Appel iværksat den 24. august 2005 af Hippocrate Vounakis til prøvelse af kendelse afsagt den 2. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-326/03, Hippocrate Vounakis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-322/05 P)

(2005/C 257/11)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 24. august 2005 iværksat appel af Hippocrate Vounakis ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal til prøvelse af kendelse afsagt den 2. juni 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-326/03, Hippocrate Vounakis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås:

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for appellen har appellanten gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved bestemmelsen af den beslutning, der er anfægtet af appellanten.

Retten anså således fejlagtigt den af appellanten anfægtede beslutning for at være den beslutning vedrørende oprettelsen af listen over forfremmede, som består af en samling af afgørelser af individuel karakter, der retter sig til de forfremmede tjenestemænd, mens den anfægtede beslutning er den strengt individuelle beslutning om ikke at opføre appellantens navn på listen over forfremmede.

Da beslutningerne om at forfremme de øvrige tjenestemænd — der fejlagtigt blev anset for at være den anfægtede afgørelse — ikke var rettet til appellanten, fandt Retten, at vedtægtens artikel 90, stk. 2, andet led, andet punktum skulle finde anvendelse, og at appellantens klagefrist derfor efter Rettens opfattelse under alle omstændigheder begyndte at løbe på datoen for offentliggørelsen af nævnte liste, selv om appellanten var på ferie indtil den 16. september og listen blev offentliggjort den 14. august 2002.

Herved har Retten tilsidesat vedtægtens artikel 90, stk. 2, andet led, første punktum, eftersom den anfægtede afgørelse er den individuelle beslutning om ikke at forfremme appellanten efter en sammenligning af de fortjenester, som de tjenestemænd, der kunne forfremmes, var i besiddelse af, og ikke de individuelle beslutninger om at forfremme de øvrige forfremmede tjenestemænd, som ikke var rettet til appellanten.

Hvad angår en individuel afgørelse, skal en sådan »på behørig vis« meddeles appellanten.

Det fremgår af samtlige ovenstående betragtninger, at Retten har begået en retlig fejl.