9.7.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 171/8 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 17. marts 2005 af Arios Pagos i sagerne G. Agorastoudis m.fl. (sag C187/05), I. Panou m.fl. (sag C-188/05), K. Kotsamboudioukis ml.fl. (sag C-189/05) og G. Akritopoulos m.fl. (sag C-190/05) mod Goodyear Ellas AVEE
(Sagerne C-187/05, C-188/05, C-189/05 og C-190/05)
(2005/C 171/15)
Processprog: græsk
Ved afgørelse afsagt den 17. marts 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. april 2005, har Arios Pagos i sagerne G. Agorastoudis m.fl., I. Panou m.fl., K. Kotsamboudioukis ml.fl. og G. Akritopoulos m.fl. mod Goodyear Ellas AVEE forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
»Idet det lægges til grund, at der i græsk (national) ret ikke er fastsat, at der forud for arbejdsgiverens egenhændige beslutning om endelig standsning af en virksomhed skal træffes en retsafgørelse, ønskes oplyst, om — i artikel 1, stk. 2, litra d), i Rådets direktiv 75/129/EØF's (1) forstand — bestemmelserne i direktivet finder anvendelse på kollektive afskedigelser, der foretages som følge af, at arbejdsgiveren frivilligt har besluttet at indstille driften af en virksomhed endeligt, uden at der forinden er blevet truffet en retsafgørelse herom.«
(1) EFT L 48 af 22.2.1975, s. 29.