|
14.1.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 10/6 |
DOMSTOLENS KENDELSE
(Tredje Afdeling)
af 13. oktober 2005
i sag C-3/05 SA, Republikken Kasakhstans statistiske kontor mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg i fordringer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber)
(2006/C 10/13)
Processprog: fransk
I sag C-3/05 SA, angående en begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg i fordringer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, indgivet den 28. januar 2005, Republikken Kasakhstans statistiske kontor, Almaty (Kasakhstan) (ved avocat R. Nathan) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J.-F. Pasquier og E. Manhaeve), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J. Malenovský (refererende dommer), A. La Pergola, J.-P. Puissochet og A. Ó Caoimh; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 13. oktober 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
|
2) |
Hver part bærer sine omkostninger. |