14.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 115/35


Sag anlagt den 7. marts 2005 af Reckitt Benckiser N.V. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-118/05)

(2005/C 115/62)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. marts 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Reckitt Benckiser N.V., Hoofddorp (Nederlandene), ved lawyer G.S.P. Vos.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

Registrering af EF-varemærkeansøgning nr. 2 897 338 tillades.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:

Det tredimensionale varemærke, der består af en rektangulær tablet med en sort og hvid bølge omkring en hvid cirkel, for varer i klasse 1 og 3 (kemiske produkter til industrielle formål; vandblødgørings- midler; blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj, samt opvaskemidler,…) — ansøgning nr. 2 897 338

Undersøgerens afgørelse:

Afslag på varemærkeansøgningen.

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:

Forkert anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (1), tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og tilsidesættelse af princippet om, at afgørelser skal begrundes tilstrækkeligt.


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).