23.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 182/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 3. maj 2005 af Special Commissioners i sagen Vodafone 2 mod Her Majesty's Revenue and Customs

(Sag C-203/05)

(2005/C 182/51)

Processprog: engelsk

Ved kendelse afsagt den 3. maj 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 9. maj 2005, har Special Commissioners i sagen Vodafone 2 mod Her Majesty's Revenue and Customs forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1

Er artikel 43 EF, 49 EF og/eller 53 EF til hinder for en national skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der under angivne omstændigheder bestemmer, at et selskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat (»det hjemmehørende selskab«), skal beskattes af overskud i et selskab, der kontrolleres af det, men som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, hvor det beskattes med en lavere skattesats (herefter »det kontrollerede selskab«), og som navnlig

1.1

pålægger en sådan beskatning, medmindre det hjemmehørende selskab kan godtgøre, at der gælder en fritagelse fra lovgivningen for det kontrollerede selskab

1.2

fastsætter fritagelser fra en sådan beskatning, men med en ordlyd, der ved stiftelsen af det kontrollerede selskab og efterfølgende gør det usikkert, om der i praksis er en sådan undtagelse

1.3

pålægger visse overensstemmelseskrav, når det hjemmehørende selskab ikke anmoder om eller ikke kan kræve en sådan undtagelse og betaler skat af det kontrollerede selskabs overskud

1.4

pålægger overensstemmelseskrav, når det hjemmehørende selskab søger at opnå fritagelse for denne skat, der kan omfatte forpligtelsen til at gennemgå og vurdere lovgivningens anvendelse for alle dets kontrollerede selskaber og efterfølgende hvert år overvåge hver af de kontrollerede selskabers aktiviteter for at sikre, at de fortsat er kvalificerede til fritagelsen

1.5

i alle tilfælde pålægger det hjemmehørende selskab administrative byrder og omkostninger (der kan være betragtelige),

og i hvert tilfælde finder de omtalte følger ikke anvendelse på et selskab, der er stiftet i den medlemsstat, hvori det hjemmehørende selskab er stiftet?

2

Ville besvarelsen af spørgsmålet i punkt 1 være anderledes, hvis

2.1

det kontrollerede selskab kun havde en minimal aktivitet i den medlemsstat, hvori det er hjemmehørende

2.2

kun en minimal del af det kontrollerede selskabs overskud beskattes i den medlemsstat, hvori det er hjemmehørende

2.3

det kontrollerede selskab var stiftet som led i en kunstig ordning for at undgå skat, og hvilke indicier skal der i givet fald være for en sådan kunstig ordning?

3

Er der omstændigheder, hvorunder

3.1

det hjemmehørende selskab ikke kan støtte ret på rettigheder, der afledes fra artikel 43 EF og/eller artikel 56 EF, eller

3.2

det hjemmehørende selskab ikke kan aflede nogen rettigheder fra artikel 43 EF og/eller artikel 56 EF,

da en sådan støtten ret på eller opnåelse af rettigheder ville udgøre misbrug af disse rettigheder? Hvis der er sådanne omstændigheder, hvilke retningslinjer anser Domstolen det for hensigtsmæssigt at opstille for Special Commisioners' afgørelse af, om der i den faktiske sammenhæng i denne sag foreligger sådanne omstændigheder, eller om der foreligger et sådant misbrug?

4

Er artikel 56 EF og 58, stk. 1, litra a), EF og erklæring nr. 7 til Maastricht-traktaten til hinder for en medlemsstats nationale skattelovgivning, såsom den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en eller flere undtagelser fra lovgivningens anvendelse ville have været til rådighed, hvis der ikke havde været en lovændring med virkning efter 1. januar 1994?

5

Er artikel 43 EF, 49 EF og/eller 56 EF til hinder for en national skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter lovgivningen ikke finder anvendelse, hvis det hjemmehørende selskab finansierede det kontrollerede selskab med gæld snarere end med egenkapital?

6

Er artikel 43 EF, 49 EF og/eller 56 EF til hinder for en national skattelovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en eller flere undtagelser fra anvendelsen af lovgivningen ville have været til rådighed, hvis det kontrollerede selskabs indkomst i den anden medlemsstat enten

6.1

omfattede indkomst fra kilder inden for denne medlemsstat og ikke fra en anden medlemsstat eller andre lande, eller

6.2

omfattede udbytteindtægter i stedet for renteindtægter fra det samme selskab?