17.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/3


DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 7. juli 2005

i sag C-353/03, Société des produits Nestlé SA mod Mars UK Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal) (1)

(Varemærker - direktiv 89/104/EØF - ikke fornødent særpræg - fornødent særpræg opnået ved brug - brug som en del af eller sammen med et registreret varemærke)

(2005/C 229/05)

Processprog: engelsk

I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) ved afgørelse af 25. juli 2003, indgået til Domstolen den 18. august 2003, i sagen: Société des produits Nestlé SA mod Mars UK Ltd, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne R. Silva de Lapuerta, C. Gulmann (refererende dommer), P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 7. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Et varemærkes fornødne særpræg, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, kan opnås som følge af brugen af dette varemærke som en del af eller sammen med et registreret varemærke.


(1)  EUT C 251 af 18.10.2003.