshiske regering til at sikre, at internationalt efterforskningspersonale, som bistår de bangladeshiske efterretningsstyrker, vil få fuld adgang til alle beviser vedrørende angrebene i overensstemmelse med regeringens egne tilsagn, og opfordrer indtrængende den bangladeshiske regering til at offentliggøre en fuldstændig efterforskningsrapport; |
|
2. |
opfordrer indtrængende den bangladeshiske regering til at overholde de instrukser, der er udstedt af landets højesteret for at undgå misbrug af retlige instrumenter ved at tilbageholde demonstranter fra oppositionen og afholde sig fra at undertrykke fredelige politiske protester ved hjælp af anholdelser og tortur; |
|
3. |
opfordrer indtrængende den bangladeshiske regering til navnlig at standse de operationer til bekæmpelse af kriminalitet, som gennemføres af de halvmilitære styrker (RAB), og som fører til udenretslige drab; påpeger, at den ansete menneskerettighedsorganisation ODHIKAR har oplyst, at der i 2004 var 90 offentligt indberettede dødsfald blandt anholdte som følge af tortur; |
|
4. |
opfordrer den bangladeshiske regering til at gøre det muligt for befolkningen at deltage i traditionelle kulturelle begivenheder og træffe sikkerhedsforanstaltninger, for at disse begivenheder, som afspejler en tradition af tolerance og sekularisme, kan blive afholdt under sikre forhold; |
|
5. |
opfordrer indtrængende den bangladeshiske regering til at tage forebyggende skridt over for muslimske halvmilitære grupper, som står bag voldshandlinger og intimidering i Bangladeshs landdistrikter; |
|
6. |
gentager sin støtte til kravet om retsforfølgelse af de personer, der bevisligt har deltaget i massakren på bangladeshiske borgere og i andre krigsforbrydelser i løbet af Bangladeshs befrielseskrig i 1971; |
|
7. |
mener, at det i lyset af de parlamentsvalg, som skal afholdes i slutningen af 2006 eller i begyndelsen af 2007, er nødvendigt med systematiske reformer for at genoprette principperne for god regeringsførelse, og for at valgkommissionen og forretningsministeriet kan fungere uafhængigt; |
|
8. |
mener, at en koordineret tilgang fra alle donorers side på verdensplan vil være nødvendig for at støtte sådanne reformer; |
|
9. |
opfordrer alle parter til at afstå fra udemokratiske handlinger og til at indlede en dialog ved fuldt ud at deltage i den demokratiske proces i Parlamentet; opfordrer navnlig oppositionspartier til at standse deres boykot af det parlamentariske arbejde, idet uro og vold forværrer situationen for den bangladeshiske befolkning; |
|
10. |
udtrykker sin støtte til de principielle skridt, som EU's repræsentanter har taget i løbet af det sidste år som forsvar for religiøse mindretals rettigheder i Bangladesh som f.eks. deres fysiske tilstedeværelse i et kompleks for Ahmadijja-muslimer i oktober 2004, da fundamentalisterne havde planer om at udføre et masseangreb på komplekset; |
|
11. |
opfordrer Rådet til at tage anvendelsen af bestemmelsen om menneskerettigheder og demokrati i samarbejdsaftalen mellem EF og Bangladesh op til fornyet overvejelse og vurdere, hvorvidt den bangladeshiske regering gør en tilstrækkelig indsats for grundlæggende at forbedre menneskerettighedssituationen; |
|
12. |
noterer sig, at de seneste begrænsede skridt, som den bangladeshiske regering har taget for at forbedre den politiske situation i landet, vil tilskynde den bangladeshiske regering til at skabe en situation i overensstemmelse med lov og orden og bidrage til ethvert betydeligt fremskridt i spørgsmål som f.eks. god regeringsførelse, pressefrihed, bekæmpelse af korruption og respekt for menneskerettigheder; |
|
13. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationers generalsekretær og Bangladeshs regering. |
P6_TA(2005)0137
Humanitær bistand til flygtninge i Vestsahara
Europa-Parlamentets beslutning om humanitær bistand til vestsaharanske flygtninge
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til sin beslutning af 16. marts 2000 om Vestsahara (1), hvori det siger følgende: »opfordrer Kommissionen til at forstærke den humanitære bistand til de vestsaharanske flygtninge og opfordrer navnlig Kommissionen til at øge den humanitære bistand til den vestsaharanske befolkning, nærmere bestemt med hensyn til fødevarer, sundhed og uddannelse«, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2003 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004, sektion III — Kommissionen (2), hvori det anmoder Kommissionen om garanti for konstant og uafbrudt humanitær bistand til de vestsaharanske flygtninge, |
