4.10.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/3


NY NATIONAL SIDE AF EUROMØNTER BESTEMT TIL AT BLIVE SAT I OMLØB

(2005/C 244/03)

Image

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere de parter, der professionelt beskæftiger sig med mønter, og offentligheden i almindelighed, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 8. december 2003 (2) kan medlemsstaterne og lande, som har indgået en valutaaftale med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, på betingelse af at der kun udstedes én sådan mønt pr. medlemsstat og pr. år, og at der anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal svare til de tekniske karakteristika for normale euromønter i omløb, men bærer på den nationale side et særligt træk, der angiver det, der skal erindres.

Udstedt af: Republikken San Marino

Anledningen til erindringsmønten: Fysikverdensåret 2005

Konkret beskrivelse af designet: På møntens indre del ses en fri fortolkning af det allegoriske maleri, kendt som »la fisica antica« eller planetstudiet, hvor Galileo Galilei er afbildet. Prægningsåret indgår i illustrationen på en pult under en globus. Til venstre for billedet står møntmærket »R«. Gravørens initialer »LDS« står på højre side. Navnet »San Marino« danner en halvcirkel langs den indre dels øvre kant, mens ordene »ANNO MONDIALE DELLA FISICA« står på den indre dels nedre kant. EU's tolv stjerner står på den ydre ring. Mellem stjernerne optræder dele af et stiliseret atom, der dækker hele mønten.

Antal udstedte mønter:

Omtrentlig udstedelsesdato: Oktober 2005

Kantprægning: 2*, som gentages seks gange, hver anden gang omvendt.


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1-30, hvor man kan se alle de nationale møntsider, der er udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (almindelige anliggender) af 8. december 2003 om ændringer af designet af nationale sider af euromønter. Se endvidere Kommissionens henstilling af 29. september 2003 om en fælles praksis for ændring af designet på den nationale forside af euromønter i omløb (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 38-39).