30.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 106/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. februar 2005 af Regeringsrätten i sagen Aktiebolaget NN mod Skatteverket
(Sag C-111/05)
(2005/C 106/38)
Processprog: svensk
Ved kendelse afsagt den 24. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 4. marts 2005, har Regeringsrätten i sagen Aktiebolaget NN mod Skatteverket forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
1) |
Skal en afgiftspligtig transaktion, der vedrører levering og installation af et kabel, der installeres på to medlemsstaters områder samt uden for Fællesskabets område, og hvor den overvejende del af totalprisen vedrører prisen for kablet, i henhold til direktivets (1) bestemmelser om stedet for afgiftspligtige transaktioner anses for værende levering af et gode? |
2) |
Såfremt transaktionen skal anses som levering af en tjenesteydelse, skal denne tjenesteydelse da anses for i en sådan grad at vedrøre fast ejendom, at leveringsstedet for tjenesteydelsen skal afgøres ved anvendelse af artikel 9, stk. 2, litra a)? |
3) |
I tilfælde af, at enten det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 8, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), fortolkes således, at transaktionen skal opdeles med udgangspunkt i den territoriale placering af kablet? |
4) |
I tilfælde af, at det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 8, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), samt artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, fortolkes således, at der ikke skal betales moms for den del af leverancen eller tjenesteydelsen, der er udført uden for Fællesskabets område? |
(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).