26.11.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/36

Sag anlagt den 28. september 2005 — AITEC — Associazione Italiana Tecnico Economica del Cemento m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-371/05)

(2005/C 296/73)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: AITEC — Associazione Italiana Tecnico Economica del Cemento (Rom, Italien), BUZZI UNICEM S.P.A. (Casale Monferrato, Italien), ITALCEMENTI GROUP (Bergamo, Italien) (ved: advokaterne Massimo Merla og Claudio Tesauro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Beslutningen annulleres, såfremt Kommissionen ikke er i stand til at bevise, at kommissær Dimas' mandat giver ham kompetence til at underskrive foranstaltninger udstedt på området for konkurrencepolitik, og navnlig statsstøtte.

—

Beslutningen annulleres, (i) for så vidt den — ved at fastslå, at der ikke gøres indsigelser mod den nationale tildelingsplan (beslutningens artikel 2), og dermed at godkende den fordeling af kvoterne mellem sektorerne, som er fastsat i planen — tillader den forskelsbehandling, der ligger i en sådan fordeling, som begunstiger nogle sektorers virksomheder til skade for andre, (ii) for så vidt det erklæres, at den påtænkte tildeling af kvoter, som er forbeholdt nye markedsaktører, til bestående anlæg, for hvilke tilladelserne skal fornyes, for så vidt angår de dele af de ændrede anlæg, der allerede bestod før fornyelsen af tilladelserne (beslutningens artikel 1, litra b), selv i de tilfælde, hvor de nye markedsaktører endnu ikke har opbrugt den mængde, der var forbeholdt dem, er uforenelig med kriterium 10) i bilag III til direktiv 2003/87, og (iii) for så vidt det kræves af Italien, at den nationale tildelingsplan ændres således, at den ikke tillader tildeling af kvoter, som er forbeholdt nye markedsaktører, til bestående anlæg, for hvilke tilladelserne skal fornyes, for så vidt angår de dele af de ændrede anlæg, der allerede bestod før fornyelsen af tilladelserne (beslutningens artikel 2, litra b);

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den foreliggende sag vedrører beslutningen af 25. maj 2005 (1), hvori Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har udtalt sig om foreneligheden af den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Italien har forelagt, med de kriterier, der er anført i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87 af 5. juni 2002 (2).

Sagsøgerne har for det første nedlagt påstand om, at der foretages en efterprøvelse af, om den kommissær, der har underskrevet den anfægtede retsakt, havde kompetence til at udstede beslutningen. De har nærmere bestemt anmodet om, at Retten i Første Instans foretager en efterprøvelse af, om kommissær Dimas havde kompetence til at udstede foranstaltninger på området for konkurrencepolitik, og navnlig statsstøtte, og at den, såfremt den finder grundlag herfor, annullerer den anfægtede retsakt.

For det andet har sagsøgerne gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 88, stk. 2 og 3, EF, da Kommissionen har undersøgt den nationale tildelingsplan, som er en foranstaltning, der kan indeholde elementer af statsstøtte, uden at tage hensyn til de processuelle bestemmelser, der er indeholdt i den nævnte bestemmelse.

For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen ved undersøgelsen af eventuelle statsstøtteelementer i den nationale tildelingsplan har tilsidesat artikel 87 EF, kriterium 5) i bilag III i direktiv 2003/87 og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den ved at tillade den fordeling af kvoterne, som var fastsat i planen, har godkendt den forskelsbehandling til ugunst for cementproducenterne, som ligger i denne fordeling.

For det fjerde har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har anvendt kriterium 10) i bilag III til direktiv 2003/87 forkert, idet den har fastslået, at »Italiens påtænkte tildeling af kvoter, som er forbeholdt nye markedsaktører, til bestående anlæg, for hvilke de respektive tilladelser skal fornyes, for så vidt angår de dele af de ændrede anlæg, der allerede bestod før fornyelsen af de pågældende tilladelser«, er i strid med dette kriterium. Kommissionen har derved tilsidesat kriterium 5) i bilag III til direktiv 2003/87/EF og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den — ved at undlade at tage hensyn til særegenhederne ved de sektorer, der er omfattet af direktivet, for så vidt angår mulighederne for produktionsforøgelse — endnu en gang har sat cementproducenterne i en ugunstig stilling i forhold til andre producenter.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 11, 12, 13 og 28 i direktiv 2003/87, idet den har godkendt den nationale tildelingsplan på trods af, at denne ikke indeholder nogen udtrykkelige bestemmelser, der giver virksomhederne mulighed for at organisere sig på passende måde gennem overdragelse af kvoter eller sammenlægning af anlæg, at den har fastsat andre referenceperioder end femårsperioden for overdragelse af resterende kvoter, og at den uberettiget har begrænset sammenlægningen af anlæg og ikke har fastsat nogen ny tildeling af de ophævede kvoter.

(1) Kommissionens beslutning af 25.5.2005 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, som Italien har forelagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (K(2005) 1527 endelig, EUT C 226 af 15.9.2005, s. 2).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EFT L 275 af 25.10.2003, s. 32).