26.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/10

Ia.

Såfremt en statsborger fra et tredjeland af en værtsmedlemsstat bliver anset for familiemedlem til en arbejdstager, som omhandlet i artikel 10 i Rådet for De Europæiske Fællesskabers forordning (EØF) nr. 1612/68 (1) af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, og såfremt gyldigheden af den af denne medlemsstat udstedte opholdstilladelse endnu ikke er udløbet, medfører dette da, at den medlemsstat, hvor arbejdstageren er statsborger, ved denne arbejdstagers tilbagevenden allerede på dette grundlag ikke kan nægte denne tredjelandsstatsborger ret til indrejse og ophold?

Ib.

Såfremt det forrige spørgsmål skal besvares benægtende, betyder det da, at det er tilladt denne medlemsstat selv at tage stilling til, om betingelserne i henhold til national ret for indrejse og ophold er opfyldt ved denne tredjelandsstatsborgers indrejse, eller skal medlemsstaten først tage stilling til, om denne tredjelandsstatsborger som familiemedlem til denne arbejdstager kan udlede krav af fællesskabsretten?

II.

Gør det nogen forskel for besvarelsen af de under Ia og b stillede spørgsmål, såfremt denne tredjelandsstatsborger forud for opholdet i værtsmedlemsstaten ikke har haft opholdsret i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er statsborger?

IIIa.

Såfremt det er tilladt den medlemsstat, hvor en arbejdstager (referent) er statsborger, ved arbejdstagerens tilbagevenden selv at tage stilling til, om de fællesskabsretlige betingelser for udstedelse af en opholdstilladelse som familiemedlem er opfyldt, har en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en referent (dvs. den person, udlændingen ansøger om tilladelse til at opholde sig hos), der vender tilbage fra værtsmedlemsstaten til den medlemsstat, hvor han er statsborger, for at søge arbejde dér, en ret til ophold i denne medlemsstat, og i bekræftende fald, for hvilken periode?

IIIb.

Består denne ret ligeledes, såfremt referenten ikke udfører reelt og faktisk arbejde i denne medlemsstat og ikke eller ikke længere kan anses for arbejdssøgende i Rådet for De Europæiske Fællesskabers direktiv 90/364/EØF (2) af 28.juni 1990 om opholdsrets' forstand, når også den omstændighed tages i betragtning, at referenten i kraft af sit nederlandske statsborgerskab modtager en bistandsydelse?

IV.

Hvilken betydning for besvarelsen af de foregående spørgsmål skal der tillægges den omstændighed, at denne tredjelandsstatsborger er familiemedlem til en unionsborger, der har gjort brug af den ret, som tilkommer ham i henhold til traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskab artikel 18, og vender tilbage til den medlemsstat, hvor han er statsborger?