3.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/16


DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 14. juli 2005

i sag C-107/04, Comité Andaluz de Agricultura Ecológica mod Administración General del Estado, Comité Aragonés de Agricultura Ecológica (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo) (1)

(Fællesskabsregler om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler - national lovgivning, der tillader anvendelsen af udtrykket »bio« for produkter, som ikke er fremstillet efter en økologisk produktionsmetode)

(2005/C 217/31)

Processprog: spansk

I sag C-107/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) ved afgørelse af 1. december 2003, indgået til Domstolen den 1. marts 2004, i sagen Comité Andaluz de Agricultura Ecológica mod Administración General del Estado, Comité Aragonés de Agricultura Ecológica, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne K. Lenaerts, J.N. Cunha Rodrigues, M. Ilešič og E. Levits; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira, den 14. juli 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1804/1999 af 19. juni 1999 om indføjelse af bestemmelser om animalsk produktion i forordningen, skal fortolkes således, at den ikke indeholder et forbud mod, at produkter, som ikke er fremstillet efter en økologisk produktionsmetode, i mærkningen, reklamen og handelsdokumenterne forsynes med betegnelsen »biológico« eller forkortelsen »bio« i Spanien.

2)

Samme artikel 2, som ændret ved Rådets forordning nr. 392/2004 af 24. februar 2004 om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91, skal fortolkes således, at den indeholder et forbud mod, at sådanne produkter i mærkningen, reklamen og handelsdokumenterne fremover forsynes med betegnelsen »biológico« eller forkortelsen »bio« i Spanien.


(1)  EUT C 94 af 17.4.2004.