|
20.8.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 205/17 |
DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS
den 15. juni 2005
i sag T-171/02, Regione autonoma della Sardegna mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)
(Statsstøtte - støtteordning til fordel for omstrukturering af små landbrugsvirksomheder - støtte, der påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene - rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder - betinget beslutning - frister, der finder anvendelse på proceduren for kontrol med statsstøtte - beskyttelse af den berettigede forventning - begrundelse - intervention - intervenientens påstande, anbringender og argumenter)
(2005/C 205/30)
Processprog: italiensk
I sag T-171/02, Regione autonoma della Sardegna, ved avvocati dello Stato G. Aiello og G. Albenzio, og med valgt adresse i Luxembourg, støttet af Confederazione italiana agricoltori della Sardegna, Federazione regionale coltivatori diretti della Sardegna, Federazione regionale degli agricoltori della Sardegna, Cagliari (Italien) ved avocats F. Ciulli og G. Dore, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2002/229/EF af 13. november 2001 om regionen Sardiniens (Italien) påtænkte støtteordning til fordel for omstrukturering af kriseramte bedrifter inden for sektoren for beskyttede afgrøder (EFT L 77, s. 29), har Retten (Fjerde Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili, A.W.H. Meij, M. Vilaras og N.J. Forwood; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 15. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:
|
1) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. |
|
2) |
Regione autonoma della Sardegna betaler sagens omkostninger med undtagelse af de omkostninger, som er omfattet af punkt 3 nedenfor. |
|
3) |
Confederazione italiana agricoltori della Sardegna, Federazione regionale coltivatori diretti della Sardegna og Federazione regionale degli agricoltori della Sardegna bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger som følge af deres intervention |