|
— |
der henviser til FN's generalsekretærs rapporter S/2004/827 af 20. oktober 2004 om reduktion af personale, herunder civilt og administrativt personale, og S/2005/49 af 27. januar 2005 om situationen i Vestsahara, hvori det internationale samfund opfordres til at fortsætte sin humanitære bistand til de vestsaharanske flygtninge, indtil konflikten i Vestsahara er løst |
|
— |
der henviser til rapporten fra FN's Verdensfødevareprogram (WFP/EB.2/2004/4-B/4) af 5. maj 2004, hvori det fastslås, at de vestsaharanske flygtninges leveforhold er blevet forringet (vækstretardering hos børn, fejlernæring, anæmi osv.), fordi der ydes mindre bistand, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at den vestsaharanske befolkning befinder sig i flygtningelejre i Algeriet som følge af en uafsluttet afkolonisering, og at international humanitær bistand er af helt afgørende betydning for, at denne befolkning kan overleve, |
|
B. |
der henviser til, at en gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet under deres besøg fra den 3. til den 6. marts 2005 i de vestsaharanske flygtningelejre (nær Tindouf i det sydvestlige Algeriet) konstaterede, at den humanitære situation var blevet forværret, |
|
C. |
der henviser til Verdensfødevareprogrammets appel til donorlandene den 26. februar 2005, hvori det understreger, at Verdensfødevareprogrammet fra maj 2005 ikke længere vil kunne sikre en fuld ration på 2 100 kcal til 158 000 vestsaharanske flygtninge, da der mangler betydelige bidrag og hjælp udefra, hvilket kan få alvorlige ernærings- og sundhedsmæssige konsekvenser for flygtningene og i første række børn og kvinder, |
|
D. |
der er foruroliget over, at der i maj 2005 ikke vil være flere fødevarer på lager, hvilket vil kaste flygtningene, som i forvejen befinder sig i en usikker situation, ud i en alvorlig humanitær krise, hvis der ikke inden da træffes nødforanstaltninger med henblik på at yde en omfattende og hurtig bistand for af afhjælpe denne alvorlige situation, |
|
E. |
der henviser til de alvorlige følger af det fortsatte fald i Kommissionens bistand til de vestsaharanske flygtninge gennem dens Kontor for Humanitær Bistand (ECHO) (færre fødevarer, forringelser på områderne sundhed og uddannelse osv.), |
|
F. |
der henviser til den vigtige specifikke og supplerende bistand (fødevarer, sundhed, uddannelse, boliger, hygiejne osv.), som Kommissionen ydede til de vestsaharanske flygtninge indtil 2002 ud over de basisprodukter, som FN-institutionerne ydede inden for deres mandater, |
|
G. |
der henviser til, at den humanitære krise især skyldes, at der ikke sker væsentlige fremskridt, for så vidt angår en retfærdig og varig løsning på den politiske situation i Vestsahara, som kan godkendes af de involverede parter, |
|
1. |
opfordrer Kommissionen til straks at yde nødhjælp, så der kan gøres noget ved den vanskelige situation, som de vestsaharanske flygtninge for øjeblikket befinder sig i; |
|
2. |
anmoder Kommissionen om at øge og diversificere sin bistand, så den mindst kommer op på niveauet for 2002, og der således sikres et anstændigt minimum af fødevarer til de vestsaharanske flygtninge med fortsat vægt på sundhed, uddannelse, boliger og transport; |
|
3. |
gentager henstillingen til Kommissionen som fremsat i punkt 66 i sin ovennævnte beslutning af 23. oktober 2003 om at vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre støtten til de sahariske flygtningelejre og drage omsorg for, at denne støtte under ingen omstændigheder afbrydes af rent administrative årsager, heller ikke blot for en midlertidig periode; |
|
4. |
anmoder Kommissionen om at inddrage de europæiske ikke-statslige institutioner, som i forvejen har kompetence på området, i gennemførelsen af ECHO's programmer til fordel for de vestsaharanske flygtninge for at sikre en effektiv og hurtig gennemførelse af den bistand, der ydes af Den Europæiske Union; |
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at bidrage til en styrkelse af kapaciteten til forvaltning af den humanitære bistand i flygtningelejrene i samarbejde med de vestsaharanske institutioner, der er oprettet specielt med henblik herpå; |
|
6. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær, den marokkanske regering, Polisario og formanden for Organisationen for Afrikansk Enhed. |
