20.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/5


DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 30. juni 2005

i sag C-30/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/45/EF og direktiv 2001/60/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 205/10)

Processprog: fransk

I sag C-30/05, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 28. januar 2005, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C.F. Durand og F. Simonetti) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann og J. Klučka (refererende dommer), generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 30. juni 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater og Kommissionens direktiv 2001/60/EF af 7. august 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 1999/45/EF, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktiverne inden for de fastsatte frister.

2.

Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 82 af 2.4.2005.