Appel iværksat den 8. august 2005 af Naipes Heraclio Fournier SA til prøvelse af dom afsagt den 11. maj 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i de forenede sager T-160/02 — T-162/02, Naipes Heraclio Fournier SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (intervenient: France Cartes SAS)

(Sag C-311/05 P)

(2005/C 243/19)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. august 2005 iværksat appel af Naipes Heraclio Fournier SA ved advokaterne E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Cómez, til prøvelse af dom afsagt den 11. maj 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i de forenede sager T-160/02 — T-162/02, Naipes Heraclio Fournier SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (intervenient: France Cartes SAS).

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Den appellerede dom ophæves og appellanten gives medhold i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter:

Appellen er støttet på tre anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Andet Appelkammer har tilsidesat legalitetsprincippet og Naipes Heraclio Fournier SA's ret til kontradiktion. Til støtte for anbringendet har appellanten anført, at Retten i Første Instans ikke har begrænset sig til at efterprøve lovligheden af den anfægtede afgørelse, men har foretaget en fuldstændig ny prøvelse af sagen og herved er gået ud over ordlyden af de anfægtede afgørelser og appellantens og intervenientens konkrete anbringender.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Andet Appelkammer har tilsidesat legalitetsprincippet og artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 (1). Til støtte for anbringendet har appellanten anført, at Retten igen har overskredet sin kompetence ved udøvelsen af sin retlige virksomhed, idet den ved hjælp af sin egen argumentation har erstattet og berigtiget de materielretlige fejl, som Andet Appelkammer har begået i forbindelse med anvendelsen af registreringshindringerne i artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 40/94 på appellantens figurmærker.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet i henhold til artikel 253 EF. Det fremgår ikke klart og utvetydigt af dommen, med hvilken begrundelse Retten fandt, at appellantens figurmærker var omfattet af den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 40/94.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1)