P6_TA(2005)0138
Lampedusa
Europa-Parlamentets beslutning om Lampedusa
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 14, |
|
— |
der henviser til Genève-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, særlig artikel 33, stk. 1, hvori der kræves retfærdig prøvelse af den enkeltes sag og afvisning forbydes, |
|
— |
der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig protokol nr. 4, artikel 4, hvorefter »kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt«, |
|
— |
der henviser til Barcelona-erklæringen og det arbejdsprogram, der blev vedtaget af Euro-Middelhavskonferencen den 27.-28. november 1995 med henblik på at fremme beskyttelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder i Middelhavsområdet, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (1), særlig artikel 18 om asylret, |
|
— |
der henviser til EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63, |
|
— |
der henviser til skriftlig forespørgsel E-2616/04 og E-0545/05, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, |
|
A. |
der henviser til, at Lampedusa er en lille ø på 20 km2 med en befolkning på 5 500, der ligger midt i Den Sicilianske Kanal, hvorfor der helt klart er grænser for dens kapacitet til at modtage og huse det store antal indvandrere og asylsøgere, der hele tiden ankommer til dens kyster, ofte under fortvivlende omstændigheder, |
|
B. |
der er foruroliget over de italienske myndigheders kollektive udvisninger af migranter fra Lampedusa til Libyen i perioden fra oktober 2004 til marts 2005, |
|
C. |
der henviser til, at FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har kritiseret udvisningen af 180 personer den 17. marts 2005 og har erklæret, at det langtfra er fastslået, at Italien har taget de nødvendige skridt til at sikre, at landet ikke udviser ægte flygtninge til Libyen, der ikke vil kunne betragtes som noget sikkert asylland, samt henviser til, at UNHCR dybt beklager den manglende åbenhed fra såvel de italienske som libyske myndigheders side, |
|
D. |
der er foruroliget over, at de italienske myndigheder den 15. marts 2005 nægtede UNHCR adgang til flygtningecentret på Lampedusa, hvorimod de ifølge UNHCR har givet embedsmænd fra Libyen adgang, |
|
E. |
der er dybt bekymret over situationen for de hundreder af asylsøgere, der er sendt tilbage til Libyen, eftersom Libyen ikke har undertegnet Genève-flygtningekonventionen, ikke har noget fungerende asylsystem, ikke giver nogen effektiv garanti for respekt for flygtningerettigheder og gennemfører vilkårlige arrestationer, fængslinger og udvisninger, ligesom det er almindeligt, at de udviste personer lægges i håndjern og ikke oplyses om, hvor de sendes hen, |
|
F. |
der er foruroliget over den behandling og de elendige levevilkår, der bydes de tilbageholdte i lejrene i Libyen, samt over de nylige masseudsendelser af udlændinge fra Libyen til deres hjemlande under betingelser, der hverken garanterer deres værdighed eller deres overlevelse, hvilket bekræftes af oplysninger fra libyske kilder, som har talt om 106 dødsfald som følge af disse udvisninger, |
|
G. |
der henviser til den bilaterale aftale mellem Italien og Libyen, hvis indhold fortsat hemmeligholdes, men hvorefter de libyske myndigheder skal have fået til opgave at overvåge migrantstrømmene og er forpligtet til at tilbagetage de personer, som Italien afviser, |
|
H. |
der er foruroliget over, at der i Italien ikke findes nogen lovgivning om asylret, |
|
I. |
der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 6. april 2005 anmodede Italien om at fremlægge oplysninger om situationen på Lampedusa på baggrund af klage nr. 11593/05 fra en gruppe udviste migranter, |
|
1. |
opfordrer de italienske myndigheder og alle medlemsstaterne til at undlade kollektive udvisninger af asylsøgere og »illegale indvandrere« til Libyen og til andre lande, men at garantere individuel behandling af asylansøgninger og overholdelse af non-refoulement-princippet; |
|
2. |
mener, at de italienske myndigheders kollektive udvisninger til Libyen, herunder udvisningen den 17. marts 2005, er en krænkelse af non-refoulement-princippet, og at de italienske myndigheder har undladt at overholde deres internationale forpligtelser ved ikke at sikre sig, at de personer, de udviser, ikke vil være i livsfare i deres hjemland; |
|
