|
11.6.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 143/26 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 28. januar 2005 af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Winfried L. Holböck mod Finanzamt Salzburg-Land
(Sag C-157/05)
(2005/C 143/40)
Processprog: tysk
Ved kendelse afsagt den 28. januar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 7. april 2005, har Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i sagen Winfried L. Holböck mod Finanzamt Salzburg-Land forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
Er bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser (artikel 56 EF ff.) til hinder for en national lovgivning, der eksisterede den 31. december 1993 (og som er opretholdt efter Østrigs tiltrædelse af EU den 1. januar 1995), hvorefter udbytte fra indenlandske aktier beskattes med en skattesats på halvdelen af den for den samlede indkomst anvendte gennemsnitsskattesats, hvorimod udbytte fra et i et tredjeland (i dette tilfælde Schweiz) hjemmehørende aktieselskab, hvori den skattepligtige person ejer to tredjedele af aktiekapitalen, beskattes med den almindelige indkomstskattesats?