30.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/6


DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-195/03, Ministerie van Financiën mod Merabi Papismedov m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen) (1)

(EF-toldkodeks - frembydelse af varer for toldvæsenet - begreb - cigaretter angivet under betegnelsen »køkkengrej« - opståen af toldskyld ved indførsel - toldskyldens debitor)

(2005/C 106/10)

Processprog: nederlandsk

I sag C-195/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hof van Beroep te Antwerpen (Belgien) ved afgørelse af 7. maj 2003, indgået til Domstolen den 12. maj 2003, i sagen: Ministerie van Financiën mod Merabi Papismedov m.fl., procesdeltagere: KBC Lease Belgium NV, Volvo Truck Finance Belgium NV, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af dommerne J.-P. Puissochet, som fungerende formand for Sjette Afdeling, S. von Bahr og U. Lõhmus (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Varer, der frembydes for toldvæsenet, og for hvilke der er indleveret en summarisk angivelse og registreret et dokument for ekstern fællesskabsforsendelse, er ikke blevet indført forskriftsmæssigt til Fællesskabets toldområde, når varerne i de til toldmyndighederne indleverede dokumenter er blevet angivet under en urigtig betegnelse.

2)

Der opstår toldskyld i henhold til artikel 202 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, for varer, der frembydes for toldvæsenet og angives under en urigtig betegnelse.

3)

Det tilkommer den forelæggende ret i lyset af omstændighederne i hovedsagen at kontrollere, om den person, der har indleveret den summariske angivelse eller toldangivelsen, har givet anledning til den ikke forskriftsmæssige indførsel af varen, fordi vedkommende har anført en urigtig betegnelse. Såfremt dette ikke er tilfældet, tilkommer det nævnte ret at undersøge, om den pågældende ved denne adfærd har deltaget i indførslen af varerne, selv om vedkommende vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den foregik på ikke forskriftsmæssig måde.


(1)  EUT C 158 af 5.7.2003.