3. |
opfordrer de italienske myndigheder til at garantere UNHCR fri adgang til flygtningecentret på Lampedusa og til de personer, der tilbageholdes der og kan have behov for international beskyttelse; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til, som traktaternes vogter, at holde øje med overholdelsen af asylretten i EU i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6 og EF-traktatens artikel 63 at sætte en stopper for de kollektive udvisninger samt at kræve, at såvel Italien som de øvrige medlemsstater overholder deres forpligtelser i henhold til EU-retten; |
|
5. |
påpeger nødvendigheden af en fællesskabspolitik for indvandring og asyl, der er baseret på åbning af kanaler for lovlig indvandring og på fastlæggelse af fælles normer for beskyttelse af indvandreres og asylsøgeres grundlæggende rettigheder i hele EU, som fastslået af Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 og bekræftet i Haag-programmet; |
|
6. |
gentager sit stærke forbehold over for metoden med den laveste fællesnævner, der anvendes i forslaget til Rådets direktiv om asylprocedurer (KOM(2002)0326), og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2004/83/EF (2) om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at føre en åben dialog om dette spørgsmål og i samme forbindelse offentliggøre resultaterne af sin tekniske mission til Libyen vedrørende ulovlig indvandring i perioden novemberdecember 2004; |
|
8. |
anmoder Libyen om at give adgang for internationale observatører, sætte en stopper for de vilkårlige udvisninger og arrestationer af migranter, ratificere Genève-konventionen om flygtninges retsstilling og anerkende UNHCR's mandat, og anmoder om, at enhver tilbagetagelsesaftale med Libyen gøres offentlig; |
|
9. |
anmoder om, der udsendes en delegation sammensat af medlemmer af de kompetente udvalg til flygtningecentrene på Lampedusa og i Libyen med henblik på en vurdering af problemets omfang; |
|
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Libyens regering, medlemsstaternes regeringer samt UNHCR. |
P6_TA(2005)0139
Tørke i Portugal
Europa-Parlamentets beslutning om tørken i Portugal
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 2 og 6 i EF-traktaten, i henhold til hvilke miljøbeskyttelseskrav skal integreres i Fællesskabets politikker for diverse sektorer med henblik på at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling ud fra et miljømæssigt synspunkt, |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 174, |
|
— |
der henviser til Kyoto-protokollen til FN's rammekonvention om klimaændringer fra december 1997 samt EF's ratificering af Kyoto-protokollen den 4. marts 2002, |
|
— |
der henviser til Kommissionens rapport om klimaændringer og den europæiske vanddimension, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at Sydeuropa, især Den Iberiske Halvø, i de seneste par år har haft adskillige perioder med alvorlig tørke, |
|
B. |
der henviser til, at manglen på nedbør i Portugal fra 1. oktober 2004 til slutningen af marts 2005, hvor nedbøren lå under 50 % af gennemsnittet for perioden 1961-1990, har ført til et ekstremt lavt grundvandsniveau med under 20 % i nogle af landets sydlige områder, |
|
C. |
der henviser til, at hen ved 88 % af det portugisiske fastland pr. 15. marts 2005 var ramt af alvorlig eller endog ekstrem tørke, og at de få dage med ringe nedbør ikke har ændret situationen tilstrækkeligt, |
|
D. |
der henviser til, at vandmanglen skaber problemer med alvorlige socioøkonomiske følger for navnlig Portugals landbrug, kvægbrug og skovbrug, hvor den har ført til en meget langsom eller ingen plantevækst, især hvad angår korn, foderafgrøder og naturlige græsningsarealer, til skade for halm- og kornhøsten med deraf følgende ekstrem knaphed på dyrefoder, idet lagrene er ved at være opbrugt, samt for levnedsmiddelsituationen, miljøet og de sanitære forhold og dermed også for den vigtige portugisiske turistindustri, |
|
E. |
der henviser til, at der fra maj til begyndelsen af efteråret ikke vil falde nedbør, hvorfor det bliver nødvendigt fortsat at anvende dyrefoder, ikke blot i løbet af sommeren, men også den kommende vinter, |
|
F. |
