20.8.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/12

Sag anlagt den 16. juni 2005 af Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-255/05)

(2005/C 205/22)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 16. juni 2005 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen ved M. Konstantinidis, som befuldmægtiget, bistået af avvocati F. Louis og A. Capobianco.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 85/337/EØF (1) af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (2), og artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF (3) af 4. december 2000 om forbrænding af affald,

—

idet den ikke, før den gav byggetilladelse, har undergivet projektet om etablering af den tredje gren af forbrændingsanlægget ASM ved Brescia — der er et anlæg som omhandlet i bilag I til direktiv 85/337/EØF som ændret — en vurdering af indvirkningen på miljøet i medfør af artikel 5 til 10 i direktiv 85/337/EØF som ændret, og

—

hverken har fremlagt ansøgningen om godkendelse til etablering af den tredje gren af forbrændingsanlægget ved Brescia på ét eller flere offentligt tilgængelige steder i et passende tidsrum, således at offentligheden kunne fremsætte bemærkninger til dem, før den kompetente myndighed traf afgørelse, eller har offentliggjort afgørelsen og en kopi af godkendelsen.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Selskabet ASM Brescia SpA driver et forbrændingsanlæg, der omfatter to grene, og som blev godkendt i 1993. ASM Brescia SpA har imidlertid i begyndelsen af 2003 iværksat udførelsen af en »tredje gren« til anlægget.

Den tredje gren til forbrændingsanlægget ved Brescia er klassificeret som et anlæg, der udfører nyttiggørelsesoperationer som omhandlet i punkt R 1 i bilag II B til direktiv 75/442/EØF, og det har en kapacitet, der overstiger 100 tons dagligt. Et anlæg af en sådan karakter skulle have været undergivet proceduren til vurdering af indvirkningen på miljøet (herefter »VVM«) i medfør af direktiv 85/337/EF, som ændret.

Projektet om udførelsen af den tredje gren har imidlertid — og dette er blevet bekræftet af de italienske myndigheder — hverken været undergivet VVM-proceduren eller en særlig undersøgelse (efterprøvelse af, om det skulle undergives VVM-proceduren). I den italienske lovgivning er der nemlig ikke fastsat nogen bestemmelse om, at affaldsbehandlingsanlæg generelt skal undergives en VVM-vurdering som omhandlet i direktiv 85/337/EØF, den indeholder derimod vidtgående undtagelser, der i betydelig grad begrænser direktivets anvendelsesområde.

Kommissionen har gjort gældende, at den omstændighed, at anlæg, der udfører nyttiggørelsesoperationer, er undtaget fra VVM-proceduren, ikke finder støtte i fællesskabsretten, og at den derfor udgør en klar tilsidesættelse af denne.

Under henvisning til artikel 12 i direktiv 2000/76/EF har Kommissionen foreholdt de italienske myndigheder, at de ikke har offentliggjort ansøgningen om tilladelse til at etablere den tredje gren og den i den nævnte bestemmelse omhandlede godkendelse.

(1) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

(2) EFT L 73 af 3.3.1997, s. 5.

(3) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.