29.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 270/6


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3867 — Vattenfall/Elsam and E2 Assets)

(2005/C 270/04)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 18. oktober 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Vattenfall AB (»Vattenfall«, Sverige) gennem en swap-aftale med DONG A/S (»DONG«, Danmark) erhverver kontrol over dele af virksomhederne Elsam A/S (»Elsam«, Danmark) og Energie E2 (»E2«, Danmark).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Vattenfall: produktion, distribution og levering af el og salg af naturgas, varme og andre energiprodukter og -tjenester

De berørte dele af Elsam og E2: elproduktion i Danmark og engrossalg af el.

3.

På grundlag af en foreløbig undersøgelse finder Kommissionen, at den anmeldte transaktion kan falde ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den forbeholder sig dog sin endelige stilling til dette punkt.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.3867 — Vattenfall/Elsam and E2 Assets sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

BE-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.