25.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 155/29


Sag anlagt den 21. april 2005 af Neophytos Neophytou mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-165/05)

(2005/C 155/55)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. april 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Neophytos Neophytou, Bruxelles (Belgien), ved advokat S. Pappas.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anfægtet udvælgelseskomitéens afgørelse i udvælgelsesprøve EPSO/A/03, da komitéen ikke har opført hans navn på reservelisten over assisterende fuldmægtige for statsborgere fra Republikken Cypern.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført, at udvælgelseskomitéens sammensætning udgjorde en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, at den endelige udvælgelse af ansøgerne ikke opfyldte de krav, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og at udvælgelseskomitéen overskred sin skønsbeføjelse ved at giver ansøgere, der havde en juridisk kandidateksamen, adgang til at deltage i en udvælgelsesprøve på området for offentlig forvaltning. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at begrundelsen for afslaget på hans klage er mangelfuld.