der henviser til, at de befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af tørken, er dem, som råder over færrest finansielle midler, og at tørken ud over de direkte følgevirkninger har konsekvenser for forårsafgrøderne, som i mange tilfælde er i fare på grund af den meget ringe vandtilførsel til de vigtigste opdæmmede søer, samt at der til sommer er øget risiko for skovbrande, som tidligere har antaget katastrofale proportioner, navnlig i 2003, |
|
G. |
der henviser til, at den anslåede forringelse af nettoværditilvæksten ifølge undersøgelser af tørkens følger over en periode på 11 måneder udgør 34 % og endog helt op til 40 % i de hårdest ramte områder i landets sydlige del, |
|
H. |
der henviser til, at den vedvarende tørke i Portugal er et yderligere bevis på klimaændringers negative følger, og understreger, at dette endnu en gang vidner om nødvendigheden af en drastisk global indsats for at dæmme op for sådanne ændringer; der henviser til, at EU derfor fortsat bør spille en førende rolle i denne udvikling og øge sin indsats inden for så vigtige områder som miljø, energi og transport, |
|
1. |
udtrykker solidaritet med de berørte befolkninger og sektorer og bekymring over situationen for de portugisiske landbrugere og kvægavlere samt for de regioner i navnlig den centrale og sydlige del af landet, der allerede har vandforsyningsproblemer; |
|
2. |
anser det for nødvendigt, at der gøres en indsats på EF-plan, ikke alene for at støtte de hårdest ramte, men også for at forhindre forværring af skaderne og undgå, at lignende situationer i fremtiden forårsager så alvorlig skader; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til på grundlag af de oplysninger, de portugisiske myndigheder har givet, at:
|
|
3. |
gør i den forbindelse Kommissionen og Rådet opmærksom på, at der straks må afsættes bevillinger og mobiliseres midler for rettidigt at undgå, at der opstår et øget antal skovbrande som følge af tørke til sommer; |
|
4. |
bifalder Kommissionens meddelelse om »risiko- og krisestyring i landbruget« (KOM(2005)0074) og tilskynder den, samt Rådet, til hurtigst muligt at følge den op med indførelsen snarest muligt af en effektiv beskyttelsesordning i fællesskabsregi, som skal beskytte de europæiske landmænd mod risici og kriser i lighed med dem, som tørkesituationen i Portugal har medført; mener, at det er nødvendigt at indføre en offentlig form for landbrugsgaranti finansieret af fællesskabsmidler, således at landmændene sikres en mindsteindkomst i tilfælde af naturkatastrofer som tørke og brande; |
|
5. |
mener, at det er nødvendigt at oprette en budgetpost, så der kan ydes finansiel støtte med henblik på at minimere de stigende udgifter og den faldende produktion inden for landbruget samt en midlertidig undtagelse fra sociale sikringsbidrag (uden tab af rettigheder) for fuldtidslandmænd med indkomster under 12 ESE og en rentefri forlængelse af høstkreditten i to år; |
|
6. |
henstiller indtrængende til Rådet og Kommissionen at overveje muligheden for at anvende Solidaritetsfonden, navnlig med hensyn til muligheden for, at den også kan bidrage til at overvinde situationer af denne art, der især indtræffer i Sydeuropa; |
|
7. |
opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at sikre opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til indgående at undersøge forekomsten af disse fænomener for at finde ud af, om de er af cyklisk art eller optræder lejlighedsvist, eller om de er et nyt tegn på varige klimaændringer, samt undersøge mulighederne for en ordning ud over 2012, der er skæringspunktet for FN's plan vedrørende klimaændringer, samt for udvikling af en langfristet fællesskabsstrategi, der indebærer emissionsreduktioner inden 2020 for specielt industrilandene; understreger, at EU bør bevare sin ledende position i de internationale bestræbelser på at løse problemerne i forbindelse med klimaændringer og fremsætte konkrete forslag med henblik på strategiske foranstaltninger ud over 2012; |
|
9. |
noterer sig med interesse Kommissionens nylige rapport om globale klimaændringer og den direkte indvirkning heraf på vandforsyningen, vandkvaliteten og økosystemerne interessant; glæder sig især over forslaget om at fremsende relevante oplysninger til de ansvarlige for EU's vandpolitik vedrørende klimaændringernes indvirkning på vandforsyningssektoren (landbrug, storbycentre, industri- og energisektorer, civilbeskyttelse, fysisk planlægning); |
|
10. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, det portugisiske parlament og den portugisiske regering samt de lokale myndigheder i de berørte områder. |