16.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/12


Sag anlagt den 9. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-56/05)

(2005/C 93/22)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. februar 2005 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Dimitris Triantafyllou, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat artikel 17 i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38-48), idet den ikke har truffet de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.

Den Hellenske Republik tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for direktivets gennemførelse i den interne retsorden udløb den 1. januar 2004.