28.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/18


Sag anlagt den 5. april 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-156/05)

(2005/C 132/34)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 5. april 2005 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen ved De Europæiske Fællesskaber ved Eleni Tserepa-Lacombe og Nicola Yerrell, Kommissionens Juridiske tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, der påhviler den i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 om ændring af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv, idet Den Hellenske Republik ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom (1).

2.

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for direktivets gennemførelse i den interne retsorden udløb den 1. august 2003.


(1)  EFT L 195 af 1.8.2000, s. 41.