14.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 115/4


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 10. marts 2005

i sag C-235/03, QDQ Media SA mod Alejandro Omedas Lechax (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia N 35 de Barcelona) (1)

(Direktiv 2000/35/EF - begrebet inddrivelsesomkostninger - omkostninger til procesfuldmægtig eller advokat i forbindelse med en retslig procedure, når sådanne rettergangsfuldmægtiges medvirken ikke er påbudt - henregning til sagsomkostningerne ikke mulig på grundlag af national ret - direktivet kan ikke påberåbes over for private)

(2005/C 115/07)

Processprog: spansk

I sag C-235/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Juzgado de Primera Instancia N 35 de Barcelona (Spanien) ved afgørelse af 5. maj 2003, indgået til Domstolen den 2. juni 2003, i sagen QDQ Media SA mod Alejandro Omedas Lecha, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, samt dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer) og S. von Bahr; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 10. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Når det ikke med hjemmel i national ret er muligt at henregne kreditors omkostninger til en advokats eller procesfuldmægtigs medvirken i forbindelse med en retslig procedure, der vedrører inddrivelse af en gæld i et erhvervsforhold, til de sagsomkostninger, en borger kan tilpligtes at betale, kan Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ikke i sig selv udgøre et retsgrundlag herfor.


(1)  EUT C 171 af 19.7.2003.