2.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/24


Sag anlagt den 15. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-74/05)

(2005/C 82/49)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 15. februar 2005 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Nicola Yerrell, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet det ikke har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers'Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) (1), eller idet det ikke har sikret sig, at arbejdsmarkedets parter har indført de nødvendige bestemmelser ved aftaler, og/eller ikke har underrettet Kommissionen om nævnte bestemmelser.

2.

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 1. december 2003.


(1)  EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57.