17.9.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/8

Sag anlagt den 11. juli 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-280/05)

(2005/C 229/16)

Processprog: Italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 11. juli 2005 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, den er blevet pålagt i artikel 2, 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2004/800/EF af 30. marts 2004 vedrørende den statsstøtteordning om hastetiltag på beskæftigelsesområdet, som Italien har gennemført (meddelt den 1. april 2004 under nr. C(2004)930, EFT L 352 af 27.11.2004, s. 10), idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de nødvendige foranstaltninger for at ophæve den støtteordning, der ved den nævnte beslutning er erklæret retsstridig og uforenelig med fællesmarkedet, og ikke har tilbagesøgt den støtte, der er ydet i medfør af denne ordning, hos støttemodtagerne, og under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

2.	Den Italienske Republik tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved Kommissionens beslutning tilpligtes Italien at ophæve den i beslutningens artikel 1 nævnte statsstøtte og træffe »alle de nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den støtte hos støttemodtagerne, der allerede uretmæssigt er stillet til deres rådighed i medfør af artikel 1«, og at ophæve »tildelingen af enhver støtte fra datoen for denne beslutning«. Italien skal endvidere underrette Kommissionen inden to måneder fra meddelelsen af beslutningen om »de foranstaltninger, der er truffet for at efterkomme beslutningen«.

Beslutningen blev meddelt den 1. april 2004, og opfyldelsesfristen udløb derfor den 1. juni 2004.

Hvad angår forpligtelsen til at tilbagesøge den ulovlige støtte, må det konstateres, at Den Italienske Republik ved udløbet af fristen endnu ikke havde underrettet Kommissionen om de foranstaltninger, der var truffet for at efterkomme denne forpligtelse, og at Kommissionens anmodninger om oplysninger ikke er blevet besvaret.

Det er uomtvisteligt, at Den Italienske Republik har tilsidesat — og fortsat tilsidesætter — sine forpligtelser i medfør af artikel 249, stk. 4, EF og i medfør af beslutningens artikel 2, 3 og 4, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de nødvendige foranstaltninger for at ophæve den støtteordning, som i Kommissionens beslutning er erklæret retsstridig og uforenelig med fællesmarkedet, og ikke har tilbagesøgt den støtte, der er ydet i medfør af denne ordning, hos de støtteberettigede, og under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om sådanne foranstaltninger.