|
26.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 296/1 |
DOMSTOLENS DOM
(Tredje Afdeling)
af 6. oktober 2005
i sag C-204/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)
(Traktatbrud - artikel 17 og 19 i sjette momsdirektiv - tilskud - begrænsning i fradragsretten)
(2005/C 296/01)
Processprog: spansk
I sag C-204/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 14. maj 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: E. Traversa og L. Lozano Palacios), mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, samt dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr, (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 6. oktober 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til fællesskabsretten, navnlig artikel 17, stk. 2 og 5, og artikel 19 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, idet det har indført en pro rata-sats for fradrag af merværdiafgiften, der pålægges afgiftspligtige personer, som kun udfører afgiftspligtige transaktioner, samt en særregel, der begrænser fradragsretten for moms ved køb af goder eller tjenesteydelser, som er finansieret ved hjælp af tilskud. |
|
2) |
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger. |