28.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/5


DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. april 2005

i de forenede sager C-128/03 og C-129/03, AEM SpA (C-128/03), AEM Torino SpA (C-129/03) mod Autorità per l'energia elettrica e per il gas m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato) (1)

(Det indre marked for elektricitet - forhøjet tarif for adgang til og brug af det nationale net til transmission af elektricitet - statsstøtte - direktiv 96/92/EF - adgang til nettet - forbud mod forskelsbehandling)

(2005/C 132/09)

Processprog: italiensk

I de forenede sager C-128/03 og C-129/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Consiglio di Stato (Italien) ved kendelser af 14. januar 2003, indgået til Domstolen den 24. marts 2003, i sagerne AEM SpA (C-128/03), AEM Torino SpA (C-129/03) mod Autorità per l'energia elettrica e per il gas m.fl., procesdeltager: ENEL Produzione SpA, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, samt dommerne A. Borg Barthet, S. von Bahr (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 14. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

En foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der som en overgangsforanstaltning fastsætter en forhøjelse af tariffen for adgang til og brug af det nationale transmissionssystem for elektricitet alene for virksomheder, der producerer og distribuerer elektricitet hidrørende fra hydroelektriske og geotermiske anlæg, for at udligne den fordel, som er skabt for disse i overgangsperioden for liberaliseringen af markedet for elektricitet som følge af gennemførelsen af direktiv 96/92, er en differentiering mellem virksomheder med hensyn til byrder, der følger af den pågældende byrdeordnings art og opbygning. Følgelig udgør denne differentiering ikke i sig selv en statsstøtte som omhandlet i artikel 87 EF.

Imidlertid kan undersøgelsen af en støtte ikke adskilles fra virkningerne af dens finansieringsmåde. Såfremt der i en situation som den i hovedsagen omhandlede er en nødvendig forbindelse mellem forhøjelsen af afgiften for adgang til og brug af det nationale transmissionssystem for elektricitet og en national støtteordning i den forstand, at provenuet af forhøjelsen nødvendigvis anvendes til finansiering af denne støtte, er den nævnte forhøjelse en integrerende del af denne ordning og skal derfor undersøges sammen med denne.

2)

Reglen om adgang uden forskelsbehandling til det nationale transmissionssystem for elektricitet, der er fastslået ved direktiv 96/92, er ikke til hinder for, at en medlemsstat træffer en overgangsforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, som kun for nogle virksomheder, der producerer og distribuerer elektricitet, fastsætter en forhøjelse af den afgift, der skal betales for adgang til og brug af dette system, for at udligne den fordel, der er skabt for disse virksomheder i overgangsperioden af det ændrede retlige grundlag efter liberaliseringen af markedet for elektricitet som følge af gennemførelsen af dette direktiv. Det påhviler dog den forelæggende ret at forvisse sig om, at tarifforhøjelsen ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at udligne denne fordel.


(1)  EUT C 146 af 21.6.2003.