26.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 296/2


DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 6. oktober 2005

i sag C-243/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(Moms - fradrag af indgående moms - investeringsgoder finansieret ved tilskud)

(2005/C 296/03)

Processprog: fransk

I sag C-243/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 6. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Traversa, som befuldmægtiget, bistået af avocat N. Coutrelis, mod Den Franske Republik ved G. de Bergues og C. Jurgensen-Mercier, som befuldmægtigede, støttet af: Kongeriget Spanien ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus, generaladvokat: M. Poiares Maduro, justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, herunder navnlig artikel 17 og 19 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, idet den har indført en særlig bestemmelse, der begrænser fradragsretten for merværdiafgiften vedrørende køb af investeringsgoder, som følge af, at de er finansieret ved tilskud.

2)

Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.


(1)  EFT C 171 af 19.7.2003.