28.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/20


Sag anlagt den 29. november 2005 — Endesa mod Kommissionen

(Sag T-417/05)

(2006/C 22/38)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Endesa, S.A. (ved: abogados M. Merola, M. Odriozola, S. Baxter og Muñoz de Juan, og barrister J. Flynn, QC)

Sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 15. november 2005 i sagen COMP/M.3986, Gas Natural/Endesa, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende sag vedrører en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 15. november 2005, hvori det blev fastslået, at en anmeldelse af 5. september 2005 om et offentligt tilbud om overtagelse af samtlige aktier i Endesa, S.A., indgivet af Gas Natural SDG, S.A., ikke gav anledning til en fusion af fællesskabsdimension.

Sagsøgeren har indledningsvis gjort gældende, at der foreligger en række proceduremangler. Sagsøgeren har herom for det første gjort gældende, at den anfægtede beslutning burde have været vedtaget inden beslutningen vedrørende den i fusionsforordningens artikel 22 fastsatte anmodning om henvisning, i betragtning af, at det følger af bestemmelsens ordlyd, at beslutninger vedrørende disse anmodninger skal vedrøre fusioner og overtagelser, der er i overensstemmelse med tærsklerne i en eller flere nationale lovgivninger, og som ikke er af fællesskabsdimension.

Sagsøgeren har for det andet kritiseret Kommissionen for en mangel på gennemsigtighed i forløbet for proceduren og den efterfølgende tilsidesættelse af sagsøgerens ret til kontradiktion.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen burde have anmodet om en udsættelse af den nationale procedure, der forløber samtidig hermed for de nationale myndigheder. Sagsøgeren har anført, at fraværet af enhver anmodning herom er en alvorlig proceduremangel henset til grundprincipperne i fusionskontrolsystemet.

For så vidt angår realiteten, har sagsøgeren gjort gældende, at visse artikler i forordning (EF) nr. 139/2004 er blevet overtrådt (1), og at der er foretaget åbenbart urigtige skøn. Ifølge sagsøgeren er beslutningen i strid med de i fusionsforordningen fastsatte kompetenceregler, da den med hensyn til definitionen af fællesskabsdimensionen søger at vende bevisbyrden mod Endesa, hvilket klart er i strid med den omstændighed, at de regler, der regulerer Kommissionens enekompetence, er grundlæggende retsprincipper.

Sagsøgeren har derefter gjort gældende, at Kommissionen ved ikke at tage hensyn til Endesas konsoliderede regnskaber for sidste regnskabsperiode, der blev udarbejdet i overensstemmelse med de fællesskabsmæssige regnskabsstandarder, som var gældende på tidspunktet for fusionen (NIC/NIIF), har tilsidesat fusionsforordningens artikel 5 ved at fravige sin praksis og ved at tilsidesætte de principper, der er fastsat i meddelelsen om beregning af omsætning.

Sagsøgeren har tilføjet, at med hensyn til de tilpasninger, der er undersøgt i beslutningen i lyset af meddelelsen om beregning af omsætning, er flere af disse tilpasninger omfattet af en streng anvendelse af de gældende fællesskabsmæssige regnskabsstandarder, og at de ikke skal forveksles med tilpasningerne efter fusionsforordningens artikel 5. Under alle omstændigheder burde alle de i beslutningen undersøgte tilpasninger være anerkendt, da de har til formål at fastsætte den reelle værdi af de virksomheder, der er genstand for en fusion.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionens enekompetence er blevet fejlagtigt afgrænset i beslutningen, og at den derfor er i strid med retssikkerhedsprincippet og bringer den ensartede anvendelse af fusionsforordningen i fare.


(1)  EUT L 24, s. 1.