|
12.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 281/4 |
Appel iværksat den 28. juli 2005 (fax: 27.7.2005) af Hans-Peter Wilfer til prøvelse af dom afsagt den 8. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-315/03, Hans-Peter Wilfer mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)(KHIM)
(Sag C-301/05 P)
(2005/C 281/09)
Processprog: tysk
Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 28. juli 2005 (fax: 27.7.2005) iværksat appel af Hans-Peter Wilfer ved Rechtsanwalt A. Kockläuner, Kanzlei Meissner, Bolte & Partner, Widenmayerstraße 48, D-80538 München, Tyskland, til prøvelse af dom afsagt den 8. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-315/03, Hans-Peter Wilfer mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)(KHIM).
Appellanten har nedlagt følgende påstande:
|
1. |
Domstolen fastslår, at den appellerede dom afsagt den 8. juni 2005 af Retten i Første Instans, sag T-315/03 (1), ophæves fuldstændigt med hensyn til domskonklusionens punkt 1 og med hensyn til domskonklusionens punkt 2 og 3 ophæves således, at Harmoniseringskontoret bærer alle sine egne omkostninger og betaler alle appellantens omkostninger. |
|
2. |
Harmoniseringskontoret tilpligtes også at betale de omkostninger, der er forbundet med appelsagen. |
Anbringender og væsentligste argumenter:
Appellanten har for det første støttet sin appel af den nævnte dom på rettergangsfejl og for det andet på, at Retten i Første Instans har overtrådt fællesskabsretten:
|
1. |
Retten har — med hensyn til spørgsmålet, om eller hvorvidt appellanten kan repræsenteres ved en medvirkende Patentanwalt — fortolket artikel 19 i statutten for Domstolen forkert. I henhold til denne bestemmelse skal også en Patentanwalt forstås som »advokat«, for så vidt Patentanwälte efter deres egne regler kan optræde for en ret som partsrepræsentant, og for så vidt deres nationale retsorden giver dem en stilling i retssystemet, der på grund af de tildelte rettigheder og pålagte forpligtelser kan sammenlignes med en advokats. |
|
2. |
Retten har — ved bedømmelsen af spørgsmålet, om eller hvorvidt der skulle tages hensyn til registreringsbeviset for det ansøgte amerikanske varemærke 76/302,601 »ROCKBASS« og processkriftet, der indeholdt appellantens nye argumenter og bevismidler i den foreliggende sag — både underkendt rækkevidden af princippet om undersøgelse af sagens omstændigheder ex officio i artikel 74 i forordning nr. 40/94 (2) og anvendt bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 forkert. |
|
3. |
Retten har — med hensyn til betydningen af og den grammatiske struktur i betegnelsen »ROCKBASS« — forvansket, henholdsvis givet en fordrejet fremstilling af de fremlagte faktiske omstændigheder. Retten har overset, at betegnelsen »ROCKBASS« har mange forskellige betydninger, og har heller ikke taget hensyn til, at den foreliggende betegnelse er åben for en række forskellige grammatiske kombinationsmuligheder. Da Retten ikke har begrundet denne forvanskning af faktiske omstændigheder, har den også tilsidesat sin begrundelsespligt. |
|
4. |
Retten har forvansket, henholdsvis givet en fordrejet fremstilling af de fremførte faktiske omstændigheder vedrørende den selvstændige brugbarhed af varer i klasse 9 og 18 i forhold til de af ansøgningen omfattede varer i klasse 15, og da den ikke har givet nogen forståelig begrundelse herfor, har den også derved tilsidesat sin begrundelsespligt. |
|
5. |
Retten har — med hensyn til spørgsmålet, om det ansøgte varemærke »ROCKBASS« er direkte beskrivende for samtlige de af ansøgningen omfattede varer — anvendt bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94 forkert. Den har i den forbindelse fejlagtigt taget udgangspunkt i den forudindtagede gennemsnitsbetragters forståelse — i stedet for at tage hensyn til den ikke-forudindtagede gennemsnitsbetragters forståelse — og den har ved bedømmelsen af dette spørgsmål kun lagt uvæsentlige og ud fra de berørte kundekredses synspunkt fjerntliggende kendetegn til grund. |
(1) EFT C 193, s. 26.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker, EFT L 11, s. 1.