30.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 106/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 18. februar 2005 af Gerechtshof te Amsterdam i sagen ASM Lithography B.V. mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane Zuid/kantoor Roermond
(Sag C-100/05)
(2005/C 106/35)
Processprog: nederlandsk
Ved kendelse afsagt den 18. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 28. februar 2005, har Gerechtshof te Amsterdam i sagen ASM Lithography B.V. mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane Zuid/kantoor Roermond forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:
1) |
Skal en toldskyld for sådanne forædlingsprodukter som de i sagen omhandlede [punkt 2.1 i anmodningen om præjudiciel afgørelse], der anses for at være overgået til fri omsætning, fastlægges i henhold til de beskatningselementer, der er angivet i toldkodeksens artikel 122, litra c) (1) uanset at toldskyldneren ikke i forvejen har anmodet herom? |
2) |
Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, skal en efterfølgende indgivet anmodning — efter meddelelse om fastlæggelse af beløbet for toldskylden ved anvendelse af de beskatningselementer, der angives i toldkodeksens artikel 121, stk. 1 — om en ny beregning af toldskylden ved anvendelse af de beskatningselementer, der angives i toldkodeksens artikel 122, litra c), inden for rammerne af en ansøgning om tilbagebetaling i henhold til toldkodeksens artikel 236 imødekommes? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).